Særlige problemarter

En række plantearter optræder som problemarter i forbindelse med høslæt og græsning, enten fordi de er giftige, eller fordi de af andre grunde ikke ædes af dyrene.

Flere af dem, f.eks. lyse-siv, kan fremmes af græsning og kan udkonkurrere en stor del af den øvrige vegetation.

Udviklingen af problemarter optræder især i forbindelse med ekstensivering af driften og kan betyde en væsentlig nedgang i tilgængeligt foder for græsningsdyrene, med mindre der foretages en bekæmpelse med f.eks. slåning eller pudsning.

Her gives en række eksempler på forebyggelse og bekæmpelse af problem arter af særlig betydning for græsningsdrift. Eksemplerne omfatter:

  1. Ager-tidsel
  2. Eng-brandbæger
  3. Lyse-siv
  4. Stor nælde
  5. Ørnebregne

1. Ager-tidsel

Beskrivelse af planten

Ager-tidsel er en flerårig plante, der spredes ved hjælp af rodskud, som hurtigt kan kolonisere et område. Den er tilpasset til at overleve under græsning og optræder især hyppigt på enge og græsmarker.

Den forekommer almindeligt udbredt i Danmark.

Problemer

Ager-tidsel reducerer mængden af hø og græs, der er tilgængeligt for husdyrene.

Dens tornede blade gør hø vanskeligt at håndtere.

I værdifulde naturområder kan den udkonkurrere mere artsrige samfund.

Gode sider

Ager-tidsel har betydning for en række invertebrater, der lever af dens nektar, blade, blomster og stængler samt for frøædende fuglearter.

Forhold der fremmer etablering/spredning

Bar jord eller en meget åben græssvær efter overgræsning og andre forstyrrelser af vegetationen.

Foderpladser.

Græsningsdyrene vrager planten.

Kontrolmetoder

  • Undgå at skabe bar jord/huller i vegetationsdækket.
  • Optrækning/opgravning af planter ved håndkraft eller maskine. Optrækning har størst effekt, når blomsterstanden er fuldt udviklet, men før den sætter frø. De optrukne planter skal fjernes og brændes.
  • Round-up, pletsprøjtning eller weedwiper
  • Afslåning med fjernelse af det afslåede, inden blomsterne springer ud
  • Hævning af vandstand

2. Eng-brandbæger

Beskrivelse af planten

Eng-brandbæger er normalt toårig, men kan være flerårig, hvis blomstring forhindres af græsning, slåning mv.

Friske planter vrages i vid udstrækning af heste og kvæg, mens får gerne æder friske blade og blomster.

Den forekommer almindeligt udbredt i Danmark, især på enge, græsmarker, overdrev og langs grøftekanter.

Problemer

Eng-brandbæger indeholder alkaloider som kumulativt påvirker leveren og kan forårsage død. Heste og kvæg er især udsat for forgiftning i tørkeperioder eller ved fødemangel. Får angives at være mindre følsomme over for alkaloiderne.

Den er giftig også efter tørring og er derfor et problem i forhold til høslæt.

Gode sider

Er en vigtig foderplante for et stort antal (omkring 200) arter af insekter.

Forhold der fremmer dens etablering/spredning

Bar jord eller en meget åben græssvær efter f.eks. hestegræsning og andre forstyrrelser af vegetationen.

Jorddeponering.

Kontrolmetoder

  • Undgå at skabe bar jord/huller i vegetationsdækket
  • Fåregræsning
  • Optrækning af planter ved håndkraft eller maskine. Optrækning har størst effekt, når blomsterstanden er fuldt udviklet, men før den sætter frø. Husk at fjerne de optrukne planter fra græsningsarealerne.
  • Round-up, pletsprøjtning (på græssede arealer bedst i april-maj, når bladrosetten er udviklet), og weedwiper (kan anvendes om efteråret på arealer, der skal slås det følgende år)
  • Slåning kan ikke anbefales, da det stimulerer væksten af sideskud, og da det afslåede kan give forgiftningsfare

3. Lyse-siv

Beskrivelse af planten

Lyse-siv trives på både sandjord, humusjord og lerjord. Den producerer et stort antal frø, der kan spredes over store afstande. Frøene forbliver spiredygtige i mindst 20 år og kan danne en vedvarende frøbank, der hurtigt kan spire frem, når der opstår gunstige vilkår.

Problemer

Lyse-siv kan danne store massive bevoksninger, der betyder en forringelse af foderkvaliteten og er en barriere i forhold til udvikling af en mere artsrig engvegetation.

Gode sider

Lyse-siv forekommer som en naturlig del af forskellige engsamfund. Hvor den kun udgør en mindre del af vegetationsdækket, er den i høj grad med til at skabe en rummelig, varieret plantestruktur, der dels giver varierede vækstbetingelser for planterne og dels giver mange småhabitater for dyrelivet.

Forhold der fremmer dens etablering/spredning

Optræder især som problemart i forbindelse ekstensivering af engdrift, retablering af naturenge samt ved etablering af ”våde enge”. Den etablerer sig især villigt på jordbunde, der har været drænet og pløjet

Kontrolmetoder

  • 2 gange slæt, evt. efterfulgt af græsning
  • Sent slæt, evt. efterfulgt af græsning
  • Græsning sen vinter/tidligt forår (begrænset anvendelighed på grund af fare for optrampning samt mangel på egnede græsningsdyr og hensyn til dyrevelfærd).

4. Stor brændenælde

Beskrivelse af planten

Stor brændenælde er en høj, flerårig plante, der spredes ved hjælp af jordstængler og kan danne tætte kolonier. Den er en effektiv kolonisator på forstyrrede arealer specielt på mere næringsrig bund.

Den kan både formere sig ved frø (danner en vedvarende frøbank) og vegetativt. Afskårne stykker af jordstængler kan danne nye kolonier.

Problemer

Stor brændenælde reducerer mængden af hø og græs, der er tilgængeligt for husdyrene.

Den vrages normalt af husdyr så længe den er frisk og ung, men ædes gerne efter frøsætning eller som visne planter efter afslåning.

Dens gode sider

Er en vigtig foderplante/levested for et stort antal   invertebrat-arter.

Forhold der fremmer dens etablering/spredning

Bar, næringsrig jord efter overgræsning, fodring eller anden forstyrrelse.

Jorddeponering, gamle bålpladser

Kontrolmetoder

  • Undgå at skabe bar jord
  • Undgå næringstilførsel
  • Gentagne slåninger (kan holde dem nede men er ikke en særlig effektiv metode)
  • Maskinel optrækning (de skal trækkes op først på sæsonen, så snart stænglerne er stærke nok)
  • Round-up er ikke særlig effektiv
  • Sensommer- og efterårsgræsning

5. Ørnebregne

Beskrivelse af planten

Ørnebregne er en høj kraftig bregne, der breder sig ved hjælp af jordstængler og hurtigt kan kolonisere store områder. Den vokser på morbund og findes især på heder og i egekrat.

Problemer

Den indeholder forskellige toksiner, der kan give forgiftning og forårsage forskellige mangelsygdomme hos heste, kvæg og får.

Den reducerer mængden af græs og urter, der er tilgængeligt for husdyrene.

Den overskygger og udkonkurrerer lyskrævende, mindre planter. Dens visne blade og jordstængler nedbrydes langsomt og kan danne et tykt lag, der dækker jorden og hæmmer anden plantevækst. Den udskiller desuden allelopatiske stoffer, der hæmmer fremspiring af andre planter.

Gode sider

Den er foderplante/levested for invertebrater, fugle m.fl.

Forhold der fremmer dens etablering/spredning

Både under- og overgræsning

Kontrolmetoder

  • Slåning tre gange de første år, indtil den er under kontrol og derefter en gang årligt, første gang omkring 1. juli og derefter med ca. 4 ugers mellemrum
  • Knusning en til to gange årligt (første gang midt i juli)
  • Maskinel optrækning (tidligt på sæsonen, så snart bladene er udviklet)
  • Græsning (tramp mv.) kan begrænse dens udvikling og skabe spirebede for andre planter imellem bregnerne
  • Hæve vandstanden

Læs mere

Buttenschøn, R.M., 2007: Græsning og høslæt i naturplejen. Skov og landskab, Københavns Universitet og Miljøministeriet, Naturstyrelsen.

Defra 2005: Code of practice for the prevention of the spread of ragwort . (pdf)

Buttenschøn, R.M. 1998. Skov & Landskab, Hørsholm. Ørnebregne bekæmpes med flere slåninger årligt.

Buttenschøn, R.M. & Nielsen, L., 2004. Skov & Landskab, Hørsholm. Regulering af lysesiv.