Afbrænding

Afbrænding er en effektiv metode til at forynge lyngheder, dog med bedst resultat på yngre lyngheder. Ved at anvende mosaikafbrænding, dvs. afbrændinger af små arealer på maks. ½ ha ad gangen skabes der dels en mosaik af forskelligt aldrende lyng, og dels reducerer man skaderne som følge af en evt. mislykket afbrænding. Mosaikafbrændingen kan gennemføres af en lille gruppe (3-4) erfarne folk.

Fordele ved afbrænding

  • giver en rimelig sikker lyngforyngelse, vegetativt såvel som fra frø.
  • fjerner næringsstoffer, specielt kvælstof, se fjernelse af næringsstoffer
  • giver mulighed for en mosaik af lyng i forskellig højde, alder og på forskellige successionstrin
  • er skånsom overfor fossile dyrkningsflader og gamle agerspor mm.
  • giver ung frisk lyng til glæde for herbivore dyr
  • forynger og fremmer tyttebær
  • er en ret billig plejemetode

Ulemper ved afbrænding

  • vejrafhængig og dermed vanskelig at planlægge – nogle år lykkes det måske slet ikke at få brændt af
  • vær opmærksom på harekillinger, krybdyr, insekter og andre dyr
  • bør ikke foretages hvor der er fortidsminder med stensætninger eller andre bevaringsværdige forekomster af sten
  • fjerner næsten ingen fosfor

Planlæg i god tid inden afbrænding skal foretages
Afbrænding skal aftales med den kommunale brandinspektør med oplysninger om:

  • hvem der foretager afbrænding, og hvem der er ansvarlig
  • hvor der brændes, og hvordan omgivelserne er
  • hvad der afbrændes, og hvad formålet er
  • hvornår man planlægger at foretage afbrændingen

Oplysninger afleveres sammen med et kort med markering af, hvor der afbrændes.

Naboer og eventuelt andre, der har interesse i området, informeres om planerne.

Afbrændingerne forberedes ved, at der slås brandbælter omring de enkelte parceller samt omkring træer og buske, der ønskes bevaret. Enebær har behov for en bræmme på 4- 5 m brede brandbælter, og det er vigtigt, at afbrændingen sker om morgenen, inden det bliver for tørt.

Afbrænding foretages .
Afbrændingsholdet skal være parat til at rykke ud med kort varsel, når vejret er egnet til afbrænding. Først sikres brandlinierne ved modvindsbrand. Der tændes ild langs bagkanten. Ilden slukkes med branddaskere, når brandlinien er bred nok, det vil sige 1½- 2 m . Hvis ikke modvindsbranden slukkes, er det ikke til at komme til for røg. Derefter brændes langs de to sider på tilsvarende måde. Det er vigtigt, at der ikke sættes ild i større områder, end slukkerne kan følge med. Når brandlinjerne er etableret på de tre sider, sættes der ild fra vindretningen, og ilden får lov til at løbe og brænde ud.

Hvad siger loven?
Hedeafbrænding må kun foretages i perioden 1. september til 30 marts. Hør kommunen om det kræver § 3-tilladelse iht. naturbeskyttelsesloven.


Læs mere

Johansen, M., Nielsen, P., Riis-Nielsen,T., Søchting, U., 1991, Hedeplejebogen. Naturstyrelsen.

Videntjenesten Videnblade nr. 6.0-7 Hedepleje med rotationsbrænding. Buttenschøn, R.M. & Knudsen, O., 1998. Forskningscentret for Skov & Landskab, Hørsholm