Baggrund for ABS-reguleringen

Momordica charantia. Nepal. Foto: Gry Errboe

ABS-protokollen kaldes også Nagoya-protokollen

ABS-protokollen kaldes også for Nagoya protokollen, da protokollen blev vedtaget i Nagoya i Japan i 2010. Protokollen udmønter Biodiversitetskonventionens 3. formål om en rimelig og retfærdig deling af udbyttet ved anvendelse af klodens genetiske ressourcer. Alle lande i verden har suveræne rettigheder over deres genetiske ressourcer. ABS-protokollen er det instrument der sikrer at der på tværs af landegrænser indgås udbytteretlige aftaler og samtykke-erklæringer mellem brugere af genetiske ressourcer og oprindelseslandet. 

I EU har vedtaget en forordning om Nagoya-protokollen, som trådte i kraft i 2014 og en gennemførelsesforordning i 2015.

Den danske lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer blev vedtaget i 2012.

ABS-Clearingcentret

For at skabe transparens og lette brugeres adgang til relevante oplysninger om landenes regler for adgang til genetiske ressourcer er der oprettet et international ABS-clearingscenter (ABS Clearing House), hvortil de lande der har underskrevet ABS-protokollen leverer information om nationale regler og oplysninger om de udbytteaftaler, der indgås på tværs af landene. På ABS-clearingcentret fremgår kontaktinformationer om medlemsstaternes ABS-myndigheder, som skal sikre, at der etableres viden om det pågældende lands regler. Miljøstyrelsen er i Danmark den ansvarlige myndighed for administration og overholdelse af ABS-protokollen.

Vil du vide mere?

ABS-Clearing House

Nagoya Protocol ENGELSK

ABS-forordningen 511/2014 DANSK

ABS-forordningen 511/2014 ENGELSK

Gennemførelsesforordning 2015/1866 DANSK

Gennemførelsesforordning 2015/1866 ENGELSK

Bilag til gennemførelsesforordning DANSK

Bilag til gennemførelsesforordning ENGELSK

Generel vejledning til ABS forordningen

Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer

Bekendtgørelse om ansvarlig myndighed for administration af loven