Slåning

Slåning af lyng havde stor betydning for hedens opretholdelse i de gamle hedebrug. Lyngen blev høstet til mange forskellige formål, f.eks. dyrefoder, tagtækning, brændsel, vejbelægning m.m. Lyngslåning har gennem tiderne været anvendt i vekslende omfang som led i en pleje af hederne. Slåning anvendes specielt på jævne hedeflader, hvor det er været muligt at anvende maskiner til slåning og opsamling af lyngen. Lyng i god stand kan sælges bl.a. til tagtækning og andre formål (se nærmere under hedehøster).

Fordele ved slåning:

  • slåning kan bruges på store hedeflader såvel som på små heder
  • slåning med fjernelse af det afslåede materiale fjerner en del næringsstoffer ( se fjernelse af næringsstoffer )
  • slåning i små felter kan give en mosaik af forskelligt aldrende lyng
  • salg af lyng kan helt eller delvis dække udgiften til slåning

Ulemper ved slåning:

  • lyngslåning giver en relativt artsfattig hede
  • slåning kræver en nogenlunde jævn hedeflade
  • slåning (kørsel med maskiner) må ikke foretages,hvor der er fossile dyrkningsflader, gamle agerspor eller andre fortidsminder
  • det afslåede bør fjernes af hensyn til næringsstofniveauet

Afslåningstidspunkt og hyppighed
Det bedste tidspunkt for slåning er februar-marts, hvis jorden ikke er for våd, så den køres op under behandlingen. Efterårsslåning kan give frostskader, hvis der optræder lange perioder med barfrost. Lyngen kan blomstre allerede det første år efter slåning, men med forsinket blomstring og frøsætning.

Slåningshyppigheden vil bl.a. afhænge af jordbund og klimaforhold. Ved slåning af delområder med kan man regne med, at der kan gå mellem 12 -15 år, før slåning af det enkelte delområde skal gentages.

Hvad siger loven
Hør kommunen om det kræver tilladelse iht. naturbeskyttelsesloven. Iht. landbrugsloven må høslæt/slåning finde sted i perioden 1. juli til 30. april   ( Vejledning om reglerne om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur ( http://www.pdir.dk/ ).

Afslåningshøjde
Forsøg med slåning i forskellige højder giver ikke entydige resultater med hensyn til den bedste gendannelse. Der er en tendens til, at slåning i lav højde giver en mere tæt, forgrenet lyngflade, men også en langsommere genvækst.

Forskellige maskintyper
Kniv- og skiveklippere, der giver en glat snitflade, giver normalt en bedre foryngelse end maskiner, der resulterer i en forrevet stængel, der bl.a. øger risikoen for udtørring

Aggregattyper

Vegetativ foryngelse

Frøforyngelse

Mulig opsamling

Eks. på maskin-fabrikater

Grenknuser*

+

++

+

FAE / AHWI / Willibald

Slagleklipper

+

+

+

Spragelse / JF /Kverneland

Kniv- og skiveklipper**

++

+

+

Champion /
JF /
Kverneland

 

Aggregattyper

Grov vegetation, kraftig opvækst

Spredt opvækst af buske/mindre træer

Fin vegetation uden træopvækst

Eks. på maskin-fabrikater

Grenknuser*

++

+

+

FAE / AHWI / Willibald

Slagleklipper

+

+

+

Spragelse / JF /
Kverneland

Kniv- og skiveklipper

+

+

++

Champion / JF / Kverneland

* Grenknusere med vertikalt roterende slagler.

** Skiveaggregater på vandret liggende bjælke - ikke tromlerotoraggregater.

Hedehøster
Det tidligere Ringkøbing Amt har sammen med en privat entreprenør udviklet en hedehøster, der kan høste og opsamle plantematerialet. Den kan opsamle det øverste af lyngtørven og efterlade en del af morlaget og fungerer således som en mellemting mellem slåning og tørveskrælning.

Den afhøstede lyng kan, hvis der er tale om nogenlunde ren lyng og eller revling i rimelig stand,   bl.a. afsættes til brug for som toplag på ridebaner samt forarbejdes til lyngbriketter.

Hedehøsteren er udviklet til at kunne klare lettere kuperet terræn. Den har en arbejdskapacitet på 1-2 ha/dag. Den kan monteres med en knuser forrest, der kan fjerne træer og buske med en stammediameter op til ca. 10 cm .

Hedehøsteren har bl.a. været anvendt på Trehøje Hede i Herning Kommune som led i forsøg på bekæmpelse af blåtop. Som supplement til hedehøsteren anvendes en specielt udviklet blåtopfræser (se nærmere under Jordbehandling)


Læs mere:

Gimingham,C.H., 1992: The lowland heathland management handbook. No 8. English Nature Science

Holst-Jørgensen, B., 1992: Erfaringer med bevarelse af hedearealer på Ulborg Statsskovdistrikt, DST

Videnblad 6.1-3, Maskinel hedepleje – slåning af lyng . Buttenschøn, R.M. & Theilby, F. 1997. Skov & Landskab, Hørsholm