Fredede områder

Omkring 5 % af Danmarks landareal er blevet fredet i løbet af de sidste ca. 100 år.

Fredninger gennemføres for at sikre værdifulde landskaber og natur- og kulturhistoriske områder, og for at sikre befolkningens adgang til områderne. De gennemføres primært, når beskyttelsen ikke kan tilgodeses gennem anden lovgivning. Fredningsindsatsen tog sin begyndelse med vedtagelsen af den første naturfredningslov i 1917. Fokus var i starten på særegne geologiske dannelser og smukke udsigter samt adgang til strandene. I de følgende årtier flyttede fokus til en bredere naturbeskyttelse, og antallet og arealet af fredninger steg op gennem 30'erne og 40'erne. Der skete en voldsom stigning i antallet af gennemførte fredninger i perioden 1950 til 1959 på grund af kirkefredninger, de såkaldte Provst Exner fredninger. Arealfredningerne i perioden 1950-1970 blev blandt andet brugt til at friholde smukke landskaber og naturområder fra den eksplosive bebyggelsesudvikling i det åbne land af både sommerhuse og helårshuse samt en kraftig stigning i råstofindvindingen. Antallet af nye fredninger pr.år er blevet mindre de seneste 30-40 år, efterhånden som planlovgivningen, §3-beskyttelsen og andre lovgivningsmæssige tiltag er trådt i kraft. 

Læs mere om fredninger