Odder

Den negative bestandsudvikling for et af Danmarks største rovdyr, odderen, er vendt. På baggrund af en målrettet forvaltningsindsats er odderen nu atter i fremgang.

Den negative bestandsudvikling for et af Danmarks største rovdyr, odderen, er vendt. På baggrund af en målrettet forvaltningsindsats er odderen nu atter i fremgang.

Antal positive og negative kvadrater (10x10 km) ved de landsdækkende overvågninger af odder. Et kvadrat er positivt når der er fundet odder. Kilde: Søgaard, B., Pihl, S. & Wind, P. 2006.

Udvikling

Odderbestanden var i perioden 1970-1980 nede på et meget lavt niveau, man var simpelthen bekymret for at arten helt ville forsvinde. Derfor blev der igangsat en målrettet beskyttelse af arten dels gennem udarbejdelsen af en forvaltningsplan i 1996, og dels i forbindelse med implementeringen af EF-habitatdirektivet. Der blev indført påbud om anvendelse af stopriste i ruser og der blev etableret faunapassager ved vejanlæg. Begge dele har bidraget til, at færre oddere drukner i ruser eller dræbes i trafikken. Samtidig blev der taget særligt hensyn til odderen i forvaltningen af det åbne land gennem øget beskyttelse af oddernes eksisterende levesteder og etablering af nye levesteder gennem naturgenopretningsprojekter samt etablering af spredningskorridorer.

Nu er den negative bestandsudvikling vendt og odderen er atter i fremgang.  Udbredelsen ser ud til at være sket ud fra kerneområdet for arten i Nordvestjylland. Herfra har arten bred sig både nordpå og sydpå. Arten fortrækker i første omgang de uforstyrrede levesteder med en mindre befolkningstæthed. Men udviklingen tyder på, at der på trods af menneskets tilstedeværelse nu er ved at blive etableret et sammenhængende netværk af levesteder for odderen i Jylland. På sjælland er arten meget sjælden, men i 2007 fastslog DNA-analyser af prøver fra ekskrementerne, at der også stadig findes odder i Vestsjælland.

Eksempel på indsats

Odderen er en dansk ansvarsart, og derfor indgår den i det nationale naturovervågningsprogram NOVANA. Arten eftersøges derfor hvert femte år i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet (DMU). Odderbestanden i Jylland vurderes nu at have en gunstig bevaringsstatus, mens odderbestanden på Sjælland vurderes at have en ugunstig bevaringsstatus. På europæisk plan arbejdes der også på at øge udviklingen for bestanden. DMU har oplyst, at der siden 1998 er arbejdet på at udpeget et særligt netværk af levesteder for odder. I netværksplanen er kerneområder og potentielle områder udpeget for odder i Europa, samt mulige spredningskorridorer til at forbinde disse kerneområder og øge udvekslingen af individer og genetisk materiale.

Den danske bestand i Jylland er i den forbindelse udpeget som en kerne-bestand, som via den igangværende spredning ned igennem Slesvig-Holstein tænkes forbundet med en ekspanderende bestand fra Mecklenburg-Vorpommeren. Denne udveksling vil på længere sigt få betydning for levedygtigheden af odderen i Tyskland og Danmark.

Baggrund

Odderens levevis, som nataktivt dyr, gør det ikke muligt at gennemføre en overvågning baseret på direkte observationer. Til overvågning af odder anvendes derfor en international standardiseret kortlægningsmetode, som baserer sig på, at odderen afmærker sit territorium med ekskrementer, som normalt placeres på iøjnefaldende steder langs vandløb og søer. Overvågning af odderen i 1996 og 2004 omfattede 1.230 fælles stationer, hvor der begge år blev fundet spor efter odder. Resultatet opgøres som antallet af positive og negative kvadrater på 10x10 km. Antallet af undersøgte kvadrater har varieret lidt. I 1991 blev nogle områder på øerne og Sønderjylland kun undersøgt, hvis der var rygter om forekomst af odder, derfor er der for dette år et lavere antal negative kvadrater.

Referencer og links

Søgaard, B., Pihl, S. & Wind, P. 2006: Arter 2004-2005. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser. 148 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 582.

Læs mere om odderen i Miljøstyrelsens artsleksikon

Forvaltningsplan for Odder