Ferske enge

Den ferske eng ligger på lavbundsarealer - ofte i tilknytning til vandløb, søer eller moser. Engen er under vedvarende påvirkning af græsning, slåning eller oversvømmelser. Derved bliver vegetationen domineret af lavtvoksende og lyskrævende planter. Mange enge er i dag uden græsning.

 


Ved Gundsømagle Sø i Nordsjælland er gårdejer Jørgen Skou Larsen med til at sørge for at naturen får de bedst mulige betingelser til gavn for artsrigdommen.

Beskyttelse og dispensation

Ferske enge, der har et samlet areal på 2500 m2 eller derover, er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Ferske enge, der omlægges hyppigere end hvert 7.-10. år, er ikke omfattet af beskyttelsen.

Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede enge. Der må ikke uden tilladelse graves søer, plantes træer eller buske eller på anden måde ændres på engens tilstand.

På beskyttede enge kan driften forsætte, som før engene blev beskyttet. Hvis det har været en del af den sædvanlige drift, at engen omlægges af og til, kan dette fortsætte med samme antal år imellem som før. Dette gælder også udlæg og mellemafgrøder.
Vedligehold af grøfter og dræn kan fortsætte som hidtil, men grøfter må ikke graves dybere, og dræn må ikke lægges dybere end før. Det kræver tilladelse at øge brugen af gødning og sprøjtemidler. Hvis engen ikke har været græsset i mange år, kan det kræve en dispensation at genindføre græsning og høslet. Tilgroede enge kan udvikle sig til beskyttede moser.

En række engtyper er også beskyttede af Natura 2000, se danske naturtyper omfattet af Natura 2000.



Engens historie

Før den systematiske dræning og udretning af vandløbene lå grundvandsspejlet mange steder højere, end det gør nu. De enge og fugtige områder vi ser i landskabet i dag, er kun en lille del af de områder, der engang har været enge. De ferske enge er opstået, fordi man har udnyttet moser til græsning og /eller høslæt. Før i tiden spillede de en vigtig rolle i landbruget, fordi det var her man producerede foder til husdyrene ved høslæt. I vore dage er den traditionelle udnyttelse af engene mange steder ophørt.

Plantelivet på engen 

Plantelivet på en græsset, fersk eng er lavtvoksende, lyskrævende og ofte artsrigt med græsser og urter, der tåler græsning og slåning. Græsserne er normalt dominerende, og de kan være såvel vilde arter, som udsåede. Urtevegetationen har en overvægt af flerårige arter. Nogle arter vil også kunne forekomme i moser, på overdrev og strandenge eller på græsmarker. Man kan finde op mod 50 forskellige arter af planter pr. m2 på en eng drevet uden gødskning og omlægning og med græsning eller høslæt. En eng med blomstrende trævlekrone, bidende ranunkel og eng-forglemmigej ser i juni ud som et grønt tæppe med masser af lysende farver i lyserødt, gult og blåt. Her er man ikke i tvivl om, at engen rummer mange arter. En del af engens planter er sjældne planter. Næsten 25 % af alle rødlistede planter vokser på enge eller i moser. Blandt disse finder man maj-gøgeurt, purpur-gøgeurt og engblomme.

Dyrelivet på engen

Få naturtyper rummer et så rigt dyreliv som den ferske eng. Engen har stor betydning for de insekter, der i løbet af deres livscyklus er knyttet specielt til nogle enkelte planter på engen. Engenes tilbagegang betyder derfor også tilbagegang for insekterne.
Padder kan ikke gennemføre deres livscyklus udelukkende på en eng. De er afhængige af, at der findes vandhuller og søer, som de kan yngle i. Det er derfor vigtigt for padderne, at der er god forbindelse mellem engene, hvor de finder deres føde, og vandhullerne hvor de yngler.
En række fugle bruger engen som ynglehabitat om foråret. Det er især vadefugle som vibe, dobbeltbekkasin, rødben og småfugle som engpiber, sanglærke og gul vipstjert. Uden for ynglesæsonen fungerer engen som fødesøgningsområde.

Påvirkninger og sårbarhed
Mange enge påvirkes af dræning og tilførsel af gødning direkte eller fra luften, og flere områder er ved at gro til, da græsning og høslæt ikke længere er almindelig praksis. Det skaber dårlige betingelser for både dyr og planter.

Når plantematerialet ikke bliver fjernet fra engen ophober næringsstofferne sig, og engen vil gro til i pilekrat, som på sigt vil kunne udvikle sig til krat og skov.



Pleje af enge

Der er et stort behov for at gennemføre naturpleje på mange engarealer.
Det er vigtigt, at engene bevares lysåbne. Derfor er den relevante pleje afgræsning, men den kan også bestå i hævning af vandstanden. Det kan gøres ved at opfylde drængrøfter eller fjerne drænledninger.
Mange rigkær og enge er tilgroede med høje urter eller buske og træer, fordi de ikke mere bliver udnyttet til græsning og høslet. Naturplejen vil her bestå i rydning af de opvoksede vedplanter og genindførelse af græsningen uden at gøde og sprøjte. Man opnår det bedste resultat, hvis områderne afgræsses af kreaturer. Græsningssæsonen vil typisk være fra maj til og med oktober. Hvis der ikke er mulighed for afgræsning, kan man i stedet slå hø. Slåningen bør ske omkring 1. juli, og det er meget vigtigt, at det alslåede hø fjernes fra området, og at der ikke tilføres gødning. I nogle tilfælde er det nødvendigt at hæve vandstanden for at opnå et godt resultat.

Udgivelser

Relaterede emner