Lovgivning og kommuneplaner

De overordnede lovgivningsmæssige rammer for biodiversitetsmålet findes i den eksisterende lovgivning; særligt naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, miljømålsloven, vandløbsloven, husdyrloven, skovloven og planloven.

Kommuner skal beskytte biodiversitet

I forbindelse med kommunalreformen overtog kommunerne hovedansvaret for naturbeskyttelse og naturpleje i Danmark og de fik kompetence til at fastsætte retningslinjer for varetagelse af naturbeskyttelsesinteresser og afgrænsning af arealer til naturbeskyttelse.

Ifølge ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen – 2013” , skal kommuneplanerne varetagelse af naturbeskyttelsesinteresser bidrage til at opfylde følgende statslige mål:

  • Det er et mål inden 2020 at sikre en høj biologisk mangfoldighed, at beskytte økosystemerne og at standse tabet af biodiversitet. Naturen og den biologiske mangfoldighed skal beskyttes ved at sikre økosystemer, så levesteder for hjemmehørende arter af planter og dyr bevares, forbedres og genskabes.
  • Det er et mål, at kommuneplanen ikke skader internationale naturbeskyttelsesområder for dermed at sikre overensstemmelse med EU-forpligtelser, jf. habitatbekendtgørelsen.
  • Som følge af aftale om Grøn Vækst vil staten i samarbejde med kommunerne gennemføre en indsats for at beskytte naturtyper og dyre- og plantearter i Natura2000-områderne, pleje 40.000 ha lysåben natur (enge, heder, moser, overdrev mv.) udenfor Natura2000-områderne samt etablere op til 75.000 ha ny natur.
  • Det er et mål at styrke hensynet til naturen i forbindelse med by- og infrastrukturudvikling.
  • Det er et mål, at planlægningen sikrer sammenhæng mellem Natura2000-områderne, nationalparkerne, generelt beskyttede naturområder (§ 3 områder) og fredede områder ved at forbinde dem med økologiske forbindelser/spredningskorridorer. De økologiske forbindelser mellem naturområderne skal udbygges og suppleres ud fra økologiske kvalitetsmål for forbindelserne. I kommunernes planlægning for økologiske forbindelser og udvidelser af dem indgår potentielle naturområder, mulige ekstensive arealer og planlægning for tiltag til realisering af de kommende Vand- og Natura 2000-planer.
  • Kommunernes naturkvalitetsplanlægning skal danne grundlag for en prioritering af den konkrete naturforvaltningsindsats ved fastlæggelse af mål for den generelle naturbeskyttelse. Denne skal spille tæt sammen med de forudsætningerne for kommuneplanlægningen, der følger af Natura 2000-planer og vandplaner efter miljømålsloven.
  • For at sikre kvalitet og økologisk integritet i fredede områder og beskyttede naturtyper er det et mål, at kommunerne igennem deres planlægning i det åbne land for bl.a. trafikanlæg tager hensyn til sammenhængen i naturen, herunder økologiske forbindelseslinjer.

Naturbeskyttelseskrav i Planloven

Ifølge Planloven skal kommuneplanerne indeholde retningslinier for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Derudover skal de indeholde retningslinier for varetagelsen og etablering af økologiske forbindelser.

Kommuneplanerne skal også fastlægge retningslinier, som sikrer, at det samlede naturnetværk beskyttes mod indgreb i form af byvækst, veje, andre tekniske anlæg mv., der kan forringe den biologiske mangfoldighed og spredningsmulighederne for de vilde planter og dyr.

Links: