Kortlægning af ammoniakfølsom natur

I 2017-2019 kortlægges udvalgte ammoniakfølsomme naturarealer i Danmark


Med Fødevare- og landbrugspakken blev der indgået politisk aftale om at styrke kortlægningen af ammoniakfølsom natur. Formålet er at understøtte de seneste års positive udvikling i sagsbehandlingstiden for miljøgodkendelser af husdyrbrug. I kortlægningsprojektet vil der blive indsamlet naturdata og disse vil blive stillet til rådighed for kommunerne. Derved kan data anvendes i forbindelse med konkret sagsbehandling af miljøgodkendelser.

Kort om projektet

Aftaleteksten lyder: ”Kortlægning af ammoniakfølsom natur styrkes samtidig, med henblik på at understøtte og fremme en hurtigere og mere målrettet sagsbehandling i kommunen.” I Naturpakken er aftaleteksten uddybet en smule og har følgende ordlyd: ”der skal ske en kortlægning af ammoniakfølsom natur med henblik på at understøtte etableringen af et ensartet grundlag for vurdering af udvidelser af husdyrbrug og fremme en hurtigere og mere målrettet sagsbehandling i kommunerne.

Projektet løber fra 2016-2019, og der er bevilliget 20 mio. kr. til det. Miljøstyrelsen er ansvarlig for gennemførelsen af kortlægningen. Forskellige modeller for gennemførelse af kortlægningen har tidligere i projektforløbet været belyst. Blandt andet en model, hvor kommunerne selv skulle udføre kortlægningen. Det har ikke været muligt at finde en løsningsmodel, som samlet set vurderedes at udgøre en bedre løsning end den valgte. 

Kortlægningsarbejdet påbegyndes i 2017 i syv pilotkommuner: Rebild, Mariagerfjord, Herning, Varde, Vejen, Tønder og Aabenraa. De øvrige kommuner vil blive kortlagt i 2018-2019. Antallet af kortlagte arealer vil blive omtrent ligeligt fordelt på de to år.

 

Hvad skal kortlægges og hvordan

Kortlægningen omfatter besigtigelse af en andel af de § 3-beskyttede heder, overdrev og moser, som er omfattet af kategori 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Kortlægningen vil ikke omfatte de potentielt ammoniakfølsomme skove omfattet af kategori 3. Det skyldes, at opdaterede data vedrørende ammoniakfølsomme skove vil blive tilvejebragt i andre igangværende projekter, bl.a. via § 25-skovkortlægningsprojektet.

Det er kun kommuner med større husdyrbrug (ca. 75 kommuner), der er i løbet af projektperioden vil blive kortlagt arealer i. Der forventes samlet kortlagt 9-11.000 § 3-arealer.

Besigtigelsen af kategori 3-arealerne vil ske med udgangspunkt i den tekniske anvisning (TA) til besigtigelse af § 3-natur, som Aarhus Universitet har udarbejdet (Jf. ”Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3 mv.”). TA’en vil blive lagt på hjemmesiden snarligt.

Indsamlingen af naturdata vil ske på baggrund af 1) en registrering af strukturindikatorerne for hver af lokalitetens hovednaturtyper, 2) en gennemgang af arealet hvor der foretages en opgørelse over fundne arter, herunder kvælstoffølsomme arter samt 3) en systematisk opgørelse over plantearter fundet i et afgrænset dokumentationsfelt. Registreringerne vil gøre det muligt efterfølgende at beregne arealets naturtilstand og vil forbedre grundlaget for at vurdere arealets kvælstoffølsomhed.

De indsamlede data vil blive uploadet til Naturdatabasen i Danmarks Miljøportal. I forhold til kvalitetssikring af de indsamlede data vil dette blive afklaret nærmere i dialog med en kommunefølgegruppe. Miljøstyrelsen er pt. i dialog med KL om nedsættelsen af følgegruppen.

Kortlægningen vil kunne indgå som et bidrag til kommunernes løbende vedligeholdelse af den vejledende § 3-registrering indenfor en 10-årig cyklus. Den løbende opdatering af § 3-registreringen indgår som en del af aftalen mellem Miljøministeriet og KL af 19. november 2010 om et forbedret kortgrundlag over § 3-beskyttet natur.

Til lodsejere der får besøg på deres ejendom

Lodsejere vil blive orienteret per mail via e-boks, hvis der er et eller flere arealer på deres ejendom, som skal besigtiges. Til de lodsejere der endnu ikke måtte have e-boks, vil der blive sendt et brev. Orienteringen af lodsejere i de syv pilotkommuner vil ske i løbet af maj eller starten af juni i år (2017). Information om orienteringstidspunkt i 2018 og 2019 vil følge senere. 

Besigtigelsen af de udvalgte arealer vil ske i perioden maj-september. Da selve detailplanlægningen af de konkrete besøg først fastlægges endeligt kort tid før selve besigtigelsen foretages, er det ikke muligt at oplyse lodsejere om den præcise dato og tidspunkt for besigtigelsen.

Der vil som følge af kortlægningen som udgangspunkt ikke følge nye restriktioner med for så vidt angår anvendelsen af arealerne. Arealerne, der skal besigtiges, er i forvejen vejledende beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Har du spørgsmål vedr. et konkret § 3-beskyttet areal, skal du kontakte din kommune.

Du kan læse mere om § 3-beskyttelsen her

Ønsker du i øvrigt at blive orienteret om ændringer ift. beskyttelsen af et konkret areal, er det nu muligt at blive orienteret via mail, hvis kommunen foretager en ny registrering, retter i geometrien eller ændrer naturtype af en eksisterende registrering eller helt sletter en tidligere registrering. Se mere her

Afgrænsning og udvælgelse af arealer, der skal kortlægges

Miljøstyrelsen har foretaget en indledningsvis afgrænsning af de kategori 3-arealer, som vurderes mest relevante at få kortlagt. Afgrænsningen er foretaget på baggrund af et udtræk fra det centrale husdyrregister (CHR), hvor større husdyrbrug er blevet udvalgt (pelsdyr >25DE, øvrige 75DE, i alt ca. 9.500 husdyrbrug) samt et temalag over forventede husdyrudvidelser, udarbejdet af ConTerra på baggrund af de husdyrbrug, der har fået godkendelse af myndighederne til at udvide husdyrproduktionen.

Afgrænsningen af kategori 3-arealerne er foretaget ved at udvælge de arealer, som ligger inden for ca. 1.000 meter af et eksisterende eller planlagt husdyrbrug. Dette ”bruttodatasæt” består af ca. 34.000 arealer.

Udvælgelsen af arealer der skal kortlægges i 2017 er foretaget ved at invitere pilotkommunerne til at deltage i en høring, hvor kommunerne via en WebGIS-løsning har kunnet angive arealer med en prioritet (1 eller 2) efter hvor relevante kommunen har vurderet, at arealet var at få kortlagt. Samme fremgangsmåde forventes anvendt i 2018 og 2019.