Areal af naturtyper

Siden 1920 er de lysåbne natur- og halvkulturarealer gået tilbage, mens skovarealet og det bebyggede areal har været stigende gennem hele perioden. Arealet med agerland har været stort set uændret i første halvdel af 1900-tallet, hvorefter det er faldet lidt frem til i dag.

Siden 1920 er de lysåbne natur- og halvkulturarealer gået tilbage, mens skovarealet og det bebyggede areal har været stigende gennem hele perioden. Arealet med agerland har været stort set uændret i første halvdel af 1900-tallet, hvorefter det er faldet lidt frem til i dag.

Figuren viser udviklingen i lysåbne arealer, skovareal, bebygget og befæstet areal og agerland siden 1920. Kilde: Normander m.fl. 2009

Udvikling
Danmark er et af de lande i Europa, hvor arealet udnyttes mest intensivt. I 2008 udnyttes omkring 57 % af arealet til landbrug i omdrift – det vil sige som 'pløjejord'. Det bebyggede og befæstede areal er også steget og udgjorde i 2000 ca. 10 % af landets areal. Denne stigning tilskrives primært byudvikling og udbygning af infrastruktur.

I dag er Danmark – som følge af udviklingen - et udpræget ”småskala-landskab” med en opsplittet natur (omkring 85 % af de lysåbne naturarealer er mindre end 5 ha). Hertil kommer en lang række spredte småbiotoper, herunder læhegn, vandhuller, småmoser, mergelgrave, gravhøje m.v. i det åbne land, der ikke er registrerede. Analyser fra 1997 og 1998 har vist, at arealet og det gennemsnitlige areal med småbiotoper ligger mellem 1 % og 6 % af landbrugsarealet. Der er ikke siden gennemført analyser af småbiotopernes arealomfang, men det antages at det samlede areal med småbiotoper siden starten af 1990´erne har været nogenlunde konstant. Forsigtigt kan det derfor skønnes, at arealet med småbiotoper dækker mellem 1,5 % og 2 % af landets areal.

Arealet med skov har siden starten af 1800-tallet været jævnt stigende. Dette billede er forstærket i de seneste 20 år, idet en øget satsning på skovrejsning har øget arealet med skov, som i dag udgør 13,5 % af landets areal. For 200 år siden var der næsten ingen store, sammenhængende skovarealer i Danmark. Skovarealet udgjorde 3-4 %.

Baggrund 
Indikatoren præsenteres som en samlet arealudvikling for hele Danmark i perioden 1920 – 2000. Figuren viser den samlede arealudvikling for seks overordnede arealklasser og er baseret på eksisterende data og lineær interpolation for de tidspunkter, hvor der ikke findes konsistente arealopgørelser.

  • Agerland: Arealer der dyrkes til landbrug eller for nylig har været dyrket. Arealer i omdrift og brakmarker medregnes i agerland.
  • Skov: Arealer der er domineret af træer og typisk har et trædækkeprocent på mere end 30 %. Medtaget er også midlertidigt ubevoksede skovarealer, samt andre ubevoksede arealer indenfor skoven.
  • Lysåbne arealer: Er en samlet betegnelse for alle vedvarende græsarealer (fersk eng, overdrev, strandeng), heder, moser og klitter. Karakteriseret ved relativ lav græs eller buskvegetation og ingen eller meget få træer.
  • Bebygget og befæstet arealer: Omfatter al bymæssig bebyggelse, inkl. grønne områder i byer og haver, bygninger og befæstede arealer i det åbne land, veje, jernbaner og råstofgrave.

Data der er anvendt til udarbejdelsen af tidsserier for udviklingen i arealanvendelsen i Danmark siden slutningen af 1800- tallet stammer fra forskellige datakilder. Fra før år 2000 stammer data dels fra samlede arealstatistikker for hele landet, dels fra landbrugs- og skovtællinger. Data fra 2000 baseres på en kombination af amternes registrering af beskyttede naturtyper og kort 10, dvs. digital version af topografiske kort. Fremover forventes det at man vil kunne benytte digital registrering til nogle af de arealklasser, som i figuren går til år 2000.

Referencer og links
Danmarks Miljøundersøgelser, 2008. Arealanvendelse i Danmark siden slutningen af 1800-tallet . Faglig rapport fra DMU 682, 2008.

Normander, B., Henriksen, C.I., Jensen, T.S., Sanderson, H., Henrichs, T., Larsen, L.E. & Pedersen, A.B. (red.) 2009: Natur og Miljø 2009 – Del B: Fakta . Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 170 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 751.