Naturpleje - Før du går i gang

Naturplejeportalen indeholder beskrivelser af driftsafhængige naturtyper og de plejemetoder, der er egnede til at genskabe og vedligeholde disse naturtyper. Portalen omfatter primært naturtyper, der er beskyttede i medfør af naturbeskyttelsesloven (§ 3 naturtyper) og skovloven (egekrat) samt småbiotoper.

En stor del af de beskyttede overdrev, heder, ferske og strandenge, en del af moserne samt visse skovtyper er udviklet og vedligeholdt gennem flere århundreders drift og udnyttelse med græsning og høslæt. Disse naturtyper er afhængige af en fortsat drift eller naturpleje, hvis de skal bevares som lysåbne naturtyper. Naturligt forekommende lysåbne naturtyper som f.eks. højmoser, der er under tilgroning som følge af eutrofiering, tørlægning eller andre menneskeskabte påvirkninger, har ligeledes behov for naturpleje.

Naturpleje

Naturpleje er betegnelse for naturnære driftsformer eller anden form for aktiv indsats, der har til formål at bevare eller forbedre naturtypers biologiske mangfoldighed og naturmæssige værdi. Ved naturnære driftsformer forstås her drift uden anvendelse af gødskning, tilskudsfodring, omlægning og sprøjtning.

Førstegangspleje og vedligeholdelsespleje
Der kan skelnes mellem førstegangspleje og vedligeholdende pleje. Førstegangspleje er et engangsindgreb, som gennemføres ved at iværksætte pleje på arealer, der har ligget i længere tid uden drift. Vedligeholdende pleje er den drift, der herefter skal udføres for at bevare den ønskede tilstand.

Naturgenopretning
Naturgenopretning er større indgreb, der søger at genskabe en forsvunden tilstand i områder, som er helt ændret ved menneskelige indgreb. Grænsen mellem naturgenopretning og førstegangspleje er ikke skarp, men ved naturgenopretning vil udgangspunktet typisk være, at den oprindelige tilstand er grundlæggende ændret, mens den ved naturpleje kan genskabes ved en genoptagelse eller efterligning af den tidligere driftsform.

Hvor skal vi starte?

Der er mange naturområder, der er under tilgroning og forarmning. Det fremgår bl.a. af forskellige udredninger fra Wilhjelm-udvalget (se Wilhjelm-udvalget, 2001) samt af resultater fra den terrestriske overvågning under NOVANA-programmet (se de årlige udgivelser af Terrestriske naturtyper). Der er ikke ressourcer til eller praktiske muligheder for at pleje alle de områder, der er under ændring som følge af ophørt eller ændret drift. Det er derfor nødvendigt at prioritere indsatsen og målrette den mod de områder, hvor ”man får bedst og mest natur for pengene”
Derfor bør ske prioritering af opgaverne i følge ”Brandmandens lov”, der siger, at man først og fremmest skal sikre de naturområder, hvor naturværdierne er størst:

‘Brandmandens lov’

  1. Bevare det endnu uskadte, (dvs. sikre ’uspoleret’ natur)
  2. Reducér den skadelige påvirkning (Beskytte med bufferzoner, naturbrak,)
  3. Genoprette og udvide delvist ødelagte områder (pleje)
  4. Etablere nye naturområder i sammenhæng med de eksisterende.

Biotoppleje på landskabsniveau bør desuden planlægges og prioriteres ud fra økologiske principper. Det vil sige, ud fra overvejelser om på hvilke måder de enkelte biotoper med deres bestande af dyre- og plantearter og med deres energistrømme og stofomsætning påvirker hinanden og det samlede landskab (se Kap. 3. i Naturplejebogen). Det kan f.eks. være spørgsmål om at sikre kontinuitet og overlevelse af bestande ved at prioritere vedligeholdelse af spredningskorridorer eller ved at udvide eksisterende naturarealer.

Plads til fri dynamik og succession
I de oprindelige naturskove og i de tidligere tiders landbrugssystemer, hvor driften var baseret på de tilstedeværende naturlige ressourcer, var der en naturlig dynamik mellem græssende dyr, åbne arealer og skov. I perioder med højt græsningstryk trængtes skovene tilbage, mens skoven vendte tilbage i perioder med lavere græsningstryk. Det gav mange forskellige levesteder fra tæt skov over forskellige trin af mere eller mindre tilgroede arealer til de helt lysåbne.

For at bevare den biologiske mangfoldighed er der behov for en varieret natur, der både indeholder natur, der vedligeholdes som lysåbne naturtyper, og natur, der får lov til gennemløbe naturlige successioner. I et naturligt økosystem vil vejrsituationer, ildebrand, vilde græssere mm skabe dynamik. I store græsningslandskaber med husdyr og/eller vildt vil dyrene skabe en dynamisk udvikling mellem åbne græsningsarealer, tilgronings- og skovarealer og dermed levesteder for arter, der er knyttet til forskellige successionstrin.

Før vi går i gang

Når man går i gang med at pleje et område træffer man en række valg, der betyder, at nogle interesser prioriteres på bekostning af andre. I plejeplanlægningen skal der ske en afvejning af interesser. Plejeplanens formål skal formuleres præcist, så det står klart for alle parter, hvad der er målet med plejen.

Hvad skal en plejeplan indeholde:

  • Afgrænsning og beskrivelse af området
  • Målsætning for plejen med klare, præcise mål og målbare indikatorer/parametre
  • Beskrivelse af plejemetoder
  • Beskrivelse af metoder til opfølgning af plejen
  • Planperiode

Beskrivelse af området
Arealets nuværende tilstand og de interesser, der berøres af plejen, skal beskrives. Oplysninger om driftshistorie mv., der kan indhentes fra ejer og andre med kendskab til området og fra gamle luftfotos, kort, lokalarkiver m.v., kan være en stor hjælp for at forstå plejetilstanden og til at definerede egnede plejemetoder. Det er ligeledes en god ide at indhente oplysninger om naturindhold fra interesseorganisationer, lokal foreninger mv.

Målsætning for plejen
Hvad er det, der skal opnås med plejen. Der bør defineres en klar og præcis målsætning, der kan bruges som pejlemærke. Afhængigt af den enkelte lokalitets naturtilstand og -potentiale kan målet beskrives ud fra et overordnet landskabsniveau over naturtype eller habitatniveau til et mere detaljeret og specifikt artsniveau. Målsætningen kan f.eks. defineres ved artstæthed, levedygtige populationer af udvalgte arter, dækningsgrad af karakteristiske plantesamfund, struktur mv. Etablering af græsning eller høslætsdrift er ikke et mål, men et redskab til at opnå et mål.

Plejemetoder
Planen skal anvise metoder, der kan give det målsatte resultater, og som kan gennemføres i praksis.

Opfølgning og justering af plejen
Plejeplanen bør indeholde en plan for en løbende opfølgning af plejen, der fortæller om plejen fungerer efter hensigten eller om der er behov for justeringer. Meget af den erfaringsindsamling, der er foregået, er ikke skrevet ned og tilgængelig for andre. Det kan derfor være et spørgsmål om ”trial and error”, hvor man prøver sig frem, indtil man har fundet den bedst egnede metode. Opfølgning bør derfor også indeholde en beskrivelse af den præcise metode, f.eks. græsningstryk, - periode, græsningsdyr, således at der tilvejebringes et bedre videngrundlag for den fortsatte pleje.

Planperiode
Det bør tydeligt fremgå, hvilken periode plejeplanen dækker, og hvornår der skal ske en revision af planen.


Er plejeplanen realistisk?

Er der en rimelig sikkerhed for at målene kan nås
Er der de rette levevilkår tilstede eller vil plejen genoprette dem, og er de ønskede arter forsat tilstede, eller er der er en reel spredningsmulighed. En del pleje har karakter af symptombehandling, f.eks. rydning af træopvækst i moser og kær med utilstrækkelig vandstand.

Er der en rimelig sikkerhed for at plejen kan gennemføres – også de næste år
Det er oftest behov for at en pleje kan gennemføres gennem en længere årrække. En kortvarig pleje, f.eks. i form af græsning i et eller få år, giver forstyrrelse af vegetationsdække og fauna. Det kan føre til opvækst af en række problemarter, der netop får gode spirebetingelser i forstyrret jord, f.eks. kæmpe-bjørneklo og gyvel; desuden kan opstå risiko for en væsentlig hurtigere tilgroning med træer og buske.

En pleje, der må afbrydes efter få år kan derfor være værre end ingen pleje – og er i bedst fald spild af ressourcer.

Hvad siger loven?
Det er vigtigt at undersøge, hvilke tilladelser det kræver at iværksætte pleje på en lokalitet og søge om de fornødne tilladelser i god tid, inden plejen skal sættes i værk.

Hvad siger naboerne?
Etablering af pleje kan give konflikter til brugere af området, interesseorganisation m.fl. Kritik og modstand kan ofte begrænses, hvis der informeres om formålet med plejen og inviteres til debat herom i god tid inden, den sættes i værk.

Lokale grønne partnerskaber mm.
Inddragelse af lokale borgere i naturpleje opgaver er med til at skabe et lokalt ansvar for naturen og forståelse for naturplejen.  Kogræsserforeninger og høslætslaug er andre initiativer, der er baseret på borgerdeltagelse (se Praktisk guide for kogræsserforeninger og Høenge i Danmark)


Hvem har ansvaret for naturpleje?
Kommunerne overtog i 2007 ansvaret for naturbeskyttelse, herunder ansvaret for naturpleje. En stor del af den naturpleje, der finder sted på privatejede § 3 beskyttede arealer udføres af lodsejeren selv, evt. via græsningsaftaler med kommunen. På miljøministeriets arealer udføres plejen af Naturstyrelsen.

Læs mere
Bruun, H.H. & Ejrnæs, R., 1998. Overdrev – en beskyttet naturtype . Miljø- og Energiministeriet, Naturstyrelsen.

Bruus, M, Damgaard, C., Ejrnæs, R., Fredshavn, J.R, Nielsen, K.E. & Strandberg, B. 2006: Terrestriske naturtyper 2005. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser. 102 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 596 .

Buttenschøn, R.M., 2001: Status og behov i forbindelse med § 3-arealernes drift og pleje , jf. oplysninger fra amterne indhentet af Naturstyrelsen; en spørgeskemaundersøgelse foretaget april-juni 2001. Rapport til Wilhjelm-udvalget

Buttenschøn, R.M., 2007: Græsning og høslæt i naturplejen . Skov og landskab, Københavns Universitet og Miljøministeriet, Naturstyrelsen.

Buttenschøn, R.M., 2016: Faktaark om Helårsgræsning som driftsgren . Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen.

Buttenschøn, R.M., 2016: Faktaark om robuste husdyrracer . Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen.

Ejrnæs, R., Nygaard, B. & Fredshavn, J.R. 2009.  Overdrev, enge og moser. Håndbog i naturtypernes karakteristik og udvikling samt forvaltningen af deres biodiversitet. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 76 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 727.

Høgsberg, P., 2001: Naturbeskyttelse i agerlandet lignes med brandbekæmpelse.

Hübertz, H. & Faurholt, N. (red.) 1989: Skovplejebogen . Naturstyrelsen, Miljøministeriet.

Jensen, M. W., 1988: Strandengsplejebogen , Naturstyrelsen, Miljøministeriet.

Johansen, M., Nielsen, P., Riis-Nielsen,T., Søchting, U., 1991: Hedeplejebogen. Naturstyrelsen.

Jørgensen, H. 1999: Naturstyrelsens Naturplejestrategi. Naturstyrelsen. Miljø- og Energiministeriet.

Jørgensen, H. & Larsen, S.N. (red.), 2005: Temanummer URT – Høenge i Danmark. Naturstyrelsen og Dansk Botanisk Forening. Juni 2005.

Larsen, S.N. & Vikstrøm, T., 1995: Ferske enge – en beskyttet naturtype. Miljø- og energiministeriet, Naturstyrelsen.

Madsen, S. & Debois, P. (red.) 2006: Vandløbsrestaurering i Danmark – 24 eksempler. Storstrøms Amt.

Nielsen, L., Hald, A.B. & Buttenschøn, R.M., 2006: Beskyttede ferske enge: Vegetation, påvirkninger, pleje, naturplanlægning. Naturstyrelsen.

Nygaard, B., Ejrnæs, R., Baattrup-Pedersen, A. & Fredshavn, J.R. 2009. Danske plantesamfund i moser og enge – vegetation, økologi, sårbarhed og beskyttelse. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 144 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 728.

Naturstyrelsen, 1997: Naturplejebogen.

Strandberg, B., Magård, E., Bak, J.L., Bruus, M. Damgaard, C. Fredshavn, J.R., Løkke, H. & Nielsen, K.E., 2005:Terrestriske naturtyper 2004. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU nr. 557.

Vestergaard, P., 2000: Strandenge – en beskyttet naturtype . Skov – og Naturstyrelsen.

Vinther, E. 1985: Moseplejebogen. Naturstyrelsen.

Wederkinch, E. 1988: Småvandhuller. Naturstyrelsen. Miljøministeriet.

Wilhjelm-udvalget, 2001: En rig natur i et rigt samfund. Naturstyrelsen

Links
Vejledning om naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttede naturtyper.

Naturbeskyttelsesloven.

Praktisk guide for kogræsserforeninger

Vejviser til midler til naturprojekter

Præsentationer fra Natur- og Miljøforskningskonference 22. - 23. august 2002 i København