Eksempler på souvenirs fra truede dyr og planter

Nedenfor kan du se eksempler på, hvilke truede dyr og planter, der ofte handles med, og hvilke typer souvenirs de typisk bruges til. Alle eksempler herunder er omfattet af CITES. Det betyder, at det er forbudt at tage dem med hjem eller at man skal have en CITES-tilladelse, før nedenstående må tages med hjem som souvenir.

Pattedyr

  • Aber: levende, kranier, skind.
  • Bjørne: trofæer, skind, orientalsk medicin.
  • Desmerdyr: udstoppede.
  • Elefanter: elfenben, smykker, udskårne genstande, skindprodukter.
  • Flodhest: tænder, udskårne genstande.
  • Hvaler: udskårne og hele tænder, kød, spæk.
  • Hvalros: tænder og hele kranier.
  • Kattedyr: skind, trofæer, pelsjakker, orientalsk medicin.
  • Næsehorn: horn, orientalsk medicin.

Fugle

  • Beostær: levende.
  • Fasaner : (visse arter) fjer.
  • Papegøjer: levende.
  • Paradisfugle : fjer.
  • Rovfugle og ugler : levende og udstoppede.

Krybdyr

  • Havskildpadder: hele skjold, udskårne genstande af skjold: kamme, smykker, brillestel.
  • Kamæleoner: levende.
  • Kobraslanger: udstoppede, skindprodukter, i flasker med alkohol.
  • Krokodiller: skindprodukter: tasker, bælter, punge, urremme, sko, støvler, udstoppede (mindre individer).
  • Kvælerslanger (pytoner og boaer): skindprodukter (samme typer som krokodille).
  • Landskildpadder: levende, skjold.
  • Sumpskildpadder: (visse arter) levende, skjold.
  • Varaner: skindprodukter (samme typer som krokodille), udstoppede.

Andre dyr

  • Fugleedderkopper: (visse arter) udstoppede, levende.
  • Koraller: levende, dekorationer.
  • Kæmpekonkylie: hele sneglehuse
  • Kæmpemuslinger: hele skaller, levende.
  • Sommerfugle (svalehaler og fuglevinger): døde opsat i glaskasser.

Planter

  • Alle Cyclamen
  • Alle Kaktus
  • Alle Koglepalmer (Cycadeer)
  • Visse arter af kødædende planter
  • Alle Orkideer

Vær opmærksom på, at ovenstående alene er eksempler, og ikke den komplette liste over omfattede arter.

Du kan søge søge på en bestemt art for at finde ud af, om den er omfattet af CITES ved at klikke her