Kommercielle fiskebestande

De kommercielle fisk i de danske farvande bliver udnyttet så omkring 30-40 % af bestandene opfiskes hvert år. Samlet set er andelen af fiskebestande og fiskerier, som er inden for sikre biologiske grænser dog steget siden 1990.

De kommercielle fisk i de danske farvande bliver udnyttet så omkring 30-40 % af bestandene opfiskes hvert år. Samlet set er andelen af fiskebestande og fiskerier, som er inden for sikre biologiske grænser dog steget siden 1990.

Andelen af fiskebestande, hvor gydebiomassen er inden for sikre biologiske grænser, samt andelen af fiskeri, som drives inden for sikre biologiske grænser. Kilde: DTU-AQUA, 2010

Udvikling

Udviklingen har varieret meget fra år til år, men den generelle tendens er en svag stigning i andelen af bestande, der fiskes bæredygtigt.
Indikatoren belyser målet om bevarelse af havets fiskebestande og økosystemer. SSB-indikatoren måler andelen af bestande, hvor gydebiomassen er indenfor biologiske sikre grænser og F-indikatoren måler andelen, hvor fiskeridødeligheden er inden for biologiske sikre grænser. Data er beregnet ud fra perioden 1990-2009 og dækker 10 bestande, som er af stor betydning for dansk fiskeri.

Nordsøen er et af de mest intensivt fiskede områder i verden. De kommercielle fisk i de danske farvande bliver udnyttet så omkring 20-50 % af individerne fiskes hvert år. Det gælder bl.a. torsk, rødspætte, kuller og sej. Alligevel rummer de danske farvande nogle af verdens vigtigste fiskepladser med årlige landinger fra Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen på ca. 3 millioner ton. Heraf fanger danske fiskere godt 0,8 million ton om året. I de senere år er fiskeriet blevet effektiviseret med færre og større både.

Eksempel på indsats

Forvaltningen af de kommercielle fiskebestande foregår i vidt omfang på europæisk plan i EU's fælles fiskeripolitik, men også gennem national regulering. EU's fælles fiskeripolitik har bl.a. som målsætning at skabe et bæredygtigt fiskeri og beskytte havmiljøet. Det sker gennem en række reguleringer som kvoter, krav til redskaber, lukkede områder, fx det nyligt gennemførte område i Kattegat af hensyn til torskebestanden. Der gennemføres endvidere tilpasninger af fiskerflådens størrelse til fiskeressourcerne og genopretningsplaner for en række bestande (fx torsk og ål). Nationale initiativer og regler omfatter eksempelvis "ny regulering" og støtte til innovationsprojekter, der medvirker til at sikre et bæredygtigt og udviklingsorienteret fiskerierhverv.

Baggrund

Tallene bygger på de seneste ICES bestandsvurdering (fra 2010). Kilde: DTU-AQUA, 2010.
Bestandene omfatter:
Sild i Nordsøen, Kanalen og IIIa
Torsk i østlige Østersø
Rødspætte i Kattegat og Skagerrak
Tunge i Kattegat
Makrel i Nordøstatlanten
Skandio-atlantisk sild
Torsk i Nordsøen, Østlige Kanal og Skagerrak
Kuller i Nordsøen
Rødspætte i Nordsøen

Referencer og links

ICES er en international organisation, der koordinerer havforskningen og fiskerirådgivningen i Nordatlanten og de tilstødende have: det Baltiske hav og Nordsøen. Læs mere om ICES

Læs mere om torsk- og sildebestandene i Nordsøen i et Nordisk faktaark

Læs mere om Østersøens sild og Torsk i et Nordisk faktaark