Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Hvad truer biodiversiteten?

Biodiversiteten i Danmark er under pres. Truslerne er eksempelvis belastning med næringsstoffer, regulering af vandets fri bevægelighed, intensiv erhvervsdrift, samt byernes ekspansion og udbygning af infrastruktur.

Den største trussel mod naturen er mangel på plads. Vi er blevet mange flere mennesker alene i Danmark, er der er sket en femdobling i befolkningstallet i løbet af de sidste 200 år.

Det skaber et øget pres på naturen og alle dens arter. Navnlig dræningen og det intensive jordbrug samt byernes ekspansion og udbygningen af infrastruktur betyder, at naturen er brudt op i små enheder.

Man taler om, at naturen er blevet opsplittet. Plads skaber en robust natur med gode overlevelsesmuligheder. Derimod er små opsplittede levesteder sårbare, og det forringer arternes muligheder for at sprede sig og øger risikoen for lokal udryddelse. Truslerne nævnt i det følgende kan alene eller tilsammen have den effekt.

I vores vandmiljø er især udvaskning af kvælstof og fosfor en trussel mod vandområderne inklusiv søer, fjorde og indre farvande. En stor del af udvaskningen kommer fra landbruget. Ålegræsset er forsvundet mange steder, fordi lyset ikke kan trænger ned til bunden og medfører en unaturlig stor opblomstring af plankton i vandsøjlen. Belastningen med næringsstoffer kan også føre til iltsvind på bunden med døde fisk, muslinger og andre bunddyr til følge.

Regulering af vandløbene til kanaler, uddybning af bunden samt grødeskæring skaber vanskelige forhold for vandløbenes plante- og dyreliv. Reguleringen medfører, at vandet hurtigt ledes bort og dermed bliver oversvømmelse af tilstødende enge sjældnere og mange vådområder bliver tørlagt. I forbindelse med tidligere indvinding til landbrugsjord er mange vådområder drænet og gået tabt. En række genopretningsprojekter har i de senere årtier genskabt naturlig hydrologi i nogle af disse områder for eksempel Skjern enge, Geddal enge og Årslev engsø.

I stenalderen blev en del af det danske landskab – mellem 10 % og 40 % - holdt åbent som følge af græsning fra store græsædere som for eksempel krondyr, elge og urokse. Dertil kommer naturlige brande og oversvømmelser. I dag er de fleste af de store græsædere væk og græsningen opretholdes langt overvejende af landbrugets dyr, der bidrager til at opretholde lysåbne enge, overdrev og heder med en mangfoldighed af forskellige arter af planter og dyr. Når arealerne ikke længere græsses, gror de til, og den varierede flora forsvinder.

Især i de sidste par hundrede år har vi indført arter fra andre dele af verden til Danmark. Nogle af disse arter – såkaldte invasive arter – er en stor trussel mod de oprindelige danske arter. Det gælder f.eks. bjørneklo, rynket rose, mink, mårhund og signalkrebs. Ofte er de invasive arter svære eller umulige at udrydde, når de først har etableret sig. De invasive arter kan være en direkte trussel mod den naturlige fauna og flora, og de optager plads i naturen.

Tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra skibe udgør en trussel i vores marine vandområder. Samtidig kan effektivt fiskeri og bundskrab på havet en trussel mod nogle af vores fiskearter og bunddyr som for eksempel muslinger.

Menneskelig forstyrrelse som f.eks. sejlads, støj fra skibe, badegæster eller kondiløb kan være en trussel mod de mere sårbare arter som f.eks. sæler, marsvin, kolonirugende vandfugle eller ynglende rovfugle i skoven.

Klimaændringer forstærker de trusler mod den eksisterende natur, der er nævnt her. Klimaet har afgørende indflydelse på arternes udbredelse, og når det ændrer sig hurtigt, som det gør i disse år, medfører det drastiske ændringer i sammensætningen af arter. Nogle arter begunstiges og andre får ringere kår. Trækfuglenes træktidspunkter og bøgens udspring har allerede ændret sig indenfor de sidste par årtier. Det forudses, at geografiske forskydninger af arter vil stige i fremtiden både på land og i havet, som det for eksempel er ved at ske med torsken.

Truslerne peger ofte i samme retning eller forstærker hinanden. For mange naturtyper, som for eksempel en fersk eng i en ådal, er udtørring en trussel mod planter og dyr der netop er tilpasset de fugtige forhold. Udtørring forstærker tilgroning af nogle få dominerende arter, der yderligere begunstiges af et højt indhold af næringsstoffer i både luften og i tilflydende markvand. En ensartet flora forstærkes igen af mangel på græsning. Dertil kommer truslen fra invasive arter som f.eks. bjørneklo, der visse steder er udbredt i fugtige områder, eller mink, der kan få samtlige engfugle i et område til at opgive at yngle. Påvirkningen fra menneskelig forstyrrelse og klimaforandringer samlet set vil variere fra art til art og afhænger meget af mange forhold. Hvis pladsen så samtidig er begrænset bliver antallet af individer mindre, og dermed vil arterne også blive mere sårbare - naturen vil miste sin robusthed.

Globalt varierer truslerne mod naturen, og de ydelser vi får fra den. I forbindelse med vores teknologiske kunnen er der ikke længere nogle dele af kloden, der ikke er påvirket. Truslerne er ofte grænseoverskridende f.eks. luftforurening, klimaforandringer eller overfiskeri. Derfor er det også nødvendigt at koordinere indsatserne internationalt.

Læs faktaark om trusler mod biodiversitet
Læs faktaark om truede kulturbiotoper