Høslet

Høslæt bør først og fremmest anvendes på enge, der stadig har præg af tidligere høslætsdrift, men bør derudover indgå i langt højere grad i driften af enge, der har behov for at få reduceret næringsstofindholdet.

Fordele ved høslæt:

  • traditionel driftsform på mange enge
  • er særligt egnet til af små englokaliteter, skovenge og andre små enge, der er potentielt gode insektlokaliteter
  • skaber egnede yngleforhold for en del engfuglearter (se Fuglevenlig drift)
  • kan fremme lyskrævende men græsningsfølsomme arter
  • fjerner næringsstoffer og kan relativt hurtigt genskabe en naturlig lav næringsstofniveau
  • hæmmer grove vækster, særlige problemarter mv.
  • hindrer tilgroning
  • kan supplere en mangelfuld græsning og kan nedbringe parasitbelastningen på græsgange

Ulemper ved høslæt:

  • maskinel høslæt skaber en mere ensartet og græsdomineret plantevækst og en mere jævn jordbundsflade end græsning
  • arbejdskrævende og relativ dyr
  • nedbørsfølsom
  • manglende afsætningsmuligheder for høet

Høsttidspunktet stor betydning
Høsttidspunkt og -metode har stor betydning for udvikling og vedligeholdelse af engens naturindhold. Sent høslæt øger mængden af frø, der eftermodnes og tabes på stedet og fremmer en relativ arts- og urterig engvegetation. Tidligt høslæt resulterer i en mere artsfattig vegetation, ofte domineret af hurtigvoksende græsser.

Af hensyn til plante- og dyreliv bør høet normalt ikke slås før tidligst 1. juli på naturenge. Sent høslæt giver planterne tid til at opmagasinere næringsstoffer i rodsystemet og dermed en mindre udpining end tidligt høslæt.

Sammenligning af effekt af tidligt og sent slæt (Græsning og høslæt i naturplejen).

 

Tidligt slæt, evt. med flere slæt

Sent slæt

Anvendelsesområde

På relativt tør og jævn bund med høj eller middelhøj næringstilstand.

Hvor der ønskes hurtig udpining.

Hvor der ønskes produktion af foder med højt næringsindhold.

Til bekæmpelse af f.eks. lyse-siv og andre problemarter.

På tør og fugtig bund med middel til lav næringsstand,

Hvor naturindholdet er et væsentligt mål.

Vegetationens sammensætning

Relativt få arter afhænger af næringstilstand. Antallet stiger med faldende trofiniveau.

Højt til meget højt artsantal, jævnt fordelt inden for samme bundtype, men med stor variation i forhold til bundtype

Vegetationens karakter

Robuste, fladedækkende græsser og relativt få større urter, primært hurtigvoksende, konkurrencedygtige arter,

Græsser, star, halvgræsser, urter og mosser med intermediær eller lav/lille statur og relativt højt lysbehov – plus/minus stresstålende

Blomstring og frøsætning

Ret få arter når at blomstre og sætte frø

Mange arter når at blomstre og sætte frø. Hvis høet vejres og tørres på arealet, vil flere arters frø kunne eftermodne og falde ned på jorden

Frø i hø

Manglende

Mange frø fra mange forskellige arter.

Kan bruges som ”engplejehø” på enge under retablering enten ved fodring med hø på græsgangen eller ved

strøning med hø eller opfej fra gulv i hølade.

I forbindelse med retablering af en ekstensiv drift med høslæt og/eller græsning kan der være behov for tidligere slåning og flere slæt om året. Tidlige og gentagne slæt kan ligeledes være nødvendige på jorder med højt næringsstofindhold og på arealer med en større forekomst af problemarter som lyse-siv.

Tørring af høet
Efter slåning er det vigtigt, at høet får lov til at ligge og tørre på engen. Det giver mulighed for spredning af frø fra planterne.

Høet skal fjernes fra engen, også selv om det ikke er lykkedes at få det bjerget i tørret tilstand. Formålet hermed er dels at føre næringsstoffer bort og dels at forhindre, at høet spærrer for lys til jordbunden.

Eftergræsning
Græsning efter høslæt kan kombinere fordele ved  høslæt og græsning og resultere i en mere artsrig og strukturmæssig varieret eng end høslættet alene skaber. Eftergræsning er bl.a. en fordel i forhold til en del engfugle (se fuglevenlig pleje og LIFE Engfugle).

Slåning af hø
Anvend redskaber/maskiner, der klipper eller skærer plantestænglerne over:

  • le
  • buskrydder med græsklinge
  • fingerklipper
  • skivehøster

Undgå redskaber/maskiner som slagleklipper, buskrydder med nylonsnøre m.fl., der knuser plantestænglerne eller river dem over, og som kan få planterne til at tørre ud og dø væk.

Pas på dyreunger
En del dyreunger lever meget skjult og trygger sig i stedet for at flygte ved uro. De er derfor udsat for at blive slået ihjel under slåning. For at undgå dette kan man starte fra midten af engen (A), eller man kan slå fra den ene side til den anden (B) (se Handlingsplan for bevaring af den truede fugleart engsnarre, Crex crex)

Maskinelt høslæt på veldrænet bund med store maskiner homogeniserer jordoverfladen og vegetationen. Vegetationen er dog relativ varieret i forhold til en tilsvarende eng uden drift eller anden forstyrrelse, men den er ret ens fra m2 til m2, og artsantallet er normalt mindre end på en tilsvarende ekstensivt græsset eng medmindre der foretages en eftergræsning, der kan skabe såbede og større variation i struktur og næringsindhold.

På mere fugtig bund med naturlige fugtighedsgradienter kan høslæt med le eller lette maskiner skabe og vedligeholde en meget artsrig vegetation.

Slåning med store og tunge maskiner bør undgås, medmindre de er udstyret med særlige dæk eller på anden måde indrettet, således at opkøring og komprimering af jordoverfladen undgås, (se Analyse af det bedst egnede eksisterende udstyr til brug for restaureringsopgaver på højmoser på LIFE-højmoser). Ved anvendelse af le eller små maskiner er der desuden bedre mulighed for at tilpasse slåningen til terræn og vegetation og f.eks. slå uden om områder med sent blomstrende urter og først slå disse af senere. Dette vil tilgodese muligheden for frøsætning og bevare nogle nektarkilder for dagsommerfuglene.

Tabel 8.3. Eksempler på arter, der fremmes af høslæt (se Enge – en beskyttet naturtype ).

Høj produktion

Middel produktion

Lav produktion

     

Eng-rottehale

Kær-trehage

Kær-trehage

Alm. kvik

Eng-rottehale

Blåtop

Eng-rævehale

Butblomstret siv

Loppe-star

Fløjlsgræs

Almindelig star

Tvebo star

Eng-svingel

Skede-star

Almindelig star

Gåse-potentil

Trævlekrone

Skede-star

 

Rød kløver

Gul star

 

Gul fladbælg

Bredbladet kæruld

 

Kær-tidsel

Hjertegræs

 

Kær-høgeskæg

Katteskæg

 

Kødfarvet gøgeurt

Gul frøstjerne

 

Maj-gøgeurt

Engblomme

 

Dynd-padderok

Trævlekrone

   

Vild hør

   

Leverurt

   

Eng-troldurt

   

Vibefedt

   

Kær-tidsel

   

Kødfarvet gøgeurt

   

Maj-gøgeurt

   

Lav skorzoner

   

Kantet kohvede

     

Høslætslaug

Høslætslaug er en god ide, hvis der findes en lille eng, der er - eller som der kan skabes - stor interesse for at bevare. Ved slåning med le er der mulighed for at genskabe og pleje høenge på en måde der kan give et optimalt naturindhold.

Der er de senere år etableret nye høslætslaug som har til formål at pleje og retablere gamle høslætsenge samt at ubrede kendskab til høslæt og høslætsengenes særlige kulturhistoriske og naturhistoriske værdier. Strøgårdsvang Høslætslaug er et eksempel på et velfungerende høslætslaug dannet i 1999 efter svensk inspiration. Hvert år sørger 25-30 laugsmedlemmer for at slå en knapt 1 ha stor eng med le omkring 1. juli og rive høet sammen (se Høenge i Danmark).

Hvad siger loven
Høslæt må finde sted i perioden 1. juli til 20. april iht. vejledning om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur ( http://pdir.fvm.dk/ ).


Læs mere

Asbirk, S. & Pitter, E. (eds.), 2005: Croft & Jefferson (eds.), 1999: The Lowland Grassland Management Handbook. 2nd   edition. English Nature/The Wildlife Trusts ( kan hentes her )

Ekstam, U. & Forshed, N. 1992: Om hävden upphör. Naturvårdverket

Jørgensen, H. & Larsen, S.N. (red.), 2005: Temanummer URT – Høenge i Danmark . Naturstyrelsen og Dansk Botanisk Forening. Juni 2005.

Larsen, S.N. & Vikstrøm, T., 1995: Beskyttede ferske enge : Vegetation, påvirkninger, pleje, naturplanlægning. Naturstyrelsen.

Schmidt, N.M., Olsen, H., Lisborg, T. D. Bildsøe, M. & Leirs, H., 2003: Betydning af græsningstryk og høslæt for småpattedyr på ferske enge. DJF rapport, markbrug nr. 91, pp. 157-181

Naturstyrelsen, 1997: Naturplejebogen.

LIFE naturprojekter - højmoser Naturstyrelsen