Serviceeftersyn af naturbeskyttelseslovens § 3

Her kan du læse mere om § 3-serviceeftersynets initiativer

Serviceeftersynet af naturbeskyttelseslovens § 3 blev igangsat af miljøministeren den 1. februar 2010 (læs pressemeddelelsen her) efter længere tids debat. Eftersynet omfatter en analyse af kvaliteten af registreringen af § 3-naturen, kommunernes administration, mulighederne for forbedret håndhævelse og en forbedret informationsindsats overfor lodsejere.

§ 3-beskyttelsen omfatter søer og vandløb, heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev. De beskyttede områder udgør noget af den mest værdifulde natur i Danmark. § 3-områderne er spredt over hele landet og er afgørende levesteder for mange vilde dyr og planter. Samlet udgør områderne ca. 9 % af landets areal og repræsenterer både nogle af de flotteste og mest besøgte naturområder i Danmark. Samtidigt er mange af § 3-områderne små lokale oaser for det helt lokale dyre- og planteliv.

Stikprøveundersøgelse af registreret § 3 natur

Der er en afvigelse på 15–21 % mellem det reelle § 3-areal og den vejledende registrering på Danmarks Miljøportal.

Det viser en stikprøveundersøgelse, som DMU har udført for Miljøstyrelsen, af de registrerede beskyttede naturområder. De beskyttede naturtyper er søer, vandløb, heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev. Områderne er beskyttede uanset, om de er registrerede eller ej, men registreringen er et vigtigt arbejdsredskab for kommuner og borgere. Områdernes tilstand må ikke ændres ifølge naturbeskyttelseslovens § 3.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i den vejledende registrering på Danmarks Miljøportal og omfatter 500 prøvefelter i 21 tilfældigt udvalgte kommuner. Kommunerne er udvalgt således, at de tidligere amter repræsenteres med mindst 1 og højst 2 kommuner. Ved hjælp af luftfotos er det undersøgt om § 3-naturen har ændret sig, eller om der er kommet ny § 3-natur, som bør være registreret.

Efter luftfoto-undersøgelsen er resultaterne blevet kvalitetssikret ved efterbehandling i de enkelte kommuner. Dette er gjort for at drage nytte af kommunernes store lokalkendskab i tilfælde, hvor der er opstået tvivl om naturtilstanden i et prøvefelt.

Undersøgelsen omfatter den arealmæssige udvikling i perioden 1995 til 2008.

DMU´s rapport om undersøgelsen kan hentes her.

Den 23. november 2010 indgik Miljø- og fødevareministeriet og Kommunernes Landsforening en aftale om registrering af den eksisterende § 3-natur. Læs pressemeddelelsen og aftalen her

Administrationspraksis

Det har ikke givet anledning til en ændret administrationspraksis, at kommunerne i 2007 overtog ansvaret for § 3 beskyttelsen.

Det viser undersøgelsen fra 2008 af kommunernes § 3-administration, som analyserer, hvordan kommunerne har afgjort de konkrete sager om de § 3-beskyttede områder.

Undersøgelsen omfatter data fra ca. 1.400 afgørelser truffet af amterne i 2006 samt ca. 1.100 afgørelser truffet af kommunerne i 2008. Derudover er data fra Effektvurderingen af naturbeskyttelsesloven fra 1995/1996 inddraget i det omfang, det har ladet sig gøre.

Det bemærkes, at antallet af afgjorte sager er mindre i 2008 end i 1995/1996 og 2006 – denne undersøgelse kan ikke angive en årsag til faldet i antal sager.

Rapporten om kommunernes § 3-administration kan læses her  (pdf)

En sammenfatning af de overordnede resultater kan læses her  (pdf)

For hver af de indsendte sager er der i 2006 og 2008 blevet registreret for følgende: amt/kommune, ansøger/sagsrejser, naturtype, indgrebets art, dispensation, afslag og lovliggørelse, vilkår/betingelser for indgreb, erstatningsbiotop samt vurdering af dispensation.

Samtlige § 3-afgørelser fordelt på naturtyper: 
§ 3 søer  (pdf) 
§ 3 enge  (pdf) 
§ 3 moser  (pdf) 
§ 3 vandløb  (pdf) 
§ 3 heder  (pdf) 
§ 3 overdrev  (pdf) 
§ 3 strandenge  (pdf) 
§ 3 mosaik  (pdf) 
§ 3 strandsumpe  (pdf) 
§ 3 strandoverdrev  (pdf)

Undersøgelsen omfatter også en registrering af, hvorvidt tilstandsændringen er sket i eller uden for et Natura 2000-område. Her skal det bemærkes, at kommunerne udelukkende er forpligtede til at angive, hvis tilstandsændringen sker i et Natura 2000-område. Såfremt der i afgørelsen ikke står, at tilstandsændringen sker i et Natura 2000-område, antages det, at tilstandsændringen ikke sker i et Natura 2000-område.

Læs afsnittet om Natura 2000 her  (pdf)

Håndhævelse

Som en del af serviceeftersynet er der foretaget en analyse af mulighederne for at styrke håndhævelsen og skærpe sanktionerne på § 3-området. Notatets anbefalinger er bl.a. at en ensartet praksis i behandlingen af overtrædelser af § 3 hos kommuner og politi kan sikres ved en større grad af samarbejde og videndeling mellem Miljøstyrelsen, kommuner og politi.

Resultatet af analysen kan læses her

Naturplejeportalen 

På Naturplejeportalen kan alle, der er ansvarlige for eller interesserede i at tilrettelægge og udføre naturpleje, hente råd og vejledning. Portalen beskriver, hvordan naturtyper som f.eks. enge, overdrev, heder, moser og søer, kan plejes og vedligeholdes, så den naturlige mangfoldighed af dyre- og plantearter bevares. Portalen har også informationer om egekrat og småbiotoper.

Naturplejeportalen er et værktøj, der stiller skarpt på konkrete udfordringer for den lokale natur og hjælper med at finde netop den plejemetode, der løser problemet. Den viser samtidig, hvordan man kan opstille præcise målsætninger for resultaterne af plejen.

Naturplejeportalen kan findes her