Beskyttelse og dispensation
Vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 er udpegede.
Kort over de udpegede vandløb kan bl.a. ses på Miljøportalens arealinformation. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et vandløb er udpeget, kan du altid kontakte din kommune.
De fleste udpegede § 3-vandløb er naturlige vandløb (offentlige såvel som private), som kan være enten regulerede eller uregulerede. Nogle kunstigt anlagte grøfter og kanaler er også taget med, fordi de fungerer som væsentlige levesteder og spredningsveje for dyr og planter.
Beskyttelsen af udpegede § 3-vandløb indebærer, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse. Den sædvanlige vedligeholdelse har til formål at sikre, at vandløbets skikkelse og vandføringsevne ikke ændres. Den er for de offentlige vandløbs vedkommende beskrevet i vandløbsregulativerne.
Link til mere information om vandløb, se søer og vandløb .
En række vandløbstyper er også beskyttede af Natura 2000, se danske naturtyper omfattet af Natura 2000.
Historie
Hovedparten af vandløbene er påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. udretning og grødeskæring af hensyn til afvanding af arealerne langs vandløbene, rørlægning, spærringer, vandindvinding og udledning af spildevand.
I forbindelse med den omfattende afvanding og opdyrkning af lavbundsarealer, der er sket gennem de sidste ca. 200 år, er over 90 % af vandløbene blevet udrettet og uddybet. Disse påvirkninger har resulteret i en forringelse af de fysiske og biologiske forhold i vandløbene. Med vandløbsloven fra 1982 blev det et krav at tage natur- og miljøhensyn i administrationen og ved vedligeholdelsen af vandløbene, hvilket har forbedret vilkårene for smådyr, fisk og planter.
I de seneste år er natur- og miljøtilstanden i mange vandløb blevet forbedret betydeligt gennem mere skånsom grødeskæring og ved vandløbsrestaurering. Flere og flere vandløb bliver lagt tilbage i deres gamle snoede forløb, og rørlagte strækninger bliver åbnet. Det betyder, at vandløb der tidligere blev rettet ud atter kan udvikle sig mere naturligt, hvilket forbedrer levevilkårene for vandløbenes plante- og dyreliv.
Plantelivet i og omkring vandløbet
I vandløb findes tre hovedgrupper af planter: ægte vandplanter, amfibiske planter og landplanter.
De ægte vandplanter er arter tilpasset til livet under vand, og de træffes kun yderst sjældent over vand. Af arter tilhørende denne gruppe kan nævnes; vandstjerne (roset- og fladfrugtet), vandpest, vandkrans, storblomstret vandranunkel, svømmende vandaks og børstebladet vandaks.
De amfibiske planter kan leve både på land og i vand. I mange tilfælde vokser vandformerne ud af vandet i løbet af vækstsæsonen.
Der findes en lang række amfibiske arter. De mest almindelige er: Enkelt pindsvineknop, Sideskærm, Vandranunkel, Grenet pindsvineknop, Eng-forglemmigej, Lancetbladet ærenpris, Manna-sødgræs og Brudelys.
Den tredje gruppe af planter vokser helt overvejende på land, men kan også træffes under vand. Nogle arter træffes sjældent under vand, mens andre arter træffes relativt ofte under vand. Det betyder også, at der er en gradvis overgang fra de landplanter, som også kan vokse i vand, til de amfibiske planter. Rent antalsmæssigt findes flest arter inden for de amfibiske planter samt landplanter, men de ægte vandplanter og de amfibiske planter er de mest hyppige i vandløbene. Blomstring og frøsætning sker kun hos landformerne. De mest almindelige er: Rørgræs, Høj sødgræs, Bittersød natskygge, Lådden dueurt og Lav ranunkel.
Dyrelivet i og omkring vandløbet
Vore vandløb huser en mangfoldighed af smådyr, der er tilpasset livet i strømmende vand. Mange smådyr er vandinsekter, såsom vårfluer, døgnfluer og slørvinger, der typisk gennemfører larve- og nymfestadiet på et år i vandløbet frem til de går på vinger.
Vandløbene skaber rammerne for sin egen, særlige fiskebestand, bl.a. ørreder, laks, lampret, ål, den sjældne snæbel og diverse karpefisk. Flere af fiskene, f. eks. ørred og lampretter, vandrer på bestemte tidspunkter af året fra havet og ind i vandløbene for at gyde, mens andre fisk lever i vandløbene hele året. Der findes omkring 40 forskellige arter af fisk i de danske vandløb.
Desuden er en række landlevende dyr og fugle afhængige af vandløbene som fourageringsområde. Det drejer sig f.eks. om odderen, bæver, isfuglen og bjergvipstjerten samt om vinteren vandstæren.
Påvirkninger og sårbarhed
Det, som i dag er det overskyggende problem i vore vandløb, er de forringede fysiske forhold, som primært er et resultat af vandløbsregulering, afvanding og opdyrkning af vandløbsnære arealer, mekanisk vedligeholdelse og vandindvinding. Vandløbene er også sårbare over for den tilførsel af næringsstoffer der sker. Der er dog i de senere år sket en formindskelse af forureningen med organiske stoffer.
Pleje af vandløb
Plantesamfundene i de danske vandløb er blevet mindre artsrige i løbet af de sidste 100 år. Mange plantearter er forsvundet fra vandløbene og andre er ikke nær så udbredte, som de var tidligere primært pga. fysiske ændringer. Vandløbsreguleringer har ændret vandløbsmiljøet og gjort det mere ensartet. I regulerede vandløb er der ofte kun lidt variation i strøm, dybde og bundforhold. Det betyder, at der ikke er plads til så mange forskellige plantearter i regulerede vandløb som i naturligt slyngede vandløb. Forurening har også sat sit præg på plantesamfundene. Vedligeholdelse af vandløb er dog det, der påvirker planterne mest. I mange vandløb skæres grøden flere gange årligt og mange plantearter tåler ikke den hyppige grødeskæring.
Hvis der skal gøres håb om at få artsrige plantesamfund tilbage i vandløbene, er det derfor nødvendigt at begrænse eller undlade vedligeholdelsen så vandløbene atter kan udvikle sig mere naturligt.
Læs mere om vandløb her