Formålet med konventionen er at bevare den biologiske mangfoldighed, fremme en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer samt at sikre en rimelig og retfærdig fordeling af udbyttet ved at udnytte genetiske ressourcer.
Sammen med to andre miljøkonventioner, Klimakonventionen og Konventionen om ørkenspredning, satte Biodiversitetskonventionen for første gang naturen og dens mangfoldighed af arter øverst på den globale dagsorden. Forløberen var FN’s rapport om bæredygtig udvikling – den såkaldte Brundtland-rapport fra 1987.
Konventionen er en overordnet rammekonvention, der udstikker forpligtende retningslinjer for medlemslandene.
Under Biodiversitetskonventionen hører to protokoller: Nagoyaprotokollen om ligelig og retfærdig deling af udbyttet ved udnyttelse af genetiske ressourcer og Cartagenaprotokollen om biosikkerhed. Der er syv tematiske arbejdsprogrammer, som dækker større biologiske enheder såsom skovens eller agerlandets biodiversitet. Hertil kommer 19 tværgående arbejdsprogrammer, der dækker emner som for eksempel beskyttede områder eller bæredygtig udnyttelse af biodiversiteten.
To protokoller under Biodiversitetskonventionen
Under Biodiversitetskonventionen hører to protokoller: Nagoyaprotokollen om ligelig og retfærdig deling af udbyttet ved udnyttelse af genetiske ressourcer og Cartagenaprotokollen om biosikkerhed:
Cartagenaprotokollen
I tillæg til Biodiversitetskonventionen er der vedtaget en protokol (tillægsaftale) om genetisk modificerede organismer (GMO'er). Ved GMO forstås en levende organisme, som besidder en ny kombination af genetisk materiale, som er skabt ved hjælp af moderne bioteknologi.
Formålet med Cartagena-protokollen er at sikre et passende beskyttelsesniveau ved grænseoverskridende handel, håndtering og brug af levende genetisk modificerede organismer, der kan have negative virkninger for bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed. Det er centralt for protokollen, at importlande skal have mulighed for at kræve en risikovurdering og dermed træffe beslutning om import af GMO’er på et veloplyst grundlag.
Protokollen kaldes Cartagena-protokollen efter den by i Colombia, hvor nogle af de sidste forhandlinger om protokollen fandt sted. Danmark og de øvrige EU-lande har tilsluttet sig protokollen.
Cartagenaprotokollens hjemmeside
Nagoyaprotokollen
De lande, som har tilsluttet sig Biodiversitetskonventionen, har vedtaget den såkaldte Nagoyaprotokol. Den udmønter konventionens tredje formål om en rimelig og retfærdig deling af udbyttet ved anvendelse af klodens genetiske ressourcer.
I EU er Nagoyaprotokollen blevet implementeret med ABS-forordningerne, som trådte i kraft i henholdsvis 2014 og 2015. ABS står for Access and Benefit Sharing, og ABS-princippet skal sikre, at udbyttet ved at udnytte genetiske ressourcer og traditionel viden knyttet til udnyttelsen bliver delt rimeligt og retfærdigt.
Udnyttelsen skal ske på grundlag af en forudgående samtykkeaftale (PIC) og en privatretlig udbytteaftale (MAT) mellem modtageren og leverandøren af de genetiske ressourcer.
Genetiske ressourcer, Nagoyaprotokollen og ABS-forordningerne
Nagoya-protokollen og ABS-forordningerne handler om adgang til genetiske ressourcer og rimelig og retfærdig deling af udbyttet, der opstår ved udnyttelsen af de genetiske ressourcer
Genetiske ressourcer fra planter, dyr, svampe og andre mikroorganismer har værdi for samfundet, for den enkelte borger og for virksomheder. Derfor er der brug for lovgivning, som regulerer adgangen til at udnytte og tjene penge på genressourcerne.
Nagoya-protokol og ABS-forordninger
Internationalt er Biodiversitetskonvention (CBD) det mest omfattende redskab til at sikre, at den biologiske mangfoldighed bliver bevaret og udnyttet på en bæredygtig måde. De lande, som har tilsluttet sig konventionen, har desuden vedtaget den såkaldte Nagoyaprotokol. Den udmønter konventionens tredje formål om en rimelig og retfærdig deling af udbyttet ved anvendelse af klodens genetiske ressourcer.
I EU er Nagoyaprotokollen blevet implementeret med ABS-forordningerne, som trådte i kraft i henholdsvis 2014 og 2015. ABS står for Access and Benefit Sharing, og ABS-princippet skal sikre, at udbyttet ved at udnytte genetiske ressourcer og traditionel viden knyttet til udnyttelsen bliver delt rimeligt og retfærdigt. Udnyttelsen skal ske på grundlag af en forudgående samtykkeaftale (PIC) og en privatretlig udbytteaftale (MAT) mellem modtageren og leverandøren af de genetiske ressourcer.
Er du bruger af genetiske ressourcer?
Brugere af genetiske ressourcer og traditionel viden omfattet af ABS-forordningerne er fysiske eller juridiske personer, som udnytter de genetiske ressourcer eller den traditionelle viden i forskning og udviklingsarbejde.
ABS-fordningerne er EU´s implementering af Nagoyaprotokollen, som udmønter Biodiversitetskonventionens tredje formål om en rimelig og retfærdig deling af udbyttet ved anvendelse af klodens genetiske ressourcer.
Som bruger af genetiske ressourcer og tilknyttet traditionel viden omfattet af ABS forordningerne skal man kunne påvise, at man har udvist rettidig omhu.
Nagoya-protokollen består af tre elementer
Adgang til genetiske ressourcer
Protokollen bygger på, at ethvert land har suveræne rettigheder til at regulere adgangen til landets genetiske ressourcer. Danske virksomheder og forskere, der henter genetiske ressourcer i udlandet, skal overholde de pågældende landes adgangsregler. Hvis et ophavsland har undertegnet Nagoyaprotokollen, skal virksomheder og forskere overholde landets ABS adgangsregler.
Når et land regulerer adgang til dets genetiske ressourcer og tilknyttet traditionel viden, skal der i henhold til Nagoyaprotokollen indgås en forudgående aftale om samtykke (prior informed consent PIC) og en privatretlig aftale (mutually agreed terms MAT). Når en bruger har indgået PIC og MAT med ophavslandet, har brugeren samtidig udvist rettidig omhu – se ”brugernes forpligtelser”.
lande der har etableret adgangsregler (ABS-CH)
Udbyttedeling ved overholdelse af genetiske ressourcer
Udbyttedeling skal sikres ved regler fastsat af de lande, der vælger at have adgangsregler.
Udbyttedeling kan være økonomisk eller ikke-økonomisk for eksempel i form af deling af viden og institutionel kapacitetsopbygning, overførsel af teknologi eller deltagelse i produktudviklingen. En uddybende liste over mulige elementer i udbyttedeling findes i annekset til Nagoyaprotokollen.
Overholdelsesregler
I 2014 indførte EU ensartede regler for, hvordan protokollen skal overholdes i medlemslandene. Når danske virksomheder og forskere henter genetiske ressourcer i et andet land med ABS adgangsregler, skal de godtgøre over for de danske myndigheder, at de har overholdt lovgivningen i det pågældende land.
Nagoyaprotokollen i Rigsfællesskabet
- Nagoyaprotokollen trådte i kraft 12. oktober 2014.
- Danmark er part i protokollen og vedtog national lovgivning i 2012.
- Dansk lovgivning indeholder ikke ABS adgangsregler for indsamling og udnyttelse af genetiske ressourcer i Danmark. Grønland og Færøerne er ikke omfattet af protokollen.
- Grønland: Før indsamling af genetisk materiale i Grønland skal man kontakte de grønlandske myndigheder.
- Færøerne: Kontakt til de færøske myndigheder via Miljøstyrelsen: mst@mst.dk
FAQ
Supplerende materiale og links
- ABS–clearing house
- Nagoya protokol om udbyttedeling af udnyttelsen af genetiske ressourcer (ABS)
- ABS forordning 511/2014
- Vejledning til ABS forordning 511/2014
Gennemførelses-forordning 2015/1866 - Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer
- Biodiversitetskonventionens hjemmeside
- Læs mere om de 7 tematiske og de 19 tværgående arbejdsprogramme