Fjernelse af næringsstoffer under pleje

Manual vedr. vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbåret kvælstof ved udvidelse og etablering af større husdyrbrug

Fjernelse af næringsstoffer er en vigtig del af naturplejen og på sigt en forudsætning for, at naturtyper og arter knyttet til naturlig næringsfattige jordbundstyper kan overleve. Der tilføres løbende kvælstof og andre næringsstoffer i størrelsesordenen 15- 25 kg N/ha/år (Manual vedr. vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbåret kvælstof ved udvidelse og etablering af større husdyrbrug).

Hvor store mængder næringsstoffer, der fjernes ved pleje, afhænger af plejemetode samt af den enkelte lokalitets jordbunds- og næringsstofniveau mm. Der er forskel på raten af hhv. kvælstof og fosfor, der fjernes ved de forskellige behandlinger. Græsning og slåning fjerner forholdsvis mere fosfor end kvælstof og kan på sigt føre til, at fosfor bliver det begrænsende næringsstof. Ved afbrænding og tørveskrælning fjernes en forholdsvis større andel af kvælstof.

Der vil ofte være behov for at kombinere forskellige plejemetoder for at opnå en optimal balance i næringsstofniveau.

Plejemetode

Fjernelse kg/ha/år:

Bemærkninger

Kvælstof

Fosfor

Styret fåregræsning, fårene græsser 8 timer og flyttes derefter til hvile- og natfolde

24,3

1,9

Årlig behandling

Tallene stammer fra Lüneburger Heide*

Græsning med får døgnet rundt på arealet

16,1

1,4

Årlig behandling

Tallene stammer fra Lüneburger Heide*

Sommergræsning med kvæg

Græsningstryk ca. 0,3 DE/ha

5-8

 

Årlig behandling

Tallene er beregnet ud fra undersøgelser på

Mols**

Helårsgræsning

0- 5

   

Afbrænding

Ca. 10

0,1

Ved afbrænding med 10 års cyklus

Tallene stammer fra Lüneburger Heide*

Slåning

Ca. 10

0,4

Ved slåning med10 års cyklus

Tallene stammer fra Lüneburger Heide*

Tørveskrælning

Ca. 60

2,7

Ved tørveskrælning med 30 års cyklus

Tallene stammer fra Lüneburger Heide*

*Tallene fra Lüneburger Heide stammer fra en række undersøgelser udført af Härdtle m.fl. (2007). Lüneburger Universität. Depositionen på Lüneburger Heide blev målt til 22,8 kg N/ha/år og 0,3 kg P/ha/år.

** Den årlige deposition på Mols blev målt til ca. 15 kg N/ha/år.

Der er mange variable faktorer, der påvirker næringsstofkredsløb, og effekten af de forskellige processer er langt fra kendt, ligesom der savnes viden om naturtypernes tålegrænser ved forskel plejetilstand.


Læs mere

Buttenschøn, R.M., 2007: Græsning og høslæt i naturplejen. Skov og landskab, Københavns Universitet og Miljøministeriet, Naturstyrelsen.

Buttenschøn, R., Buttenschøn, J. (2001): Effekten af husdyrgræsning på vegetation. Pages 184 in L. Pedersen, Buttenschøn, RM, Secher Jensen, T (eds.) Græsning på ekstensivt drevne naturarealer - Effekter på stofkredsløb og naturindhold. Skov og Landskab, Hørsholm.

Damgaard, C.F., Strandberg, B., Nielsen, K.E., Bak, J.L. & Skov, F. 2007: Forvaltningsmetoder i N-belastede habitatnaturtyper . Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 45 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 637

Gundersen, P., Buttenschøn, RM. (2005): Vegetationsudvikling og nitratudvaskningved ændret arealanvendelse, Eng, overdrev og skovrejsning i Drastrupprojektet 1998-2005. Arbejdsrapporter Skov & Landskab, Nr. 24, Skov og Landskab, Hørsholm.

Härdtle, W., Niemeyer, M., Niemeyer, T., Assmann, T., Fottner, S. (2006): Can management compensate for atmospheric nutrient deposition in heathland ecosystems? Journal of Applied Ecology 43:759-769.

Johansen, M., Nielsen, P., Riis-Nielsen,T., Søchting, U., 1991, Hedeplejebogen. Naturstyrelsen.

Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2003: Manual vedr. vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbåret kvælstof ved udvidelse og etablering af større husdyrbrug .