Græsning

Græsning med jerseystude med og uden

Hederne har i høj grad været anvendt til græsning. Selvom vi især forbinder får med den historiske græsning på hederne, er udbredelsen af store fårehold forholdsvis ny i Danmark. Fårene blev først for alvor udbredt i 16-1700-tallet, mens kvæg har haft større betydning som husdyr på heden gennem tiderne.

Græsning med kvæg, heste og får er egnet til hedepleje. Kvæg og heste påvirker især lyngvegetationen gennem deres færdsel, der både skaber spirebede for nye planter og vegetativ genvækst. Fåregræsning resulterer navnlig i en vegetativ foryngelse efter afbidning.

Valg af græsningsdyr

Dyreart

Præferencer

Græsningseffekt

Krav til foderkvalitet

Kvæg

Æder primært lyng i nogle måneder efter blomstring, når frøene er udviklet

Resulterer i arts- og urterig hede

Kvægets færdsel kan fremme lyngspiring og vegetativ foryngelse

Kan hæmme revling og give trampeskader på lichener

Stiller større krav til

næringsindhold end får og heste og har behov for, at der

indgår græsser, urter og/eller

løvbærende buske på græsningsarealet

Får

Vælger løbende de yngste og mest friske dele af lyngplanterne

Kan græsse for hårdt på lyng, der er under regeneration

Resulterer i en relativt ensartet og artsfattig hede

Er bedre end heste og kvæg til at holde træer og buske nede.

Kan i nogen grad kompensere for lavt næringsindhold ved at selektere de mest friske og næringsrige dele af plantevæksten

Heste

Æder kun lyng og andre dværgbuske i begrænset omfang

Resulterer i arts- og urterig hede

Hestes færdsel kan fremme lyngspiring og vegetativ foryngelse, hæmme revling samt give trampeskader på lichener mv.

Kan fremme tilgroning med træer og buske

Kan klare sig bedre på grov og næringsfattig plantevækst end drøvtyggerne

Hårdføre racer og tilvænnede dyr klarer sig bedst på magre græsningsarealer
Græsningsdyr af hårdføre racer kan generelt klare sig bedre på lavproduktive og relativt næringsfattige heder end mere krævende racer, men også tilvænning til en mere træstofholdig kost har betydning (Græsning og høslæt i naturplejen).

Unge jerseystude lærte at udnytte hedens foderressourcer ved at gå sammen med en flok erfarne jyske køer, der er opdrættet på heden. Studene havde en tilvækst, der var 50 % større end en tilsvarende flok stude, der blev sat på græs alene.

Græsningstryk og -sæson
Græsser kan fremmes på bekostning af dværgbuske og urter, både ved under- og overgræsning. Yngre hedelyng kan tåle en afbidning af op til 40 % af årets skudproduktion, uden det medfører en reduktion af næste års produktion og fare for en udpining af planterne.

Det kan være vanskeligt at få etableret et græsningstryk, der kan forynge dværgbuske og hæmme en evt. græsvækst, bl.a. fordi der ofte er et misforhold mellem mængden af plantevækst og det tilgængelige foderindhold. Gammel lyng og vissent græs er utilstrækkeligt som foder i forhold til husdyrs behov med underskud af især råprotein, energi og magnesium (se kap.6. Græsning og høslæt i naturplejen). Der er derfor ofte behov for en indledende førstegangspleje i form af slåning eller afbrænding, der skaber frisk og mere næringsrig vegetation, og som betyder, at en efterfølgende græsning hurtigere kan give en ønsket plejetilstand.

Strategier for iværksættelse af græsning

  • Indledende slåning eller afbrænding efterfulgt af sommergræsning ved lavt til moderat græsningstryk
  • Græsning med hårdføre hesteracer ved moderat græsningstryk
  • Græsning med kvæg eller får ved højt græsningstryk i korte perioder

Fordele ved græsning:

  • det er en forholdsvis billig plejemetode
  • den kan vedligeholde og retablere lyngheder og hæmme tilgroning
  • den kan udvikle heder med en relativt varieret artssammensætning og heterogen struktur

Ulemper ved græsning:

  • lav foderkvalitet med mangel på essentielle næringsstoffer vanskeliggør græsning
  • mangel på egnede græsningsdyr
  • det kan være vanskeligt at opnå et passende græsningstryk
  • kan fremme tilgroning med invasive arter
  • der fjernes forholdsvis små mængder næringsstoffer ( se fjernelse af næringsstoffer ), medmindre dyrene flyttes væk fra arealet om natten

Læs mere

Buttenschøn, R.M., 2007: Lake, S, Bullock, J., Hartley, S. 2001:  Impacts of livestock grazing on lowland Heathland in UK . English Nature Research Reports No. 422. English Nature