Kvælstof og fosforbalance

Kvælstof- og fosforoverskuddet har i en lang række år været faldende. Udvaskningen af kvælstof og fosfor er en af de centrale trusler for mange naturtyper både til lands og til vands.

Kvælstof- og fosforoverskuddet har i en lang række år været faldende. Udvaskningen af kvælstof og fosfor er en af de centrale trusler for mange naturtyper både til lands og til vands.

Kvælstof og fosfor overskuddet er faldet siden sidst i 1980’erne. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, 2010

Udvikling
Kvælstof og fosfor overskuddet er faldet væsentligt siden sidst i 1980’erne. Fosfor er næsten blevet halveret, og kvælstof er blevet reduceret med ca. en tredjedel.

I de seneste to år har overskuddet stort set været stabilt. Tilførslen af fodermidler er steget lidt i de seneste år, hvilket bidrager til, at den totale tilførsel af næringsstoffer går lidt op i 2005/06.

Næringsstofbalancerne er indikatorer for udviklingen i landbrugets miljøpåvirkning, da de er værktøjer til at vurdere den mængde kvælstof og fosfor vi ad den vej taber til miljøet. Tabet af kvælstof er i form af ammoniakfordampning, udvaskning, ændringer i den organiske kvælstofpulje samt denitrifikation.
Ved opgørelse af kvælstofbalancen er det ikke muligt at fordele tabet på de enkelte tabsposter. Tabet af fosfor er om muligt endnu sværere at spore, idet fosfor på visse jorde kan bindes i store mængder i jorden, mens det i andre situationer udvaskes.

Kvælstofforureningen påvirker mange naturtyper på land, specielt dem, der naturligt er nærringsstoffattige. Det gælder fx på heder og overdrev, hvor planterne er tilpasset lave kvælstofkoncentrationer. Når der tilføres ekstra kvælstof vil planterne blive udkonkurreret af kvælstofkrævende arter som fx græsser og brændenælder. Den øgede kvælstofmængde kan også bevirke en forsuring, som også bidrager til at forrykke konkurrencen mellem arterne.

Næringsstofudvaskningen fra de dyrkede arealer påvirker også vandmiljøet. En øget tilførsel af kvælstof og fosfor giver en øget produktion af planktonalger, som kan betyde, at der kommer iltsvind og i sidste ende kan det betyde døde fisk og bundlevende dyr og planter.

Kvælstof og fosfor kommer ikke udelukkende fra landbrug, men også fra andre kilder, fx. spildevand fra husholdninger eller luftbårne kvælstofilter fra trafik og industri.

Eksempler på indsats
Landbrugets næringsstofudledning er reguleret gennem diverse lovgivninger bl.a. Gødskningsloven, Miljøbeskyttelsesloven og Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Endvidere er der med vandmiljøplanerne, senest Vandmiljøplan III fra 2004 iværksat forskellige tiltag med henblik på reduktion af kvælstofudvaskningen. Vandmiljøplan III har både målsætninger for reduktionen af kvælstofudvaskning og landbrugets fosforoverskud. Målsætningerne er en yderligere reduktion af kvælstofudvaskningen (udover det fastlagte mål i VMP II) samt en halvering af fosforoverskuddet i 2015. De kommende års gennemførsel af EU Vandrammedirektiv vil yderligere reducere udvaskningen af kvælstof og fosfor.

Baggrund
Balancerne opstilles af det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ud fra statistiske data, hovedsageligt ud fra landbrugsstatistikken. Forskellen mellem den til- og fraførte mængde af kvælstof og fosfor udgør overskuddet.

Referencer og links
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, 2010. Intern rapport, Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1988-2008 (ed. Finn P. Vinther & Preben Olsen).

DMU - viden for alle - Om fosfor

DMU - viden for alle - Om kvælstof