Udnyttelse af genetiske ressourcer og ABS protokollen

Hibiscus sabdariffa. Tanzania. Foto: Gry Errboe

ABS-regulering handler om adgang til genetiske ressourcer og rimelig og retfærdig deling af udbyttet, der opstår ved udnyttelsen af de genetiske ressourcer

ABS-protokollen

ABS-protokollen kaldes også for Nagoya Protokollen – fordi aftalen blev indgået i Nagoya i Japan.  ABS står for Access and Benefit Sharing. Protokollen er en international bindende aftale, der handler om at skabe sikkerhed for at der sker en udbyttedeling ved udnyttelsen af genetiske ressourcer, og traditionel viden knyttet hertil. Sikkerheden består i, at udnyttelsen af genetiske ressourcer sker med forud indgået samtykke (PIC) og med en privatretlig udbytteaftale (MAT) mellem modtageren og leverandøren af de genetiske ressourcer.

Protokollen består af 3 elementer:

  1. Adgang til genetiske ressourcer: Protokollen bygger på, at ethvert land har suveræne rettigheder til at regulere adgangen til landets genetiske ressourcer. Danske virksomheder eller forskere, der henter genetiske ressourcer skal overholde adgangsreglerne i det land, hvor de genetiske ressourcer hentes. Hvis et ophavsland er part i Nagoya protokollen skal virksomheder og forskere overholde landets regler. I Danmark er adgang til genetiske ressourcer ikke underlagt ABS-lovgivningen. Indsamling og udnyttelse af genetiske ressourcer i Danmark er alene underlagt de generelle begrænsninger i nationale love og privatretlige regler.

           Du kan se, hvilke lande der har etableret adgangsregler her 

  1. Udbyttedeling ved udnyttelse af genetiske ressourcer: Regler som fastsættes af lande som vælger at have adgangsregler
    Eksempler på udbyttedeling kan være monetære eller ikke monetære så som deling af viden og institutionel kapacitetsopbygning, overførsel af teknologi eller deltagelse i produktudviklingen. En uddybende liste over mulige elementer i udbyttedeling findes i anneks til ABS protokollen.
  1. Overholdelsesregler: EU har valgt at fastsætte ensartede regler for overholdelse af protokollen i EU.  Når genetiske ressourcer hentes i et andet land skal virksomheder og forskere overfor de danske myndigheder kunne godtgøre at have overholdt lovgivningen i det land, hvor ressourcerne stammer fra. Dette kan man/du læse mere om i EU forordninger 511/2014 og EU gennemførelsesforordning 2015/1866

EU forordning 511/2014

EU gennemførelsesforordning 2015/1866

Hvad er omfattet? 

Genetiske ressourcer, traditionel viden knyttet til udnyttelse af genetiske ressourcer og samlinger af genetiske ressourcer er omfattet af ABS-protokollen. Menneskelige gener er ikke omfattet.

Hvad er genetiske ressourcer?

Genetiske ressourcer er genetisk materiale af aktuel og potentiel værdi. Genetiske ressourcer omfatter hele eller dele af dyr, fisk, dyrkede planter, træer, svampe, mikroorganismer og alle vildtlevende arter, undtagen menneskeligt genetisk materiale. Alt genetisk materiale indeholdende funktionsdygtige arveenheder.

Hvad er traditionel viden?

Traditionel viden om, hvordan man anvender de genetiske ressourcer er også omfattet af ABS-forordningerne. Det kan fx være, at man i regnskoven traditionelt har brugt en plante på en bestemt måde, hvilket gør et aktivt stof i planten tilgængeligt. Denne praksis og viden om, hvordan man gør det aktive stof tilgængeligt er traditionel viden.

Hvad er en samling?

Samlinger indeholdende genetisk materiale er omfattet. En samling er et sæt indsamlede prøver af genetiske ressourcer og tilknyttede oplysninger, som er akkumulereret og opbevaret. En samling kan indehaves af offentlige eller private institutioner, så som; museer, botaniske haver eller af private samlere, m.fl. Ejere eller indehavere af en samling kan ansøge om at få anerkendt en samling eller en del heraf som en registreret samling.

Hvem bruger og udnytter genetiske ressourcer og traditionel viden? 

Mange dagligdags produkter indeholder genetiske ressourcer. Længe før en vare når ud til forbrugerne, er der virksomheder og forskere, som ved hjælp af genetiske ressourcer, og evt. traditionel viden, har udviklet varen til markedet. Det gælder fx for en meget stor del af vores medicinalvarer, kosmetik, industrienzymer og fødevarer.

Kernespørgsmålet for at afgøre om man er omfattet af EU ABS forordningerne er om man som bruger udnytter de genetiske ressourcer eller traditionel viden. Udnyttelse af genetiske ressourcer sker når der udføres forskning og udvikling af genetiske ressourcers genetiske og/eller biokemiske sammensætning.

Brugere af genetiske ressourcer er fysiske eller juridiske personer, som udnytter genetiske ressourcer eller traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer.

Man er bruger af genetiske ressourcer, hvis man anvender genetisk materiale eller traditionel viden med henblik på udvikling af et produkt eller med henblik på forskning (også uden at have et specifikt produkt som mål for forskningen), eller ved at indhente genetisk materiale til en samling (fx til et museum, botanisk have eller en privat samling) med henblik på forskning og udvikling.

Hvem er ikke brugere af genetiske ressourcer?

Man er ikke omfattet af ABS-forordningerne som bruger, når man videresælger, leverer eller forarbejder råvarer, hvor de biokemiske egenskaber i den genetiske ressource allerede er kendte, og hvor der ikke udføres forskning og udvikling. Fx er levering af, anvendelse og forarbejdning af allerede kendte arter som fx Aloe vera, Sheanødder, eller kendte æteriske olier til fremstilling af et kosmetisk produkt ikke omfattet af ABS-forordningen – med mindre der foretages ny forskning og udvikling. Salg af velkendte genetiske ressourcer der allerede findes på markedet er altså ikke omfattet.

Indsamling af traditionel viden er omfattet af ABS-lovgivningen. Foto: Gry Errboe
Indsamling af traditionel viden er omfattet af ABS-lovgivningen. Foto: Gry Errboe
 


Hvad skal du gøre for at overholde lovgivningen som bruger af genetiske ressourcer?

Hvis du allerede bruger eller påtænker at erhverve genetiske ressourcer eller traditionel viden associeret til udnyttelsen af genetiske ressourcer, eller påtænker at indsamle genetiske ressourcer til en samling bør du orientere dig om dine forpligtigelser.

Læs mere her hvis du er bruger af genetiske ressourcer

Miljøstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af ABS-lovgivningen

I Danmark er Miljøstyrelsen den ansvarlige myndighed for administrationen af ABS-forordningen og skal, i henhold til Bekendtgørelse om ansvarlig myndighed for administrationen af lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer føre tilsyn med, at ABS-reglerne overholdes i Danmark.

Hvis du vil vide mere om ABS-reguleringen

Læs mere om baggrund for ABS reguleringen her

Du kan også læse mere her: 

Nagoya protokollen
Mere om Nagoya protokollen   
Parter i Nagoya protokollen
ABS–clearingscentret

I EU er der vedtaget en forordning om Nagoya-protokollen. Forordningen trådte i kraft 12. oktober 2014. Omdrejningspunktet for EU forordningen er at sikre, at brugere af genetiske ressourcer i EU overholder kravet i Nagoya protokollen om at vise rettidig omhu. 

ABS-forordningen 511/2014 (fuld tekst) dansk version
ABS-forordningen 511/2014(fuld tekst) engelsk version

EU har desuden vedtaget en gennemførelsesforordning, der fastlægger de nærmere retningslinjer om registrering af samlinger og bedste praksis samt brugernes overholdelse af at have udvist rettidig omhu, som træder i kraft den 9. november 2015. 

Gennemførelsesforordning 2015/1866 DANSK
Gennemførelsesforordning 2015/1866 ENGELSK

Til gennemførelsesforordningen er der tilknyttet bilag der indeholder de skemaer til udfyldelse af brugerne.

Bilag til gennemførelsesforordning DANSK
Bilag til gennemførelsesforordning ENGELSK

National ABS lovgivning

Folketinget vedtog den 23. december 2012 lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer. Loven trådte i kraft den 12. oktober 2014. Loven indeholder ikke krav om forudgående samtykke (PIC-aftale) til indsamling af danske genetiske ressourcer i Danmark. Bekendtgørelse om ansvarlig myndighed for administration af lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer og straf for overtrædelse af af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 511/2014 af 16. april 2014, trådte i kraft den 15. juli 2017.  

Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer
Bekendtgørelse om ansvarlig myndighed for administration af lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer og straf for overtrædelse