Hvad skal jeg gøre hvis jeg ser noget på internettet jeg ønsker at købe?

Først skal du finde ud af, om det du ønsker at købe, er omfattet af CITES . Hvis det er omfattet, skal du være omhyggelig med at undersøge, hvor sælger er lokaliseret, dette er ikke altid åbenlyst på internetsider.

  • Hvis sælger er lokaliseret uden for EU, er der formentlig behov for både en CITES-eksport- og importtilladelse.
  • Hvis sælger er lokaliseret inden for EU, og arten er omfattet af bilag A, skal du undersøge, om han/hun har et certifikat, der tillader salg.
  • Hvis sælger er lokaliseret inden for EU, og arten er omfattet af bilag B, skal sælger kunne dokumentere den lovlige oprindelse.

Er du i tvivl skal du kontakte CITES-kontoret.

Tilbage til ofte stillede spørgsmål.