Bevaringsstatus for habitatdirektivets naturtyper

Mange af de naturtyper, der er omfattet af EU's habitatdirektiv er under pres. 59 % af de 58 naturtyper, der skal beskyttes har ugunstig bevaringsstatus.

Mange af de naturtyper, der er omfattet af EU's habitatdirektiv er under pres. 59 % af de 58 naturtyper, der skal beskyttes har ugunstig bevaringsstatus. For EU som helhed er tallet 65 %.

Bevaringsstatus i 2007 for naturtyper omfattet af EU's habitatdirektiv. Samlet set havde 59 % af naturtyperne en ugunstig bevaringsstatus. Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet.

Udvikling
Indikatoren dækker 58 naturtyper, relevante for Danmark, som er udpegede i habitatdirektivet. For hver naturtype undersøges det om bevaringsstatus er gunstig, moderat ugunstig, stærkt ugunstig, eller ukendt.

I perioden 2001-2006 havde 59 % af naturtyperne en ugunstig bevaringsstatus, fordelt på 10 % moderat ugunstig og 49 % stærkt ugunstig. Målsætningen er på længere sigt at alle naturtyper skal have en gunstig bevaringsstatus. Naturtyper med stærkt ugunstig bevaringsstatus er kystlaguner og rev på havet, nærringsfattige søer, strandenge og en række næringsfattige lysåbne naturtyper som heder, overdrev, rigkær, hængesæk og kildevæld.

Eksempel på indsats
Danmark har vedtaget og planlagt en stor indsats for at imødegå truslerne og problemerne generelt for arter omfattet af EU's habitatdirektiv. Miljømålsloven fra 2003 har fastlagt, at der skal udarbejdes bindende statslige planer for de særligt udpegede beskyttelsesområder (Natura 2000-områder) med konkrete mål og indsatser. De statslige planer følges op af kommunale handleplaner. Planerne skal bidrage til at sikre gunstig bevaringsstatus for de internationalt prioriterede naturtyper. Natura 2000-planen består af en delplan for hvert Natura 2000-område. Delplanen opstiller et langsigtet mål for områdets natur og et indsatsprogram for perioden 2010-2015. Delplanen beskriver naturen i et Natura 2000-område, vurderer tilstanden og de påvirkninger, der gør, at den eksisterende natur ikke kan opretholdes på længere sigt. Delplanen angiver det indsatsprogam, som kommunerne, offentlige lodsejere og statslige myndigheder skal gennemføre for at vende den negative udvikling i naturen. Den konkrete indsats, der skal til for at gennemføre planerne og opnå de opstillede mål om gunstig bevaringsstatus, vil typisk bestå af kendte midler som naturforvaltning, særlige naturprojekter støtte af EU'Life+ordningen og særlige tilskudsordninger under landdistriktsprogrammet. Desuden vil gennemførslen af vandplanerne efter Vandrammedirektivet være et vigtigt bidrag til at sikre den danske natur.

Baggrund
Data er for perioden 2001-2006 og bygger på analyser og faglige vurderinger foretaget af eksperter og forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet ud fra eksisterende viden og data indsamlet i det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen (NOVANA). For hver habitatnaturtype har man udviklet kriterier for, hvornår den kan siges at være i gunstig bevaringsstatus. En naturtypes bevaringsstatus anses for ’gunstig’ når følgende fire overordnede kriterier er opfyldt:

  • Det naturlige udbredelsesområde er stabilt eller i fremgang og desuden tilstrækkeligt stort til at sikre naturtypens bevarelse i hele variationsbredden.
  • De arealer naturtypen dækker er stabile eller i fremgang og desuden tilstrækkeligt store til at sikre en langsigtet bevarelse.
  • De særlige strukturer og funktioner der er nødvendige for naturtypens opretholdelse på lang sigt er til stede.
  • Bevaringsstatus for de arter der er typiske for den pågældende naturtype er gunstig. Ved typiske arter forstår EU arter som er gode indikatorer for levestedets kvalitet for biodiversiteten generelt, og som er følsomme over for forringelser af habitatkvaliteten.

Status for de overordnede kriterier indgår sammen med en vurdering af om fremtidsudsigterne er gunstige eller ugunstige i en samlet afvejning af naturtypens bevaringsstatus. Den samlede vurdering bliver ugunstig, hvis bare et af de fire kriterier falder ugunstigt ud.

Habitatdirektivet, der blev vedtaget i EU i 1992, skal sikre den biologiske mangfoldighed i medlemsstaterne ved at beskytte en række naturtyper samt vilde dyr og planter og deres levesteder med henblik på at sikre gunstig bevaringsstatus for dem. Kernen i denne beskyttelse er udpegningen af habitatområder, der sammen med de udpegede fuglebeskyttelsesområder danner et europæisk net af bevaringsværdige områder, kaldet Natura 2000. I Danmark har vi 254 af sådanne Natura 2000 områder. De naturtyper, der skal beskyttes, er dem, der er i fare for at forsvinde i deres naturlige udbredelsesområde, og dem, der har et begrænset naturligt udbredelsesområde, fordi de er gået tilbage, eller fordi de fra naturens hånd er begrænsede. De naturtyper, der er karakteristiske for forskellige områder af Europa, skal også beskyttes. Kravene i direktivet kan sammenfattes i målsætningen om at fastholde eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper, der findes på direktivets bilagslister. Derfor skal Danmark rapporterer til EU om, hvordan de danske naturtyper har det.

Referencer og links
Danmarks Miljøundersøgelser, 2003. Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Faglig rapport fra DMU, nr. 457.

KOM(2009) 358 endelig. Sammenfattende rapport for hele EU til Europaparlamentet om bevaringsstatus for naturtyper og arter i medfør af habitatdirektivets artikel 17. Rapport fra EU-Kommissionen

Naturstyrelsens handlings- og forvaltningsplaner for dyre- og plantearter

Normander, B., Jensen, T.S., Henrichs, T., Sanderson, H. & Pedersen, A.B. (red.) 2009: Natur og Miljø 2009 – Del A: Danmarks miljø under globale udfordringer. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 94 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 750

Miljøministeriet 2007. Bekendtgørelse nr. 408, af 1. maj. 2007 . Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Rådet for de Europæiske fællesskaber 1992. Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.

Oversigt over hvilke arter vi skal beskytte