Hedeplejemetoder

Hedepleje

Plejemetoderne efterligner i nogen grad den historiske anvendelse af hederne. Græsning er den mest udbredte plejemetode efterfulgt af slåning og afbrænding, mens tørveskrælning og jordbearbejdning anvendes i mere begrænset omfang.

Valg af plejemetode afhænger af flere faktorer som det aktuelle og potentielle indhold af plante- og dyrearter, men også driftshistorie, grad af eutrofiering og tilgroningstilstand. Hedelyngs evne til foryngelse er i høj grad afhængig af dens alder og tilstand. Jo ældre lyngen er og jo mere tilgroet den er med græsser, des vanskeligere er det at forynge og retablere hedelyng.

Det er ofte de aktuelle klimaforhold, der afgør, om et plejeindgreb resulterer i en stabil lyngforyngelse, da hedelyng er meget følsom over for udtørring efter en plejepåvirkning.

Vegetativ foryngelse
Hedelyng kan danne nye skud fra “sovende øjne” ved stængelbasis og i bladhjørner, når dens skudsystemer beskæres ved slåning, afbidning eller på anden måde. Lyngens evne til vegetativ foryngelse er størst, mens lyngen er ung (i pioner- og opbygningsfasen indtil ca.15 års-alderen). Den svækkes gennem modenhedsfasen og mistes senere helt. Afskæring med en glat snitflade giver en bedre foryngelse end en afslåning eller afrivning, der resulterer i en forrevet stængel, som bl.a. øger fordampningen og dermed risikoen for udtørring.

Flere almindelige hedeplanter kan forynges vegetativt på samme måde som lyng. Revling har dog en mere begrænset evne til vegetativ foryngelse. Den dør ofte, hvis man fjerner alle grønne dele af planten.

Frøforyngelse
Hedelyngen danner mange små frø, der kan overleve mange år i jorden og danne en vedvarende frøbank. For at frø fra frøpuljen kan spire, skal der være tilstrækkeligt med lys og fugtighed. Plejemetoder, der påvirker tørvelaget og skaber bare pletter med mineraljord, øger mulighederne for frøspiring.

Lyngfrø er meget afhængige af, at der er tilstrækkeligt med fugt til at de kan spire og overleve som spæde planter. Etablering af små spirebede, der er beskyttet af den omgivende plantevækst mod udtørring, kan fremme spiring og de spæde planters overlevelse (se Hedeplejebogen).

Tilgroning med græs er ofte fremmet af en ændring i jordbundens næringstilstand, der betyder, at dværgbuske ikke kan klare sig i konkurrencen med græsser. En udpining er derfor ofte en forudsætning for, at plejen kan resultere i en retablering af heden. Der er stor forskel på hvor meget næringsstof der fjernes ved de enkelte plejemetoder (se fjernelse af næringsstoffer under pleje).

Der vil ofte være behov for førstegangspleje på stærkt tilgroede heder, inden der foretages en vedligeholdende pleje af dværgbuskesamfund.

Valg af plejemetode

Tilstand og målsætning for plejen

Plejemetoder

Bemærkninger

Vedligeholdelse af lynghede i relativt ung og frisk tilstand

Græsning

Afbrænding

Slåning

For at give en aldersmæssig og strukturel variation bør brænding og slåning ske i form af mosaikbehandling

Vedligeholdelse af dværgbuskehede med tyttebær

Afbrænding

 

Vedligeholdelse af lichenrige heder

Afbrænding

Forynge gammel, degenererende lyng

Afbrænding

Græsning

(Jordbearbejdning)

 

Retablere dværgbuskhede på græshede domineret af bølget bunke

Græsning

Afbrænding

Gammel bølget bunke har et lavt næringsstofindhold. Der er derfor behov for en indledende slåning eller afbrænding, der kan skaffe frisk, mere næringsrig vegetation

Retablere dværgbuskhede på græshede domineret af blåtop

Tørveskrælning

Græsning

Afbrænding kombineret med afgræsning

Slåning kombineret med afgræsning

Det kan være svært at få etableret det rette græsningstryk på heder med dominans af blåtop.

Græsning alene er ofte ikke tilstrækkeligt til at begrænse blåtop afhængig af hedetype

Enebærkrat

Periodisk udtynding af enebærgrupper og opvækst

Græsning

Enebær tåler ikke pludselig lysstilling

Tilgroning med nåletræer

Rydning med fjernelse af træ og kvas

Gradvis lysstilling og fjernelse af evt. frøkilder af invasive arter

Tilgroning med bævreasp

Gentagne hugster i forårsperioden evt. efterfulgt af græsning

Gentagne barkringninger

Afbrænding og hugst fremmer rodskuddannelse

Evt. frøkilder af invasive arter skal fjernes

Tilgroning med glansbladet hæg

Rydning/slåning efterfulgt af kvæggræsning

 

Tilgroning med gyvel

Gentagne slåninger evt. suppleret med fåre- eller gedegræsning

Det er vigtigt at undgå at forstyrre vegetationsdække og jordbund for ikke at fremme nyspiring

(se Bekæmpelse af gyvel)

Tilgroning med birk

Gentagne rydninger

Rydning af træopvækst kan give massiv fremspiring af birk.

Konkrete plejemetoder

Afbrænding

Slåning

Tørveskrælning

Jordbearbejdning

Rydning af træer og buske


Læs mere

Johansen, M., Nielsen, P., Riis-Nielsen,T., Søchting, U., 1991, Hedeplejebogen . Naturstyrelsen.

Jørgensen, Naturplejestrategi .

Gimingham,C.H., 1992: The lowland heathland management handbook. No 8. English Nature Science

Holst-Jørgensen, B., 1992: Erfaringer med bevarelse af hedearealer på Ulborg Statsskovdistrikt, DST