Dødt ved i danske skove

Når man undersøger de danske skove for døde træer, fx som væltede stammer eller døde knækkede træer, finder man i dag meget få prøveflader, der har det såkaldte døde ved.

Når man undersøger de danske skove for døde træer, fx som væltede stammer eller døde knækkede træer, finder man i dag meget få prøveflader, der har det såkaldte døde ved.

Den døde træmasse, også kaldet dødt ved, er et af de vigtigste levesteder for mange skovorganismer, som eksempelvis insekter og svampe. Figuren viser fordelingen af skovarealet til forskellige klasser afhængig af mængden af dødt ved på prøvefladerne. Den viste, at fordelingen er stærkt afhængig af prøvefladestørrelsen, der her er 706 m2. Kilde Skov & Landskab 2009.

Udvikling

Danmark er fra naturens hånd et skovland og derfor er en stor del af den danske biodiversitet tilknyttet skoven. I skoven er der således mange levesteder for de vilde planter og dyr, bl.a. i de gamle skove med lang kontinuitet og i de dele af skoven som står urørte hen. Driften af skovene har stor indflydelse på diversiteten af organismer i skovene. Den døde træmasse, også kaldet dødt ved, er et af de vigtigste levesteder for mange skovarter. Det gælder både det ”stående” døde ved og væltede træer eller dele af træer som ligger hen på skovbunden, det såkaldte ”liggende” døde ved. Her trives en lang række insekter og andre smådyr samt svampe, lichener og mosser. Særligt dødt ved med en stor diameter, som har ligget længe og som er blevet helt frønnet understøtter en række sjældne arter.

I en klassisk skovdrift vil der typisk ikke være meget dødt ved, eftersom man høster træerne, inden de bliver så gamle, at de vælter af sig selv, dels udnyttes også denne ressource, fx via sankekort. Figuren viser, at der således i 70 % af de undersøgte prøveflader ikke er noget dødt ved. Når der findes dødt ved i skoven er det i begrænset omfang; endnu er der kun få prøveflader, hvor der findes mere end 50 m3 dødt ved pr. hektar. Skovstatistikken for perioden 2005-2009 beregner et gennemsnit på 5.1 m3/ha, fordelt på 1,7 m3/ha liggende og 3.4 m3/ha stående dødt ved. I naturlige skove er der i Danmark målt mellem 74 og 168 m3 dødt ved pr hektar.

Analyser fra skov statistikken viser også, at de fleste døde træer kun har været der i kort tid hvilket også er væsentligt for biodiversiteten, som er tilknyttet denne biotop. Ifølge data fra 2006-2010 er 60 % af det døde materiale fast ved mens 27 % er lettere nedbrudt ved, så man finder kun en mindre mængde helt frønnet og nedbrudt træmateriale.

Eksempel på indsats

I de senere år er der kommet mere opmærksomhed på vigtigheden af at beskytte det døde ved, der hvor det er muligt. Eksempelvis er der nu kun en årlig runde med sankekort, da en større andel efterlades, som del af biodiversitetsbeskyttelsen. Endnu foreligger der ikke tidsserier, hvor udviklingen i mængden af dødt ved i de danske skove kan følges, men i såvel dansk som international kontekst arbejder man for at dette bliver muligt fremover. Registrering af dødt ved er således fra 2002 medtaget i den danske skovstatistiks dataindsamling og data herfra indgår i forskellige internationale sammenhænge, fx i regi af de ministerielle konferencer for beskyttelse af skovene i Europa (Forest Europe, tidligere MCPFE). Statsskovene er under omlægning til na-turnær skovdrift, hvilket bl.a. indebærer at der i alle bevoksninger efterlades tre til fem træer pr ha til død og henfald. I Natura 2000-områder vil der blive særlig fokus på dødt ved, og sikring af dødt ved vil indgå i be-skyttelsen af skovnaturtyperne.

Baggrund

Data præsenteret i figuren stammer fra den danske skovstatistik som udføres af Skov & Landskab, Københavns Universitet. Den seneste skovstatistik adskiller sig fra tidligere statistikker ved at den er stikprøvebaseret. Denne metode, NFI – National Forest Inventory, bygger på at der systematisk udlægges et stort antal prøveflader i et 2 x 2 km netværk. De tidligere skovtællinger var opgørelser baseret på skovejernes besvarelse af spørgeskemaer, og havde ikke informationer om forekomsten af dødt ved. Der tages med statistiske metoder hånd om den metodologiske usikkerhed, som skyldes at der anvendes stikprøver, de nærmere metoder fremgår af skovstatistikken (Skov og Landskab 2008/2011).

Forest Europe (tidl. MCPFE) - ministerkonferencerne om beskyttelse af skovene i Europa er en Europæisk opfølgning af det internationale samarbejde om skove. Processen blev indledt i Strasbourg 1990. Som led i ministerkonferencen om beskyttelse af skovene i Europa (MCPFE) har man udviklet fælleseuropæiske krite-rier, som gennemførelsen af et bæredygtigt skovbrug måles ud fra.

Referencer og links

EEA, 2008. European forests - ecosystem conditions and sustainable use. EEA Report No 3/2008
http://reports.eea.europa.eu/eea_report_2008_3/en

EEA 2010. Short assessment of the status of the European forest ecosystems
http://www.eea.europa.eu/publications/10-messages-for-2010-2014-3

Skov og Landskab, 2008. Skove og plantager 2006. Skov & Landskab, Hørsholm, 185 s. ill. ( http://www.sl.life.ku.dk/upload/sp2006.pdf )

Skov & Landskab, 2010. Skove og plantager 2009. Skov & Landskab, Hørsholm, 35 s. ill.
http://www.sl.life.ku.dk/upload/sp2009.pdf