Heder

Heder forekommer på tør, næringsfattig, ofte sandet jord. Heder er oftest domineret af dværgbuske som hedelyng og revling. En særlig type hede er klitheden, som findes langs Vestkysten. Klitheden anses for at være en naturlig hede, selvom der stedvis kan forekomme opvækst af bjerg-fyr. De fleste steder i Danmark er heden blevet udbredt efter rydning af skov og græsning på næringsfattige jorder.

Beskyttelse og dispensation

Alle heder over 2500m2 er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven.

Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede heder. Der må ikke gødskes på heder.

Det er normalt ikke nødvendigt at søge om dispensation fra naturbeskyttelsesloven til løbende at rydde opvækst af træer og buske. Hvis et areal ikke har været græsset længe kan det kræve en dispensation at genindføre græsning eller høslet. Hvis man f.eks. ønsker at foretage mere gennemgribende indgreb som slåning og afbrænding af en hede o.a. skal kommunen spørges først.

En række hedetyper er også beskyttede af Natura 2000, se danske naturtyper omfattet af Natura 2000.  

Hedens historie

Heden er opstået ved, at bønder har fældet skov for at få landbrugsjord. Jorden er efter nogle år blevet opgivet som ager, og lyngen er vandret ind. Græssende dyr og slåning har forhindret heden i at springe i skov igen. Græsningen og slåningen har fjernet næringsstoffer fra jorden, hvilket har skabt ideelle forhold for lyngplanterne, som trives bedst under næringsfattige forhold. Heden havde sin største udbredelse tilbage omkring 1750-1800. Herefter er man igen begyndt at opdyrke og tilplante heden mere intensivt. I dag finder man hederne især i det vestjyske, både som små og store arealer. De store arealer finder man på Borris Sønderland, Lønborg hede og på bakkeøerne, f. eks. ved Skovbjerg.

Plantelivet på heden

Hede kan inddeles i flere kategorier, alt efter hvor tørt eller fugtigt arealet er. Fugtigheden i jorden er bestemmende for, hvilke planter der trives. En hede, som er fugtig, vil således være domineret af klokke-lyng og mose-bølle eller pors og blåtop. En mere tør hede vil være domineret af hedelyng, men mange andre dværgbuske er også almindelige, f. eks. revling, hede-melbærris og tyttebær. Der findes også en del urter, som er knyttet til heden. Af de almindelige kan nævnes bølget bunke, blåtop, tormentil, alm. star, tue-kogleaks og krybende hvene. Af de mere sjældne arter kan nævnes guldblomme, plettet gøgeurt, vår-kobjælde og ulvefod. De er sjældne, fordi de egnede voksesteder er forsvundet. 

Dyrelivet på heden

Et insekt, som er specifikt knyttet til hedelyngen, er lyngens bladbille. Billen er 5-6 mm lang og såvel larverne som de voksne biller lever af bladene på lyngplanterne. I nogle år er antallet af lyngens bladbille så stort, at lyngen dør bort på store arealer.
Hugormen er almindeligt forekommende på hederne. Den træffes også i klitterne, hedemoserne og på overdrevene.
Den almindeligste ynglefugl på de danske heder er sanglærken. Man kan hører den fra det tidligste forår til ind i august. Sanglærken findes overalt i det åbne land.

Den karismatiske urfugl var frem til den blev erklæret for uddød i Danmark i 2001 en art, der udelukkende levede på heden. Den uddøde på grund af den kraftige reduktion af hede-arealet og på grund af tilgroning.

Påvirkninger og sårbarhed

Heden er sårbar over for tilgroning med træer, og denne proces fremmes også pga. indvandring af træer fra de omgivende plantager. Heden er et kulturlandskab, som er afhængigt af at blive brugt, enten til græsning, slåning eller afbrænding. Hvis ikke heden bliver udnyttet på den ene eller anden måde vil den springe i skov igen. I dag bliver heden ikke udnyttet, så det er nødvendigt at sætte ind med plejeforanstaltninger i form af græsning, slåning eller afbrænding, hvis hedevegetationen skal bevares.
Et andet problem for heden er den næringsstoftilførsel, som kommer fra luften. Luften indeholder i dag en mængde næringsstoffer, som bliver udsendt fra landbruget, trafikken og byerne. Disse næringsstoffer falder ned med regnen og en del lander dermed også på hederne. Det giver lyngbladene et større indhold af næring, hvilket gør planten mere følsom over for bladbilleangreb. På sigt betyder det en nedgang for lyngen, og dermed kan græsserne bølget bunke og blåtop vandre ind og dominere heden. Denne udvikling kan standses med plejeindgreb.

Pleje af heden

For at bevare heden bør opvækst af træer og buske ryddes, og heden skal enten afgræsses, slås eller afbrændes. Det er ikke tilladt at gødske på heder.
Man opnår det bedste resultat, hvis områderne afgræsses af kreaturer. Fåregræsning giver en mere ensartet vegetation, men er generelt bedre end slet ingen græsning. Græsningssæsonen vil typisk være fra maj til og med oktober, men forekomst af specielle arter kan betyde en forskydning af den optimale sæson.
Slåning af heden skal foretages hvert 10.-15. år enten tidligt forår eller efterår. En sådan slåning vil vedligeholde en artsrig hedevegetation.

Udgivelser

Relaterede emner