Skovfugle

Udviklingen for skovfugle er stabil, samlet ses en fremgang på 12 %.

Udviklingen er stabil for skovfuglene, samlet ses en fremgang på 12 %.

På figuren ses et mange-arts-indeks for ”skovfugle” (22 arter). Artsvalget er baseret på EBCC’s (European Bird Census Council) kriterier. Kilde: Heldbjerg, H & Eskildsen A. (2010).

Skovfugle
For de individuelle skovfugle er der forskellige udviklingstendenser, der kan tilskrives forskellige anvendelser af skoven og forskellig biologi hos de enkelte arter. Skovfuglene rummer fx en karakterfugl som bogfinke, der siden første halvdel af 1980'erne har oplevet en fremgang i bestanden på ca. 30 %, hvorefter den har været stabil. Et andet eksempel er ravnen, der har mangedoblet sin bestand efter at have fået fodfæste i Danmark. Blandt skovfuglene tælles dog også de tropiske trækfugle skovsanger og broget fluesnapper, hvis bestande er halveret. Udviklingen for skovfuglene er stabil.

Eksempel på indsats
Det er regeringens mål at stoppe tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed. Særligt for skovfugle har Danmarks nationale skovprogram bl.a. som mål at fremme indsatsen for den biologiske mangfoldighed. Det gennemføres konkret ved at udvikle og formidle en omstilling til en mere naturnær skovdrift, herunder at alle miljøministeriets skove omstilles til naturnær drift. Indsatsen koncentreres desuden om at bevare naturskov og skovnatur, herunder vådområder og nøglebiotoper. Inden 2040 skal 10 % af det samlede skovareal have natur og biologisk mangfoldighed som det primære driftsformål. I statsskovene er der udlagt ca. 12.500 ha som urørt skov, græsningsskov, stævningsskov, plukhugtsskov mv. i medfør af naturskovsstrategien fra 1994 eller senere driftsplanlægning. Heraf er de 5.700 ha urørt skov. De 12.500 ha svarer til ca. 12 % af det bevoksede areal i statsskovene.

Baggrund
Viden om de forskellige fuglearters bestandsudvikling er baseret på data fra Dansk Ornitologisk Forenings Punkttællingsprojekt. De danske ynglefugletællinger startede i 1976 og er dermed blandt de ældste fuglemoniteringsprojekter i Europa.

Bestandsindeks beregnes med TRIM (TRends and Indices for Monitoring data). Dette indeks anvendes af mange lande i Europa via European Bird Census Council (EBCC), som giver landene mulighed for at sammenligne udviklingstendenserne. Indeks er udarbejdet for de almindeligt forekommende arter (der findes på mindst 30 aktive ruter). Indeks sættes til 100 det første år og ændringer beregnes i forhold til basisåret. Antallet af optalte ynglefugleruter var færre i de første år af undersøgelsesperioden og derfor er færre arter inkluderet i disse år. Indeks opdateres og publiceres årligt.

Arterne der er kategoriseret som ”skovfugle”, er fugle, der typisk lever i og nær skoven. De enkelte arters kategorisering besluttes af EBCC, der definerer artssammensætningen til denne kategori inden for forskellige europæiske regioner. Danmark indgår i den ”atlantiske region”, og artsvalget følger derfor kategoriseringen for denne region. Inden for kategorien er det gennemsnitlige indeks beregnet. Ud over kategorien agerlandsfugle arbejder EBCC med to andre kategorier, og fordelingen af arter til kategorien for skovfugle skal ses i sammenhæng med den øvrige kategorisering.

Tre kategorier
Følgende arter indgår i de tre kategorier:

Agerlandsfugle (22 arter)
Tårnfalk, Agerhøne, Vibe, Dobbeltbekkasin, Sanglærke, Landsvale, Engpiber, Gul Vipstjert, Hvid Vipstjert, Bynkefugl, Stenpikker, Sjagger, Gærdesanger, Tornsanger, Rødrygget Tornskade, Råge, Krage, Skovspurv, Stillits, Tornirisk, Gulspurv, Bomlærke.

Skovfugle (22 arter)
Spurvehøg, Huldue, Sortspætte, Stor Flagspætte, Rødhals, Rødstjert, Misteldrossel, Havesanger, Skovsanger, Gransanger, Fuglekonge, Broget Fluesnapper, Sumpmejse, Topmejse, Sortmejse, Spætmejse, Træløber, Skovskade, Ravn, Bogfinke, Dompap, Kernebider.

Øvrige almindelige arter (32 arter)
Musvåge, Ringdue, Tyrkerdue, Gøg, Mursejler, Grønspætte, Bysvale, Skovpiber, Gærdesmutte, Jernspurv, Nattergal, Husrødstjert, Solsort, Sangdrossel, Græshoppesanger, Sivsanger, Kærsanger, Rørsanger, Gulbug, Munk, Løvsanger, Grå Fluesnapper, Halemejse, Blåmejse, Musvit, Husskade, Allike, Stær, Gråspurv, Grønirisk, Gråsisken, Rørspurv.

Man kan læse mere om de enkelte fuglearter i artsdatabasen på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside: www.dofbasen.dk/ART

Referencer og links
Gregory, R.D. et al. (2005). Developing indicators for European birds. PhilosophicalTransactions of the Royal Society B, Biological Sciences, 360: 269–288.

Heldbjerg, H. (2005): De almindelige fugles bestandsudvikling i Danmark 1975-2004. Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 99 (4): 182-195

Heldbjerg, H & Eskildsen A. (2010) Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975 - 2009. Årsrapport for Punkttællingsprojektet. Dansk Ornitologisk Forening. http://static.webproof.com/pageflip/336/13881/index.html#/1

Pannekoek & van Strien (2001): TRIM 3.0 for Windows (Trends & Indices for Monitoring data). Statistics Netherlands, Voorburg.

Aftale mellem DOF og Miljøministeriet

Danmarks Fugle – bestandsudvikling for de enkelte arter

European Bird Census Council