Enggræsning

Fordele ved græsning:

  • giver en arts- og strukturrig engvegetation
  • hæmmer tilgroning med træer og buske

Ulemper ved græsning:

  • kan fremme problemarter som lyse-siv, mosebunke og agertidsel
  • kan have problemer med involdsparasitter og andre skadevoldende dyr
  • kan give optrampning i perioder med megen nedbør

Valg af græsningsdyr

Dyreart

 

Egnethed

Kvæg

Udvikler en arts- og urterig vegetation med en tuet og varieret struktur

Tåler at gå på fugtig bund, men har stigende problemer med lungeorm og andre involdsparasitter

Heste

Giver en artsrig vegetation. De vedligeholder typisk de foretrukne dele af græsgangen med tætgræsset vegetation, mens andre dele ikke græsses

Kan tåle at gå på fugtig bund

Har normalt lidt større tolerance overfor indvoldsparasitter end kvæg og får

Kan give problemer med optrampning

Får

Giver en græsdomineret og relativ ensartet vegetation

De fleste fåreracer er ikke så egnede på våd bund

Geder

Giver en græsdomineret og relativ ensartet vegetation

Er ikke så egnede på våd bund  er meget følsomme overfor indvoldsparasitter

Gæs

   

Samgræsning

   

Græsningstryk og -sæson
Der er meget stor forskel på forskellige engtypers produktivitet afhængig af jordbund, vandstand og driftshistorie. På sure, næringsfattige enge er produktionen af foderenheder per hektar i størrelsesordenen 600-800, mens den på en næringsrig eng kan være på 1800-2800 foderenheder per hektar. Foderproduktionen på en eng er større hvis den græsses med et tilpas græsningstryk gennem vækstsæsonen end en på en tilsvarende ugræsset eng, men derudover er produktiviteten afhængig af de aktuelle nedbørs- og temperaturforhold.

Planteproduktionen er højest i perioden maj-juli og ud fra produktionsmæssige synspunkter er det optimalt at tilpasse græsningstrykket, således at det er højest i maj-juli og derefter reduceres i forhold til nedgangen i primær produktion. Hvis græsningstrykket er for lavt i forhold til forsommerens plantevækst vil en del af planterne blomstre og visne og dermed tabe i foderværdi (se. Kap. 5 i Græsning og høslæt i naturplejen). Ved overgræsning kan plantevæksten ”dødbides” , dvs. at væksten går i stå og kan tage nogen tid om at komme i gang igen.

Det er en god ide at   tilpasse græsningstrykket til planteproduktionen ved midlertidigt at frahegne en del af engen og slå hø på den, og derefter lade den indgå i græsningen igen. Høet kan evt. anvendes som tilskudsfodring på engen, hvis der opstår behov for   det.

Græsningstrykket bør fastsættes ud fra en vurdering af bæreevnen på den enkelte lokalitet og målet med plejen. Hensyn til f.eks. sommerfugle og andre insekter kræver et lavt græsningstryk mens hensyn til nogle arter af engfugle (se fuglevenlig pleje ) og engmyretuer samt ønske om at hæmme lyse-siv kræver et relativt højt græsningstryk.

Lavt græsningstryk

Moderat græsningstryk

Højt græsningstryk

Græshøjde > 5- 8 cm med tuer og andre visne planter

Græshøjde <5- 8 cm med tuestruktur

Gennemsnitlig græshøjde ved indbinding < 5 cm

Skaber gode kår for en del sommerfuglearter og andre forstyrrelses-følsomme arter

Skaber gode kår for mange græsningsbetingede arter og dermed mulighed for en høj artstæthed.

Vedligeholder frisk fordøjelig plantevækst

Giver gode kår for engmyrer, fuglearter, der kræver lav vegetation uden tuestruktur og arter, der kræver meget lysåbne forhold

Hæmmer lyskrævende arter. Reducerer foderkvalitet

Hæmmer de mest forstyrrelsesfølsomme sat de mest lyskrævende arter

Hæmmer forstyrrelses-følsomme arter og indsnævrer artsspektret

Generelt bør græsningen foregå som sommergræsning. Våde, kolde græsgange er ikke egnet til vintergræsning. Vintergræsning kan give en voldsom optrampning og vil desuden normalt kræve tilskudsfoder hvorved arealet tilføres næringsstoffer.

Indvoldsparasitter – et stigende problem
En del indvoldsparasitter og andre sygdomsfremkaldende organismer forekomme med en sådan hyppighed og gennemslagskraft, at de spiller en væsentlig økonomisk rolle. De er et særligt stor problem på ferske enge, hvor høj fugtighed og et relativt højt græsningstryk giver dem gode betingelser for at overleve de fritlevende stadier og opformere sig. Det drejer sig for drøvtyggernes vedkommende især om indvoldsparasitterne løbetarmorm, lungeorm, leverikter, coccidier, skovflåt, samt fluer og myg. Mens nogle af de nævnte zooparasitter selv forårsager sygdom, er flåt, fluer og myg vektorer for smitstoffer. Enkelte parasitter kan optræde både hos kvæg, får og geder, men de fleste af parasitterne er artsspecifikke. Drøvtyggerne deler ikke parasitter med heste (se Græsning og høslæt i naturplejen).

Hvordan løser vi problemer med indvoldsparasitter:

  • Græsningsfri perioder (undgå helårsgræsning på belastede enge)
  • Foldskifte 1-3 gange i løbet af græsningsæsonen
  • Høslæt/slåning. Lys til bunden og udtørring afliver parasitæg og fritlevende stadier
  • Skift mellem heste og drøvtyggere
  • Anvend græsningsdyr med stimuleret immunforsvar (se Græsning og høslæt i naturplejen)

Medicinsk behandling  giver kun en midlertidig nedsættelse af infektionsniveauet, og samtidig forekommer der i stigende grad resistens hos parasitterne overfor forskellige behandlingsmuligheder. Det anbefales derfor i stigende grad at undlade forebyggende behandlinger.

 

Effekt af græsning på engvegetation
Under græsning sker der en ændring af sammensætningen og fordeling af plantearter, hvor star, siv og andre halvgræsser samt urter får en større udbredelse på bekostning af græsser. Fordelingen ændres, således at der ikke er en dominans af en eller nogle få arter.

Eksempler på engarter, der har hhv. høj, middel og lav tolerance overfor græsning.

En del af de arter, der har middel – lav  tolerance forekommer typisk hvor engen på grund af høj vandstand har et lavere græsningstryk.

Arter med høj tolerance overfor græsning

Arter med middel tolerance

Arter med lav tolerance

Alm. star

Alm. mjødurt

Dunet dueurt

Blågrøn star

Alm. sumpstrå

Eng-kabbeleje

Blågrå siv

Butblomstret siv

Kær-star

Børste-siv

Djævelsbid

Toradet star

Engkarse

Engblomme

Tyndakset star

Glat ærenpris

Klokkelyng

Vand-brandbæger

Glanskapslet siv

Kær-tidsel

Vand-mynte

Hirse-star

Liden siv

 

Høst-borst

Smalbladet kæruld

 

Krybende potentil

Spæd mælkeurt

 

Kær-ranunkel

Sump-kællingetand

 

Lav ranunkel

Sump-snerre

 

Lyse-siv

Sylt-star

 

Maj-gøgeurt

Tormentil

 

Mangeblomstret frytle

Trævlekrone

 

Spidsblomstret siv

Tykbladet ærenpris

 

Vandnavle

Vinget perikon

 

 

 

Hvad siger loven
Der gælder et specielt regelsæt for fællesgræsning. En fælles græsgang defineres som et græsningsareal, hvor der findes dyr fra mere end en besætning. De større fælles græsningsområder, der af Fødevareregionens veterinærafdeling bliver defineret som en fælles græsgang, får alle tildelt et CHR-nr. via Dansk Kvæg. Dette har følgende betydning for kreaturer, der skal indsættes på fællesgræs:

  1. For hver fælles græsgang skal der udpeges en ejer og en bruger, som registreres i CHR med navn, adresse og telefonnummer m.m., således at den ansvarlige person kan kontaktes hvis nødvendigt.
  2. Kreaturer, der indsættes på fælles græsgange, skal have samme sundhedsstatus og være ledsaget af sundhedsdokumenter.

Læs mere

Asbirk, S. & Pitter, E. (eds.), 2005: Handlingsplan for truede engfugle. Miljøministeriet, Naturstyrelsen.

Buttenschøn, R.M., 2007: Græsning og høslæt i naturplejen. Naturstyrelsen, Miljøministeriet og Skov & Landskab, Københavns Universitet.

Croft & Jefferson (eds.), 1999: The Lowland Grassland Management Handbook. 2nd   edition. English Nature/The Wildlife Trusts ( kan hentes her )

Ekstam, U. & Forshed, N. 1992: Om hävden upphör. Naturvårdverket

Jørgensen, H. & Larsen, S.N. (red.), 2005: Temanummer URT – Høenge i Danmark. Naturstyrelsen og Dansk Botanisk Forening. Juni 2005.

Larsen, S.N. & Vikstrøm, T., 1995: Ferske enge – en beskyttet naturtype. Miljø- og energiministeriet, Naturstyrelsen.

Nielsen, L., Hald, A.B. & Buttenschøn, R.M., 2006. Beskyttede ferske enge : Vegetation, påvirkninger, pleje, naturplanlægning. Naturstyrelsen.

Schmidt, N.M., Olsen, H., Lisborg, T. D. Bildsøe, M. & Leirs, H., 2003: Betydning af græsningstryk og høslæt for småpattedyr på ferske enge. DJF rapport, markbrug nr. 91, pp. 157-181

Naturstyrelsen, 1997: Naturplejebogen.

Naturstyrelsen, 2000: Handlingsplan for bevarelse af den truede fugleart engsnarre Crex crex. Naturstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Søgaard, B. & Asferg, T., (red.) 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV – til brug I administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet. Faglig rapport fra DMU 635 .

Thorup, O. 2004: Truede engfugle. Status for bestande og forvaltning i Danmark. Dansk Ornitologisk Forening.

LIFE naturprojekter - engfugle , Naturstyrelsen

LIFE naturprojekter - højmoser Naturstyrelsen