Pleje af ferske enge

Høslæt har været den traditionelle drift på de fleste enge. Vandstanden har  mange steder langt tilbage i tiden været reguleret ved hjælp af overfladiske afvandingsgrøfter for at give bedre vækstforhold for engplanter, som ikke tåler den iltfrie tilstand under konstant vandmætning. Men selv meget våde områder, f.eks. star-enge med næb-star, kær-star og avne-knippe blev tidligere slået.

Tidspunktet for slæt har dels været bestemt af vandstandsforhold og dels af ønsket om at få en så stor produktion af hø som muligt. Det har derfor ligget noget senere end i den nuværende praksis med høslæt omkring Skt. Hans. Høslæt og græsning var integrerede driftsformer. Høhøsten var afgørende for  hvor mange dyr der kunne overvintres. Ved at slå græsset og gemme høet fik man dels fordelt ressourcerne over hele året og dels forhindret engene i at gro til med grove græsser og stauder.

I dag er græsning langt den mest almindelige driftsform på enge med naturlige engplantesamfund.

Engdrift

Hvor skal jeg starte
Generelt gælder, at jo ældre en lokalitet med en bestemt driftsform er, jo flere arter har kunnet nå at indvandre og tilpasse sig driften. Det tager meget lang tid at retablere en eng, der har været under intensiv drift eller som har henligget længe uden drift, med en naturlig engvegetation og ofte vil mange af de oprindelige arter ikke genindvandre. Det er derfor vigtigt først og fremmest at sikre en driftskontinuitet på enge med en artsrig og typisk engvegetation i god plejetilstand.

Strukturer som naturlig stenstrøning, heterogene terrænforhold, enkeltstående tuer og myretuer af gul engmyre kan sammen med mosdække indikere, at engen sandsynligvis ikke har været omlagt (se Beskyttede ferske enge – vegetation, påvirkninger, pleje og planlægning). Enge med en lang ekstensiv driftshistorie vil typisk rumme en vegetation med relativt mange urter i forhold til græsser og mange arter af bladmosser. Artsfordelingen vil være uden dominans af en eller flere arter med en flad fordelingskurve for de tilstedeværende arter (se Græsning og høslæt i naturplejen).

Græsningslaug
Ved drift og pleje af engarealer er det et stort problem, at der er mange små lodder, med hver sin lodsejer. For at optimere plejen både i forhold til naturindhold og i forhold til den praktiske drift, bør der så vidt muligt laves aftaler om fællesdrift af arealer af passende størrelse på tværs af ejerskel. Der er mange former for aftaler om fællesdrift i form af fællesgræsning, græsningslaug, høslætlaug m.m. (se Kap. 13 i Græsning og høslæt i naturplejen og koguide på http://www.DN.DK ).

Førstegangpleje af ferske enge

Det er ofte behov for at indlede en pleje af enge med en særlig førstegangspleje som forberedelse til den bevarende naturpleje. Den særlige indsats skal sikre, at der udvikles hydrologiske og jordbundsmæssige forhold, der giver mulighed for en stabil engvegetation.

Formål

Metode

Bemærkninger

Retablering af  naturlig hydrologi:

Højere vandstand

Opfyldning af afvandings-grøfter, blokering af dræn, evt. etablering af opstemning med stigbord og pumpe

Retablering af en højere vandstand på drænede enge er en forudsætning for at en pleje kan resulterer i en stabil udvikling af lysåbne engsamfund

Naturlige hydrologi: høj vintervandstand og lav sommer -vandstand

Oprensning og vedligehold af

Overfladiske  dræn

Evt. etablering af engvandingssystem

Mange engplanter tåler i vækstsæsonen  ikke Iltfri forhold ved konstant vandmætning

Kan styre vandstand og sikre, at engen  kan holdes i næringsbalance under høslætsdrift

Nedbringelse af næringstopniveau

Høslæt (slåning med fjernelse af det afslåede) 1-2 gange i sæsonen

Der fjernes flest næringsstoffer ved tidligt slæt

Rydning af pil og andre løvtræer og buske

Manuel eller maskinel rydning

Pil skyder hurtigt igen efter rydning og rydning bør følges op af vandstandshævning og/eller græsning

Lysstilling af større arealer kan give en massiv fremspiring af nye træer, som græsning ikke kan kontrollere

På vigtige fuglelokaliteter bør træer, der kan tjene som udsigtspost for  krager og andre predator fugle fjernes

Rydning af groft og vissent plantemateriale

Slåning

Afbrænding

Det er vigtigt at anvende maskiner, der ikke kører bunden op og danner dybe kørespor

Afbrænding kan anvendes til at fjerne vissent plantemateriale. Afbrænding skal foregå uden for fuglenes ynglesæson og planternes vækstsæson

Forberedelse af græsningsdrift

Oprydning

Etablering af  drikkevandsforsyning, hegn mv.

Affald, rester af gamle hegn mv. skæmmer og indebærer en sundhedsrisiko for græsningsdyrene

Rydning af giftige planter og andre  særlige problemarter

Oprykning

Slåning/pudsning

Det er vigtigt at anvende maskiner, der ikke kører bunden op og danner dybe kørespor

(se særlige problemarter)

Engdrift og hydrologi
En del enge har behov for en overfladisk dræning for at kunne opretholde en engdrift, hvilket kan være i konflikt med ønske om at undgå forstyrrende indgreb. Her må man afveje hvilket naturindhold man kan opnå ved en engdrift i forhold til hvilket naturindhold man kan opnå ved en naturlig udvikling mod kær.

Indsæt Foto eller tegning - engvandingsanlæg

Jordbundsforhold og frøkilder
Eutrofiering er et stort og generelt problem på   ferske enge. Udpining gennem græsning foregår meget langsomt og ofte opstår der stadier med uønskede planter som lyse-siv eller tidsler (se særlige problemarter) under denne proces. Høslætsdrift eller en indledende pleje (se førstegangspleje) med slåning kan fremme retablering af et naturligt næringsstofniveau.

Mange engplanter har frø, der kun er spiredygtige i få år og som har begrænset spredningsevne. Retablering af en naturlig engvegetation kan derfor være stærkt hæmmet af mangel på frøkilder og være afhængig af en aktiv indsats f.eks. i form af flytning af græsningsdyr mellem enge med engarter og enge under retablering eller ved udspredning af ”engplejehø”.

Valg af plejemetoder

Tilstand og målsætning

Plejemetode

Bemærkninger

Vedligeholdelse af  fersk eng i god plejetilstand

Fortsættelse eller genoptagelse af hidtidig drift med enten høslæt og/eller græsning

 

Retablering af engvegetation

Høslæt og/eller græsning med frøspredning*

* frøspredning gennem flytning af dyr og/eller udspredning af engplejehø

Ynglelokalitet for engfugle

Sent høslæt evt. med eftergræsning

Græsning med sen udbinding/lavt græsningstryk i ynglesæsonen

Se fuglevenlig drift

Særlig sommerfugle/insektlokalitet

Sent høslæt evt. med eftergræsning

Se insektvenlig pleje

Eng med islæt af høslætarter eller andre spor efter tidligere høslætsdrift

Sent høslæt evt. med eftergræsning

 

Eng med gødningspåvirkning eller anden eutrofiering

Et- til to årlige slæt

Tidlig slæt øger næringsstoffjernelse, men tidspunkt skal afvejes med evt. ynglefugleinteresser mv.

Eng med større islæt af lyse-siv, mose-bunke eller andre problemarter

Høslæt eller græsning med 1-2 årlige afpudsninger

Se særlige problemarter

Eng med kæmpe-bjørneklo

Græsning med får og/eller kvæg

Se grøn bekæmpelse

Eng tilgroet med pilekrat eller andre løvtræer

Gradvis tynding og græsning

Lysstilling af større arealer kan give en massiv fremspiring af nye træer, som græsning ikke kan kontrollere

Konkrete plejemetoder

Høslet

Enggræsning

Særlige problemarter


Læs mere

Asbirk, S. & Pitter, E. (eds.), 2005: Handlingsplan for truede engfugle. Miljøministeriet, Naturstyrelsen.

Buttenschøn, R.M., 2007: Græsning og høslæt i naturplejen. Skov og landskab, Københavns Universitet og Miljøministeriet, Naturstyrelsen.

Croft & Jefferson (eds.), 1999: The Lowland Grassland Management Handbook. 2nd   edition. English Nature/The Wildlife Trusts ( kan hentes her )

Danmarks Naturfredningsforening, 2006: Praktisk guide for kogræsserforeninger.

Ejrnæs, R., Nygaard, B. & Fredshavn, J.R. 2009.  Overdrev, enge og moser. Håndbog i naturtypernes karakteristik og udvikling samt forvaltningen af deres biodiversitet. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 76 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 727 .

Ekstam, U. & Forshed, N. 1992: Om hävden upphör. Naturvårdverket

Hansen, B., 1997: Driftsfællesskaber ved forvaltning af naturområder. Park- og Landskabsserien nr. 15. Forskningscenter for Skov & Landskab, Hørsholm

Jørgensen, H. & Larsen, S.N. (red.), 2005: Temanummer URT – Høenge i Danmark. Naturstyrelsen og Dansk Botanisk Forening. Juni 2005.

Larsen, S.N. & Vikstrøm, T., 1995: Ferske enge – en beskyttet naturtype. Miljø- og energiministeriet, Naturstyrelsen.

Nielsen, L., Hald, A.B. & Buttenschøn, R.M., 2006: Beskyttede ferske enge : Vegetation, påvirkninger, pleje, naturplanlægning. Naturstyrelsen.

Nygaard, B., Ejrnæs, R., Baattrup-Pedersen, A. & Fredshavn, J.R. 2009. Danske plantesamfund i moser og enge – vegetation, økologi, sårbarhed og beskyttelse. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 144 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 728 .

Naturstyrelsen, 1997: Naturplejebogen.

Handlingsplaner - Truede engfugle Naturstyrelsen

LIFE naturprojekt - engfugle Naturstyrelsen

Artsleksikon - Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

Grøn bekæmpelse af invasive arter