Ferske enge

Ferske enge defineres som grundvandsbetingede fugtigbundsarealer med plantesamfund domineret af lavtvoksende, lyskrævende plantearter, der typisk er udviklet gennem mange års vedligeholdelse med høslæt og afgræsning. Ferske enge er således først og fremmest defineret ud fra driftstilstand, den fugtige bund og den vegetation, der er tilpasset disse kår.

Engene ligger ofte i tilknytning til vandløb og søer, men forekommer også i områder med vandskel eller andre vandudsivningsområder. De fleste enge har undergået en overfladisk dræning i forbindelse med græsnings- og/eller høslætsdrift.


Ved Gundsømagle Sø i Nordsjælland er gårdejer Jørgen Skou Larsen med til at sørge for at naturen får de bedst mulige betingelser til gavn for artsrigdommen

Engtyper

Engene kan inddeles i forskellige typer efter forskellige kriterier som hydrologi, jordbund og plantesamfund, se Beskyttede enge: Vegetation, påvirkninger, pleje, naturplanlægning. Ophører driften, vil enge udvikle sig mod, kær, rørsump, krat eller sumpskov.

Overgangen mellem eng og mere uforstyrrede plantesamfund kan ofte erkendes ved hegn og skel, men er i andre tilfælde glidende og vanskelig at lokalisere præcist i terrænet. Der er således ikke en skarp grænse mellem eng, kær og mose, og betegnelserne bruges lidt i flæng. På mere tør bund er der en glidende overgang mellem eng, overdrev og græsfælled.

Forekomst og tilstand

En stor del af de tilbageværende engarealer er eller har været intensivt udnyttede med gentagne dræninger, omlægning og gødskning og fremtræder som kulturgræseng, domineret af få kulturgræsarter eller som vedvarende græsareal i overgange mellem natureng og kulturgræseng.

Omkring 80 % af de ferske enge er privatejede og kun omfattet af beskyttelse iht. § 3 i naturbeskyttelsesloven, en stor del af disse enge er under tilgroning på grund af ophørt drift (se Status og behov i forbindelse med § 3-arealernes drift og pleje). Kun to engtyper, der udgør en meget lille andel af det samlede engareal, rigkær og en engtype domineret af blåtop, er udpeget som habitattyper, se Naturtyper og arter – Natura 2000. På Miljøportalen kan du finde kort over beskyttede ferske enge, her finder du også oplysninger om tilgængelige data fra de enkelte lokaliteter (under Danmarks naturdata).

Lovgivning

Genoptagelse af høslæt og græsning kræver normalt ikke tilladelse iht. § 3 i naturbeskyttelsesloven, medmindre græsningen skal ske med svin eller andre dyr, der roder op i jordbunden. Foranstaltninger, der rækker ud over almindelig pleje af områdets hidtidige tilstand, kræver dispensation, selv om de tager sigte på at forbedre naturtilstanden, f.eks. hvis der er tale om en genopretning af en tidligere tilstand ved at fjerne omfattende bevoksninger af invasive arter ( Vejledning om naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttede naturtyper ). Hør kommunen om en planlagt pleje kræver en dispensation.

Bemærk, at rørhøst iflg. naturbeskyttelseslovens § 32 ikke må foregå uden for perioden 1. november til 29. februar uden miljøministerens tilladelse.

Iht. landbrugsloven må høslæt finde sted i perioden 1. juli til 30. april, mens rydning kun må finde sted fra 1. november til 31. marts (Vejledning om reglerne om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur, findes på http:// www.pdir.dk ).

I habitatområder er der anmeldepligt for ændret anvendelse på enge og andre naturtyper, der ikke er omfattet af § 3.

Plejebehov

Ferske enge er afhængige af en vedvarende engdrift med høslæt og/eller græsning. Mange enge er under tilgroning som følge af utilstrækkelig drift, eutrofiering og dræning. Andre enge forsumper som følge af ophørt vedligeholdelse af dræn og under udvikling mod rørsumpe eller sumpskove.

Mange enge, der er præget af tidligere mere intensiv drift, eller som har henligget i længere tid uden drift, vil ofte have behov for en indledende førstegangspleje eller en mere omfattende naturgenopretning for at få retableret egnede forudsætninger for engdrift.


Læs mere:

Buttenschøn, R.M., 2001: Status og behov i forbindelse med § 3-arealernes drift og pleje , jf. oplysninger fra amterne indhentet af Naturstyrelsen; en spørgeskemaundersøgelse foretaget april-juni 2001. Rapport til Wilhjelm-udvalget.

Ejrnæs, R., Nygaard, B. & Fredshavn, J.R. 2009. Overdrev, enge og moser. Håndbog i naturtypernes karakteristik og udvikling samt forvaltningen af deres biodiversitet. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 76 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 727 .

Jørgensen, H. 1999: Naturstyrelsens Naturplejestrategi. Naturstyrelsen. Miljø- og Energiministeriet.

Jørgensen, H. & Larsen, S.N. (red.), 2005: Temanummer URT – Høenge i Danmark . Naturstyrelsen og Dansk Botanisk Forening. Juni 2005.

Larsen, S.N. & Vikstrøm, T., 1995: Ferske enge – en beskyttet naturtype. Miljø- og energiministeriet, Naturstyrelsen.

Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2005: Handlingsplan for truede engfugle.

Nielsen, L., Hald, A.B. & Buttenschøn, R.M., 2006: Beskyttede ferske enge : Vegetation, påvirkninger, pleje, naturplanlægning. Naturstyrelsen.

Nygaard, B., Ejrnæs, R., Baattrup-Pedersen, A. & Fredshavn, J.R. 2009. Danske plantesamfund i moser og enge – vegetation, økologi, sårbarhed og beskyttelse. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 144 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 728 .

Naturstyrelsen, 1997: Naturplejebogen.

Naturstyrelsen, 2001: Danske naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk.

Thorup, O. 2003: Truede engfugle . Status for bestande og forvaltning i Danmark.

Handlingsplan for truede engfugle Naturstyrelsen

LIFE naturprojekter - engfugle , Naturstyrelsen