Biodiversitet i de nordiske lande

Tabet af biodiversitet er ikke så tydeligt for os i vores hverdag som eksempelvis klima forandringer, hvis påvirkninger er langt mere synlige. På trods af det, er det alligevel et markant miljøproblem.

Tabet af biodiversitet er ikke så tydeligt for os i vores hverdag som eksempelvis klima forandringer, hvis påvirkninger er langt mere synlige. På trods af det, er det alligevel et markant miljøproblem. Der er næppe mange, der vil bemærke, hvis et lille insekt forsvandt – det kunne ovenikøbet være, at ingen vidste det fandtes! Men hvert væsen spiller en specifik rolle i dets miljø. For at alle skal kende til vigtigheden af den biologiske mangfoldighed, både for Jorden og for os mennesker, er det nødvendigt at skrive og tale om den.

undefined

De nordiske lande har forpligtet sig til at arbejde for EU og Den Internationale Naturbevarelsesunions (IUCN) 2010 målsætning, der stræber på at stoppe tabet af biodiversitet inden 2010. Målsætningen er også inkluderet i Nordisk Ministerråds miljøhandlingsplan for 2005-2008.

Antallet af arter i Norden og deres status

De nordiske lande er blevet skønnet til at indeholde ca. 60.000 arter. Ifølge IUCN’s kriterier bliver arter blandt andet klassificeret som kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU) udrydningstruede. I forhold til disse kriterier er mange af arterne i Norden udrydningstruede, som det kan ses i tabellen forneden. I Danmark er de mest truede arter fundet i skove og på overdrev.

Tabel . Artsantal i de nordiske lande i forhold til artsgruppering og land

Tabel. Tabel over Nordens arter (.jpg)

Levesteder og trusler

Den største trussel mod biodiversiteten i de nordiske lande er jordbruget. Økosystemer og landskaber bliver fragmenteret og ensrettet af forskellige former for jordbrug, der prioriterer økonomiske interesserer. De største påvirkninger kommer fra byggeindustrien og intensiv agerbrug og skovbrug. Midt i en stigende udvikling af infrastruktur og bebyggede områder, bliver kun små naturlige områder bevaret. Have og søer er forurenede, og fiskebestande bliver overfisket. Levesteder og arter bliver udsat for så meget pres, at vi kan risikere de forsvinder.

De mest truede levesteder er de lysåbne naturtyper som for eksempel overdrev og enge, der ikke er truede af overudnyttelse eller forstyrrelse men af manglende pleje eller tilgroning. De nordiske lande har etableret mange store beskyttede områder, men de fleste ligger i det nordlige Finland, Sverige, Grønland og på Svalbard, så de repræsenterer ikke Nordens natur jævnt.

Beskyttede områder er blevet etableret i de nordiske lande siden begyndelsen af det 20. århundrede. Sverige var frontløber i miljølovgivning og håndhævede deres første naturbeskyttelseslove allerede i 1909. På det tidspunkt blev de første nationalparker også oprettede i Sverige. I 1970’erne blev miljøbevægelsen større og miljøadministration udvikledes i mange lande. Det blev efterhånden tydeligt, at naturen udenfor de beskyttede områder også skulle bevares. Miljøministerier blev oprettet, og de nordiske landes miljølovgivning kan i dag beskrives som værende i verdensklasse. De nordiske lande har bundet sig til at følge flere internationale miljø- og naturbevarelsestiltag. Beskyttede områder og arter er i dag karakteriseret i forhold til Den Internationale Naturbevarelsesunions (IUCN) kriterier.

Læs mere om IUCN og IUCNs kategorier