Vandkvalitet i søer

Udviklingen i sigtdybde og fosforkoncentration i perioden 1989 – 2007 viser at vandkvaliteten i vores søer er i bedring. God vandkvalitet i søerne betyder gode kår for dyr og planter, der lever i og omkring søerne.

Udviklingen i sigtdybde og fosforkoncentration i perioden 1989 – 2007 viser at vandkvaliteten i vores søer er i bedring. God vandkvalitet i søerne betyder gode kår for dyr og planter, der lever i og omkring søerne.

Udviklingen i sigtdybde (sommergennemsnit) og fosforkoncentration (årsgennemsnit) i 20 danske ferskvandssøer for perioden 1989 - 2007.  I perioden ses halvering af fosforkoncentrationen i de undersøgte ferskvandssøer. Sigtdybden i de undersøgte ferskvandssøer stiger i perioden med ca. 0,5 meter. Kilde: Jørgensen m.fl. 2009.

Udvikling

Fosfor er ofte det næringsstof, som begrænser algevæksten i vores søer. Når en sø tilføres for meget fosfor, øges produktionen af alger (planteplankton), og vandet bliver uklart. De mange alger påvirker hele fødekæden i søen i negativ retning, idet der bliver dårligere betingelser for undervandsplanterne, der simpelthen skygges væk. Også dyrelivet påvirkes. Fredfisk som skalle og brasen bliver dominerende i forhold til rovfiskene som aborre og gedde.
Den samlede udledning af fosfor fra 1989 og til i dag er faldet med to tredjedele, og i samme periode er koncentrationen af fosfor i de danske søer næsten blevet halveret. Faldet i søvandets indhold af fosfor har betydet, at søerne er blevet mere klarvandede. Den gennemsnitlige sigtdybde for sommerperioden fra 1989 til 2007 er steget fra ca. 1,5 m til ca. 2,0 m, og søernes biologiske tilstand er blevet forbedret. Andelen af rovfisk som gedde og aborre øges langsomt. Desuden er undervandsplanterne i fremgang i halvdelen af de undersøgte søer. At fremgangen ikke har været mere markant skyldes, at der gennem årene er blevet lagret store mængder fosfor på bunden af søerne. Denne fosfor frigives nu gradvist. Der er så at sige et efterslæb fra tidligere tiders udledning af næringsstoffer.

De tidligere amters regionplaner opstillede en række målsætninger for de danske søer, som bl.a. bygger på mindstekrav til sigtdybden. Målopfyldelsen for søerne har ligget på omkring 30 procent i den viste periode. Årsagen til manglende opfyldelse er stadig en for høj næringsstoftilførsel samt den omtalte lagring af næringsstoffer i søerne, samt at der til flere søer, fortsat er for stor en tilledning af fosfor fra landbrugsarealer og enkeltliggende ejendomme.

Baggrund

Sigtdybden er et mål for vandets klarhed eller gennemsigtighed og afgørende for hvor langt lyset kan trænge ned gennem søvandet. Sigtdybden bliver dermed et indirekte mål for algemængden i vandet. Jo færre alger jo større sigtdybde og dermed bedre vandkvalitet.

Sigtdybden måles ved at sænke en særlig hvid skive i vandet. Den dybde, den befinder sig i, når man lige akkurat ikke længere kan se den, kaldes sigtdybden. Koncentrationen af næringsstoffer undersøges ved udtagning af vandprøver, som analyseres for bl.a. fosfor, kvælstof, organisk stof mm. Risikoen for algeopblomstringer og dermed uklart vand er relateret til indholdet af næringsstofferne fosfor og kvælstof.

Miljøtilstanden i de danske søer, herunder sigtdybde og fosforindhold, overvåges i Danmark via Det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og Naturen, NOVANA, samt DEVANO, som er det DEcentral VAnd- og NaturOvervågning. NOVANA-programmet startede i 1989. NOVANA og DEVANO har til bl.a. til formål at vurdere udviklingen i miljøtilstanden i danske søer i forhold til målene i Vandområdeplanerne samt at leve op til miljømålslovens og vandrammedirektivets overvågningskrav.

Referencer og links

Bjerring, R. Johansson, L.S., Lauridsen, T.L., Søndergaard, M., Landkildehus, F., Sortkjær, L. & Wiindolf, J. 2010: Søer 2009. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 96s. Faglig rapport fra DMU nr. 803 .

Jørgensen, T.B., Clausen, J., Bjerring Hansen, R., Søndergaard, M., Sortkjær, L., Jeppesen, E. 2009: Søer 2007. NOVANA. Faglig rapport fra DMU nr. 710

Læs mere om søens økosystem på Danmarks Fiskeriundersøgelsers hjemmeside