Skovarealet

Det danske skovareal bliver til stadighed større og udgør i dag godt 14 pct. af landets areal. Arealet med løvskov øges relativt mere end nåletræsarealet.

Det danske skovareal bliver til stadighed større og udgør i 2013 godt 14 pct. af landets areal. Arealet med løvskov øges relativt mere end nåletræsarealet.

Udviklingen i det skovbevoksede areal i Danmark fra 1881 til 2009. Kilde: Skov & Landskab 2009.

Udvikling
Danmark er oprindeligt et skovland og op gennem historien har vi mennesker haft glæde af og udnyttet skovens ressourcer. Mange års overudnyttelse af skoven resulterede i at der i begyndelsen af 1800 tallet kun var 3-4 % skovdækket areal tilbage i Danmark og skovens ressource var ved at være udtømt. Med Fredskovsforordningen fra 1805 blev den eksisterende skov sikret. Siden den første skovtælling i 1881 har skovarealet været stigende. I Danmarks nationale skovprogram fra 2002, er et af seks overordnede mål, at skovarealet skal forøges, så skovlandskaber dækker 20-25 procent af Danmarks areal i løbet af en trægeneration (80-100 år).

Den seneste skovstatistik, som er målinger for perioden 2005-2009 viser at det samlede skovareal i Danmark er 579.700 ha, hvilket svarer til 13,5 % af landets areal. Som det ses af figuren, er arealet af både løvtræ og nåletræsarealet stigende, og løvtræarealet stiger relativt mere end nåletræsarea-let. Af det samlede skovareal er 40,4 % rene nåleskove, 39,5 % er rene løvskove mens 12,5 % er blandede løv- og nåleskove.
Der skal være balance mellem træernes tilvækst og hugst der foretages for at man kan tale om en bæredygtig udnyttelse af skovens træressourcer. Der har endnu ikke været gennemført målinger nok til at give sikre estimater for tilvækst, hugst og mængde af dødt ved samt balancen mellem disse.

Baggrund
Data præsenteret i figuren og i teksten stammer alle fra den danske skovstatistik som udføres af Skov & Landskab, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Skovstatistikken fra 2006 og frem adskiller sig fra tidligere skovtællinger ved at være stikprøvebaseret. Denne metode, NFI – National Forest Inventory, bygger på, at der systematisk udlægges et stort antal prøveflader i et 2 x 2 km netværk. Hvor de tidligere skovtællinger var opgørelser baseret på skovejernes besva-relse af spørgeskemaer, med mulighed for fejlestimeringer, har man nu en række permanente prø-veflader, der kan give et statistisk funderet datasæt for hele landet. NFI er baseret på en fem-årig målecyklus. Årene 2006 og 2009 refererer således til det sidste år i NFI'ens fem-årige målecyklus, med andre ord er "2009" baseret på målingerne i 2005-2009. Der tages med statistiske metoder hånd om den metodologiske usikkerhed, som skyldes at der anvendes stikprøver, de nærmere metoder fremgår af skovstatistikken (Skove og plantager 2006).

Nogle definitioner:
Skovareal – det skovbevoksede areal omfatter alle egentlige skovbevoksninger som er større end 0,5 hektar, bredere end 20 m, med træer højere end 5 meter og et kronedække på mere end 10 pct. eller med træer, der potentielt er i stand til at nå disse værdier på voksestedet. Juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord er også omfattet. Hjælpearealer som skovveje og brandbælter og hu-se i skovene er også omfattede. Frugtplantager og arealer med bymæssig bebyggelse eller som-merhuse er ikke omfattet.

Skovrejsning – etablering af ny skov på områder der tidligere har været udlagt til anden arealanvendelse (oftest landbrug).

Referencer og links
EEA, 2008. European forests - ecosystem conditions and sustainable use. EEA Report No 3/2008

EEA 2010. Short assessment of the status of the European forest ecosystems

Skov & Landskab, 2008. Skove og plantager 2006. Skov & Landskab, Hørsholm, 185 s. ill.

Skov & Landskab, 2010. Skove og plantager 2009. Skov & Landskab, Hørsholm, 35 s. ill.

Skove og Plantager 2013, Skov & Landskab, Frederiksberg, 2014. 66 s. ill.