Agerlandsfugle

De sidste godt 30 år har vi mistet mere end hver tredje danske fugl i landbrugslandet.

De sidste godt 30 år har vi mistet mere end hver tredje danske fugl i landbrugslandet.

På figuren ses et mange-arts-indeks for ”agerlandsfugle” (22 arter). Artsvalget er baseret på EBCC’s (European Bird Census Council) kriterier. Kilde: Heldbjerg, H & Eskildsen A. (2010).

Agerlandsfugle

Fuglene i landbrugslandet, her også kaldet agerlandsfuglene, er gået tilbage set over hele perioden. Den mest markante tilbagegang fandt sted i slutningen af 1970’erne. Tilbagegangen ikke længere så voldsom er der stadig tilbagegang at spore. Set over hele den 33-årige periode er agerlandsfuglene gået omkring 31 % tilbage. De typiske agerlandsarter som vibe, agerhøne, sanglærke og tornirisk er mere end halveret i perioden. Samme udvikling ses for arter som dobbeltbekkasin og bynkefugl, der forekommer i enge. Gruppen indeholder dog også arter som hvid vipstjert og skovspurv, hvis bestande er fordoblet. De færre agerlandsfuglene kan primært tilskrives et gradvist mere intensivt landbrug.

Eksempler på indsats

Naturstyrelsen har udarbejdet en forvaltningsplan for agerhøne. Forvaltningsplanen bygger på en opsamling af den eksisterende viden om arten, samt fokuserer på tiltag, der kan iværksættes for at forbedre forholdene for arten (tilplantning af hegn, markstriber, insektdiger mv.) På baggrund heraf iværksætter Naturstyrelsen en række projekter, der afprøver anbefalingerne i forvaltningsplanen.

Baggrund

Viden om de forskellige fuglearters bestandsudvikling er baseret på data fra Dansk Ornitologisk Forenings Punkttællingsprojekt. De danske ynglefugletællinger startede i 1976 og er dermed blandt de ældste fuglemoniteringsprojekter i Europa.

Bestandsindeks beregnes med TRIM (TRends and Indices for Monitoring data). Dette indeks anvendes af mange lande i Europa via European Bird Census Council (EBCC), som giver landene mulighed for at sammenligne udviklingstendenserne. Indeks er udarbejdet for de almindeligt forekommende arter (der findes på mindst 30 aktive ruter). Indeks sættes til 100 det første år og ændringer beregnes i forhold til basisåret. Antallet af optalte ynglefugleruter var færre i de første år af undersøgelsesperioden og derfor er færre arter inkluderet i disse år. Indeks opdateres og publiceres årligt.

Arterne, der er kategoriseret som ”agerlandsfugle”, er fugle, der typisk lever i landbrugslandet. De enkelte arters kategorisering besluttes af EBCC, der definerer artssammensætningen til denne kategori inden for forskellige europæiske regioner. Danmark indgår i den ”atlantiske region”, og artsvalget følger derfor kategoriseringen for denne region. Inden for kategorien er det gennemsnitlige indeks beregnet. Ude over kategorien agerlandsfugle arbejder EBCC med to andre kategorier, og fordelingen af arter til kategorien for agerlandsfugle skal ses i sammenhæng med den øvrige kategorisering.

Tre kategorier

Følgende arter indgår i de tre kategorier:

Agerlandsfugle (22 arter)

Tårnfalk, Agerhøne, Vibe, Dobbeltbekkasin, Sanglærke, Landsvale, Engpiber, Gul Vipstjert, Hvid Vipstjert, Bynkefugl, Stenpikker, Sjagger, Gærdesanger, Tornsanger, Rødrygget Tornskade, Råge, Krage, Skovspurv, Stillits, Tornirisk, Gulspurv, Bomlærke.

Skovfugle (22 arter)

Spurvehøg, Huldue, Sortspætte, Stor Flagspætte, Rødhals, Rødstjert, Misteldrossel, Havesanger, Skovsanger, Gransanger, Fuglekonge, Broget Fluesnapper, Sumpmejse, Topmejse, Sortmejse, Spætmejse, Træløber, Skovskade, Ravn, Bogfinke, Dompap, Kernebider.

Øvrige almindelige arter (32 arter)

Musvåge, Ringdue, Tyrkerdue, Gøg, Mursejler, Grønspætte, Bysvale, Skovpiber, Gærdesmutte, Jernspurv, Nattergal, Husrødstjert, Solsort, Sangdrossel, Græshoppesanger, Sivsanger, Kærsanger, Rørsanger, Gulbug, Munk, Løvsanger, Grå Fluesnapper, Halemejse, Blåmejse, Musvit, Husskade, Allike, Stær, Gråspurv, Grønirisk, Gråsisken, Rørspurv.

Man kan læse mere om de enkelte fuglearter i artsdatabasen på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside

Referencer og links

Fox, A.D. (2004). Has Danish agriculture maintained farmland bird populations?  Journal of Applied Ecology, 41: 427–439.
Gregory, R.D. et al. (2005). Developing indicators for European birds. PhilosophicalTransactions of the Royal Society B, Biological Sciences, 360: 269–288.

Heldbjerg, H. (2005): De almindelige fugles bestandsudvikling i Danmark 1975-2004. Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 99 (4): 182-195

Heldbjerg, H & Eskildsen A. (2010) Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975 - 2013. Årsrapport for Punkttællingsprojektet. Dansk Ornitologisk Forening.

Pannekoek & van Strien (2001): TRIM 3.0 for Windows (Trends & Indices for Monitoring data). Statistics Netherlands, Voorburg.

Aftale mellem DOF og Miljøministeriet

Danmarks Fugle – bestandsudvikling for de enkelte arter

Læs forvaltningsplan for agerhøne

European Bird Census Council

Monitering af de almindelige danske fugle via DOF ’s punkttællinger – metode, publikationer mv.

TRIM – beskrivelse af software og mulighed for download