EU's 2020 biodiversitetsmålsætning

EU Kommissionen har vedtaget en strategi for at stoppe tabet af biodiversitet og økosystemydelser i EU inden udgangen af 2020. Strategien indeholder 6 hovedmål og 20 konkrete handlinger, der skal hjælpe EU med at komme i mål med den ambitiøse målsætning. De 6 mål omfatter følgende emner:
- Implementering af EU naturbeskyttelseslovgivning
- Beskyttelse af økosystemer og anvendelse af grøn infrastruktur
- Bæredygtigt landbrug og skovbrug
- Forvaltning af fiskeriressourcen
- Kontrol af invasive arter
- EU bidrag til beskyttelsen af den globale biodiversitet

Strategien ligger i forlængelse af at EU’s miljøministre i marts 2010 vedtog et nyt mål og en langsigtet vision for biodiversiteten i erkendelse af at 2010-målsætningen ikke blev nået. Disse mål og visioner er grundlaget for EU’s post-2010 biodiversitets indsats.

EU’s nye 2020 mål for biodiversitet

”Standse tabet af biodiversitet og nedbrydelse af økosystemtjenester i EU inden udgangen af 2020, og for så vidt det kan gennemføres genetablere disse, og samtidig intensivere EU´s bestræbelser på at standse tabet af biodiversitet på globalt plan”

EU’s 2050 vision

”At biodiversiteten og de økosystemtjenester den yder – den naturlige kapital – beskyttes, værdsættes og genetableres på hensigtsmæssig vis frem til 2050 for biodiversitetens iboende værdi og for deres væsentlige bidrag til menneskers trivsel og økonomisk velstand og for at undgå de katastrofale ændringer, der forårsages af tab af biodiversitet.”

Global strategi

Den tiende konference i Biodiversitetskonventionen i Nagoya i Japan (Oktober 2010) førte til, at man globalt vedtog en strategisk plan for biodiversitet 2011-2020. Den nye EU-strategi ligger således også i forlængelse af den globale strategiske plan for biodiversitet 2011-2020, der blev vedtaget i Biodiversitetskonventionens partsmøde i Nagoya i oktober 2010.

Naturbeskyttelse i EU

Naturbeskyttelsen i EU er navnlig gennemført med vedtagelsen af habitatdirektivet fra 1992 og fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979, der skal sikre bevarelse og fremgang for medlemslandenes truede og sjældne dyr og planter - såkaldt gunstig bevaringsstatus i habitatdirektivets terminologi. Baggrunden for direktiverne var konventionen om at sikre de vilde dyr og planter i hele Europa (Bern konventionen).

De to naturdirektiver udgør sammen med vandrammedirektivet og direktivet vedrørende miljøvurdering af planer og projekter samt direktivet om strategiske miljøvurderinger vigtige EU instrumenter, der er fulgt op af national lovgivning. I medfør af habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne er der udpeget mange tusinde habitatområder og fuglebeskyttelsesområder i EU – mere end 18 % af EU's landareal - der tilsammen udgør et netværk af internationale naturbeskyttelsesområder de såkaldte Natura 2000-områder. Dertil kommer beskyttelsen af en række udvalgte arters levesteder – de såkaldte bilag IV arter - uanset hvor i EU de forekommer.

Links