Dansk vandfugle indeks

Antallet af rastende og overvintrende vandfugle i Danmark er fordoblet fra 1987 til 2009.

Antallet af rastende og overvintrende vandfugle i Danmark er fordoblet fra 1987 til 2009.


Det danske vandfugleindeks viser, at antallet af rastende vandfugle i Danmark er fordoblet i perioden fra 1987 til 2009. Der indgår 29 arter med undtagelse 1991-93, hvor 28 arter indgår. Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

Udvikling

Figuren viser, at antallet af rastende vandfugle i Danmark er fordoblet i perioden fra 1987 til 2009. Den positive udvikling over den godt 20-årige periode afspejles hos de fleste arter, der indgår i indekset. Seks arter er dog med sikkerhed i tilbagegang i Danmark – troldand, stor skallesluger, toppet skallesluger, klyde, lille kobbersneppe og almindelig ryle, og udviklingen for tre arter er usikker og svær at vurdere: pibesvane, sædgås og ederfugl. For de resterende bestande viser udviklingen fra 1987 til 2009, at vi har stabile (knopsvane, mørkbuget knortegås, gravand, gråand, taffeland, hvinand og blishøne) eller stigende bestande (skarv, sangsvane, grågås, kortnæbbet gås, bramgås, lysbuget knortegås, pibeand, krikand, spidsand, skeand, lille skallesluger, strandskade og islandsk ryle).

Den positive udvikling for flertallet af arter skyldes formentlig et samspil af flere faktorer, der alle har bidraget til den positive udvikling. Danmark har i perioden fra 1987 til i dag fordoblet antallet og arealet af reservater, hvorved et stigende antal af særligt jagtfølsomme arter er taget til i antal. Perioden fra 1987 til 2009 har indeholdt en usædvanlig og næsten ubrudt række af milde vintre, der dels har bidraget til en forøget vinteroverlevelse af flere af arterne, dels har forårsaget at nogle arter, fx lille skallesluger, har rykket deres vinterkvarter mod nord til Danmark fra Holland. Tilsvarende kan tilbagegangen i antallet af fx troldænder, toppede og store skalleslugere være udtryk for, at nogle af disse har rykket deres overvintringskvarterer mod øst.

For vadefuglene, der er i tilbagegang, er udviklingen svær at tolke, fordi de ikke udviser entydige udviklinger, når man sammenligner med vore nabolande. For arter med usikker udvikling er der i ederfuglens tilfælde mange andre indikationer på en ugunstig udvikling, idet bestanden antagelig er halveret i Østersøen som helhed, formentlig som følge af tilbagegange i fødeudbuddet (muslinger) i vinterkvartererne, øget forekomst af sygdomme herunder parasitbelastninger samt øget prædation på ynglepladserne. Pibesvane er formentlig i tilbagegang generelt i Vesteuropa.

Eksempel på indsats

Set i et internationalt perspektiv har Danmark et stort forvaltningsansvar for de rastende vandfuglebestande. For alle arterne, der indgår i indekset, gælder at mellem 100 % og 3% af den trækvejsbestand de tilhører, regelmæssigt forekommer i Danmark. For alle på nær gråand gælder endvidere at et eller flere EF-fuglebeskyttelsesområder er udpeget for disse.

For at bidrage til at modvirke den ugunstige udvikling for ederfugl har Danmark gennem de senere år gennemført en stadig mere restriktiv regulering af jagten på arten. Der er ligeledes indført særfredninger af sædgås i nogle egne af landet, selvom årsagerne til denne arts mulige tilbagegang er ukendte. Pibesvane vil formentlig i nær fremtid blive genstand for en international forvaltningsplan under AEWA (Vandfugleaftalen).

Baggrund

Indikatoren er beregnet på samme måde som ’The European Farmland Bird Indicator’, og følger således de standarder, der benyttes til bl.a. agerlandsfuglene og andre grupperinger af ynglefugle i Europa (Gregory m.fl. 2005), såvel som i Danmark (Heldbjerg & Eskildsen 2010). Indikatoren er beregnet på baggrund af den nationale NOVANA overvågning af rastende og overvintrende vandfuglebestande (Søgaard m.fl. 2010), herunder de danske bidrag til den trilaterale monitering af vandfuglebestandene i Vadehavet (TMAG) og til International Waterbird Census (IWC) i Vestpalæarktis, der koordineres af Wetlands International. De 29 arter er udvalgt efter Clausen m.fl. (2006).

Med henblik på at beregne indekset bagud fra tiden før NOVANA, er der sammenstillet et datasæt fra Danmarks Miljøundersøgelsers og Naturstyrelsens fælles overvågning af vandfugle i Danmarks EF-fuglebeskyttelsesområder og reservatnetværk (Clausen m.fl. 2004). For arterne gælder generelt, at de bagvedliggende bestandsudviklinger er beregnet på baggrund af et datasæt, som repræsenterer den årstid, hvor der forventeligt er flest fugle til stede i landet. Dvs. fx oktober for de fleste arter af svømmeænder, midvinter for de fleste arter af dykænder, marts for bramgås og maj for knortegæssene. De bagvedliggende bestandsudviklinger er enten baseret på totale nationale bestandsopgørelser (metode benyttet til skarv, gulnæbbede svaner og gæs) eller baseret på et udvalgt sæt af lokaliteter, der vurderes at være repræsentative for artens udbredelse og antalsudvikling i Danmark (Pihl 2000, Søgaard m.fl. 2010).

Ved analyserne er der generelt benyttet internationalt anerkendte metoder til indeksering og estimering af bestandsindeks og værdier for antal på ikke-optalte rastepladser og til at vurdere udviklingstendenser (Underhill & Prŷs-Jones 1994, Soldaat m.fl. 2007). For de totaloptalte arter er der i enkelte tilfælde, hvor et eller to års data mangler, benyttet simpel interpolation mellem forudgående og efterfølgende bestandsestimater.

Referencer og links

Clausen, P., Bøgebjerg, E., Hounisen, J.P., Jørgensen, H.E. & Petersen, I.K. (2004): Reservatnetværk for trækkende vandfugle. En gennemgang af udvalgte arters antal og fordeling i Danmark 1994-2001. Danmarks Miljøundersøgelser. - Faglig rapport fra DMU nr. 490: 144 s.

Clausen, P., Petersen, I.K., Pihl, S. & Laursen, K. (2006): Danmarks vigtigste trækfugle. - Fugle & Natur 2006 (4): 3-8.

Gregory, R.D., van Strien, A., Vorisek, P., Meyling, A.W.G., Noble, D.G., Foppen, R.P.B., & Gibbons, D.W. (2005). Developing indicators for European birds. Philosophical Transactions of the Royal Society B-Biological Sciences 360 (1454), 269–288.

Pihl, S. (2000): Vinterklimaets indflydelse på bestandsudviklingen for
overvintrende kystnære vandfugle i Danmark 1987-1996. - Dansk Ornitologisk
Forenings Tidsskrift 94: 73-89.

Søgaard, B., Pihl, S., Wind, P., Clausen, P., Andersen, P.N., Bregnballe, T. & Wiberg-Larsen, P. 2010: Arter 2009. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 114 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 805.

Underhill, L.G. & Prŷs-Jones, R.P. (1994): Index numbers for waterbird
populations. I. Review and methodology. - Journal of Applied Ecology
31: 463-480.

Soldaat, L., Visser, H., van Roomen, M. & van Strien, A. (2007): Smoothing and trend detection in waterbird monitoring data using structural time-series analysis and the Kalman filter. - Journal of Ornithology 148 (Suppl 2): S351–S357.