Bevaringsstatus for habitatdirektivets arter

Mange dyr og planter, der er omfattet af EU'shabitatdirektiv, er ikke i en god tilstand. 48 % af de 70 arter, der skal beskyttes, har ugunstig bevaringsstatus.

Mange dyr og planter, der er omfattet af EU'shabitatdirektiv, er ikke i en god tilstand. 48 % af de 70 arter, der skal beskyttes, har ugunstig bevaringsstatus. For EU som helhed er tallet 52 %.

Bevaringsstatus i 2007 for 70 arter omfattet af EU's habitatdirektiv. Samlet set havde 48 % af arterne en ugunstig bevaringsstatus. Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet.

Udvikling
Indikatoren dækker 70 arter, relevante for Danmark, som er på habitatdirektivets bilag. For hver art er angivet om bevaringsstatus er gunstig, moderat ugunstig, stærkt ugunstig, eller ukendt.

I perioden 2001-2006 viser 48 % af arterne en ugunstig bevaringsstatus, fordelt på 16 % moderat ugunstig og 32 % stærkt ugunstig. Målsætningen er på længere sigt, at alle arter skal have en gunstig bevaringsstatus. Eksempler på arter der har stærkt ugunstig bevaringsstatus er billen eremit, som lever i store hule løvtræer, og tykskallet malermusling som lever i østdanske vandløb. For andre arter, som for eksempel butsnudet frø og en række flagermusearter er bestanden stabil eller i fremgang, og bevaringsstatus er derfor vurderet som gunstig.

Eksempler på indsats
Danmark har vedtaget og planlagt en stor indsats for at imødegå truslerne og problemerne generelt for arter omfattet af EU's habitatdirektiv. Miljømålsloven fra 2003 har fastlagt, at der skal udarbejdes bindende statslige planer for de særligt udpegede beskyttelsesområder (Natura 2000-områder) med konkrete mål og indsatser. De statslige planer følges op af kommunale handleplaner. Planerne skal bidrage til at sikre gunstig bevaringsstatus for de internationalt prioriterede arter. Indsatsen for at beskytte de prioriterede arter bygger på den grundlæggende beskyttelse, som allerede er fastsat i lovgivningen. Men de kommunale handleplaner kan sætte ind med målrettede indsatser, der bygger ovenpå. Det kan ske på konkrete arealer, hvor der kan være behov for at sikre, forbedre eller udvide den natur og de levesteder, som arealet rummer. Det kan være i form af miljøvenlig jordbrugsdrift med støtte til rydning, græsning og høslet, etablering af vandhuller eller andre former for aktiv pleje.

Der er allerede sat gang i - eller gennemført - flere naturprojekter, som målrettet skal forbedre tilstanden for de særligt udsatte arter. Det gælder f.eks. et 135 mio. kr. stort projekt i Sønderjylland for laksefisken snæbel, et projekt for sommerfuglen hedepletvinge, et odderprojekt, en handlingsplan for engfugle mv.

Baggrund
Data er for perioden 2001-2006, og bygger på analyser og faglige vurderinger foretaget af eksperter og forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet ud fra eksisterende viden og data indsamlet i det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen (NOVANA). For hver habitatart har man udviklet kriterier for, hvornår arten kan siges at være i gunstig bevaringsstatus. En arts bevaringsstatus anses for ’gunstig’ når følgende tre overordnede kriterier er opfyldt:

  • Det naturlige udbredelsesområde er stabilt eller i fremgang og tilstrækkeligt stort til at sikre artens langsigtede overlevelse.
  • Bestandens størrelse skal være stabil eller i fremgang og desuden stor nok til at sikre at arten på lang sigt vil overleve.
  • Levestederne for arten er tilstrækkelig store og i tilstrækkelig god tilstand til at bevare arten på lang sigt.

Status for de overordnede kriterier indgår sammen med en vurdering af om fremtidsudsigterne er gunstige eller ugunstige i en samlet afvejning af artens bevaringsstatus. Den samlede vurdering bliver ugunstig, hvis bare et af kriterierne falder ugunstigt ud.

Hvad er habitatdirektivet?
Habitatdirektivet, der blev vedtaget i EU i 1992, skal sikre den biologiske mangfoldighed i medlemsstaterne ved at beskytte en række naturtyper samt vilde dyr og planter og deres levesteder med henblik på at sikre gunstig bevaringsstatus for dem. Kernen i denne beskyttelse er udpegningen af habitatområder, der sammen med de udpegede fuglebeskyttelsesområder danner et europæisk net af bevaringsværdige områder, kaldet Natura 2000. I Danmark har vi 254 af sådanne Natura 2000 områder. Kravene i direktivet kan sammenfattes i målsætningen om at fastholde eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der findes på direktivets bilagslister. Derfor skal Danmark rapporterer til EU om, hvordan de danske arter har det.

Referencer og links
Danmarks Miljøundersøgelser, 2003. Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Faglig rapport fra DMU, nr. 457.

KOM(2009) 358 endelig. Sammenfattende rapport for hele EU til Europaparlamentet om bevaringsstatus for naturtyper og arter i medfør af habitatdirektivets artikel 17. Rapport fra EU-Kommissionen

Naturstyrelsens handlings- og forvaltningsplaner for dyre- og plantearter

Normander, B., Jensen, T.S., Henrichs, T., Sanderson, H. & Pedersen, A.B. (red.) 2009: Natur og Miljø 2009 – Del A: Danmarks miljø under globale udfordringer. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 94 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 750

Miljøministeriet 2007. Bekendtgørelse nr. 408, af 1. maj. 2007 . Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Rådet for de Europæiske fællesskaber 1992. Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.

Oversigt over hvilke arter vi skal beskytte