Heder

Heder omfatter naturtyper domineret af dværgbuske (hedelyng, klokkelyng, tyttebær, revling m.fl.) samt græsheder domineret af græsser som blåtop eller bølget bunke, der tydeligt har udviklet sig fra dværgbuskheder. Heder findes dels som klitheder langs kysten og på indsander og dels som heder, der er udviklet på sure, næringsfattige jorder efter skovrydning og udpining af jordbunden.

Hedetyper

Heder kan inddeles i overordnede typer bl.a. efter vegetationssammensætning i tørre og fugtige dværgbuskeheder samt græsheder, eller efter jordbund/voksested i klithede, strandvoldshede, hedeslettehede, bakkeøhede, morænesandshede og klippehede, se Hedeplejebogen.

Der er glidende overgange mellem hede og hedemose/-kær og mellem hede og næringsfattigt overdrev samt mellem hede og skov.

Nedgangen i det samlede hedeareal i Europa og forværringen af hedernes tilstand har betinget, at mange typer af heder er udpeget som habitatnaturtyper. Seks danske hedetyper, er således sammen med enebærkrat på heder og overdrev, udpeget som habitatnaturtyper, se Naturtyper og arter – Natura 2000.

Tilstand

Forekomst og tilstand

Heder og overdrev regnes for de naturtyper, der har haft den største tilbagegang i Danmark, både hvad angår areal og naturindhold. Hederne er relativt artsfattige og er domineret af arter, der er tilpasset sur og mager jord. De er levested for en række stærkt specialiserede og sjældne plante- og dyrearter, bl.a. sommerfugle og andre insekter.  Resultater fra overvågning af heder Terrestriske naturtyper 2006 viser, at mange heder er stærkt påvirket af eutrofiering. Græsser udkonkurrerer i stigende grad dværgbuskevegetationen, og også tilgroning med træer og buske er et stadig større problem. På Danmarks Miljøportalen kan du finde kort over beskyttede heder, her finder du også oplysninger om tilgængelige data fra de enkelte heder

Lovgivning

 Alle heder på 2.500 m2 og derover er beskyttet iht. § 3 i naturbeskyttelsesloven .  Plejeforanstaltninger, der klart tjener til at opretholde en hedes tilstand, vil kunne ske uden dispensation. Dette gælder for eksempel fjernelse af selvsået opvækst af træer, buske og invasive arter i begrænset omfang. Foranstaltninger, der rækker ud over almindelig pleje af områdets hidtidige tilstand, kræver dispensation, selv om de tager sigte på at forbedre naturtilstanden ( Vejledning om naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturtyper ).

I habitatområder er der anmeldepligt for ændret anvendelse på heder og andre naturtyper, der ikke er omfattet af § 3.

Iht. landbrugsloven må høslæt finde sted i perioden 1. juli til 30. april, mens rydning kun må finde sted fra 1. november til 31. marts.

Plejebehov

Hederne er meget følsomme over for eutrofiering og er oftest afhængige af hedepleje, der kan forynge plantevæksten og vedligeholde lysåbne og næringsfattige kår. Dværgbuskeheder på vindeksponerede kystklitter og andre naturligt forstyrrede eller meget næringsfattige voksesteder kan være stabile uden behov for pleje. En øget tilgroningsrate med bl.a. bjergfyr betyder dog, at der også her er et stigende plejebehov. Periodiske angreb af lyngens bladbille har været med til at svække lyngen på en del heder og fremme tilgroning med græs. Bladbillen skader tilsyneladende især heder med ældre, uplejet lyng, og det bedste middel mod den synes at være hedepleje, der sikrer hedelyng i god tilstand.

Hedelyng er en af hedens vigtigste planter, strukturmæssigt set. Dens vækstform og udvikling har afgørende betydning for udviklingen i det øvrige plantesamfund samt for hedens dyreliv.

Pleje har enten til formål at fastholde hedelyngen i de yngre faser og/eller skabe mulighed for, at lyngfrø kan spire og danne nye pionerfaser.   En mosaik af lyng i forskellig alder giver optimale levevilkår for mange af hedens karakteristiske plante- og dyreliv. Laver, mosser og mange insekter er afhængige af pletter med lav, åben vegetation og bar jord, andre arter som firben, hugorme og andre krybdyr er afhængige af en varieret struktur med en mosaik af lav vegetation og høje buske, hvor de kan finde skjul.

Mere information

Bruus, M, Damgaard, C., Ejrnæs, R., Fredshavn, J.R, Nielsen, K.E. & Strandberg, B. 2006: Terrestriske naturtyper 2005. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser. 102 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 596.

Johansen, M., Nielsen, P., Riis-Nielsen,T., Søchting, U., 1991, Hedeplejebogen . Naturstyrelsen.

Naturstyrelsen, 2001: Danske naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk.

Naturstyrelsen, Den danske hede. Seminarrapport.

Naturstyrelsen. Økotips Brug heden.

Det lysåbne landskab – tilstand og udvikling for klit, hede, overdrev, mose, strandeng og fersk eng. Wilhjelmudvalget 2001.