Naturen mangler plads
De største udfordringer for den biologiske mangfoldighed i Danmark er, at naturen påvirkes med næringsstoffer, dræning af naturlige vandløb og vådområder, naturområder gror til i krat og skov, og der er for lidt plads til naturen.
Små og spredte naturområder betyder generelt, at mange bestande af dyr og planter får sværere ved at udvikle og formere sig på tværs af deres levesteder.
Ændret arealanvendelse og mangel på levesteder
Mange arters levesteder er forsvundet eller forsvinder, bliver mindre eller forstyrres på grund af ændret arealanvendelse. Når naturområder anvendes til landbrug eller bebygges, bliver der mindre og mindre plads til biodiversiteten. Forringelsen af de bevarede økosystemer skyldes fragmentering af levestederne, klimaforandringer og forurening.
Truslen mod biodiversitet er først og fremmest rettet mod levesteder og påvirker dermed arternes bestande, genetiske diversitet og eksistens. Ikke-hjemmehørende invasive arter og klimaforandringer er de næststørste trusler mod biodiversiteten. Mange bestande er også direkte påvirket af jagt, fangst, indsamling samt fiskeri og bifangst. Udslip forårsaget af mennesker eutrofierer, forsurer og forurener levesteder og påvirker også arternes levevilkår nu og i fremtiden.
Trusler mod biodiversiteten
Truslerne er sorteret i tilfældig rækkefølge og er en ikke-udtømmende liste over trusler mod biodiversiteten
Arealanvendelse
Landbruget optager mere end halvdelen af det samlede landareal. Derudover fylder også byer, produktionsskov og infrastruktur i landskabet. Derfor er naturen mange steder opdelt på mindre og mere isolerede arealer, hvor blandt andet kontinuitet og kvalitet kan være en udfordring for mange arters levesteder. Kvaliteten af naturarealer påvirkes, som nævnt ovenfor, blandt andet af tilgroning, påvirkning af næringsstoffer og ændrede vandforhold.
Næringsstofbelastning og fysiske ændringer af vandmiljøet
I vores vandmiljø er især udvaskning af kvælstof og fosfor en trussel mod vandområderne inklusiv søer, fjorde og indre farvande. Ålegræsset er forsvundet mange steder, fordi lyset ikke kan trænger ned til bunden og medfører en unaturlig stor opblomstring af plankton i vandsøjlen. Belastningen med næringsstoffer kan også føre til iltsvind på bunden med døde fisk, muslinger og andre bunddyr til følge.
Regulering af vandløbene til kanaler, uddybning af bunden samt grødeskæring skaber vanskelige forhold for vandløbenes plante- og dyreliv. Reguleringen medfører, at vandet hurtigt ledes bort og dermed bliver oversvømmelse af tilstødende enge sjældnere og mange vådområder bliver tørlagt. I forbindelse med tidligere indvinding til landbrugsjord er mange vådområder drænet og gået tabt. En række genopretningsprojekter har genskabt den naturlige hydrologi i nogle af disse områder for eksempel Skjern enge, Geddal enge og Årslev engsø.
Mangel på store græssere
I stenalderen blev en del af det danske landskab holdt åbent som følge af græsning fra store græsædere som for eksempel krondyr, elge og urokse. Dertil kommer de naturlige brande og oversvømmelser. I dag er de fleste af de store græsædere væk og græsningen opretholdes langt overvejende af landbrugets dyr, der bidrager til at opretholde lysåbne enge, overdrev og heder med en mangfoldighed af forskellige arter af planter og dyr. Når arealerne ikke længere græsses, gror de til, og den varierede flora forsvinder.
Invasive arter
Især i de sidste par hundrede år har vi indført arter fra andre dele af verden til Danmark. Nogle af disse arter – såkaldte invasive arter – er en stor trussel mod de oprindelige danske arter. Det gælder f.eks. bjørneklo, rynket rose, mink, mårhund og signalkrebs. Ofte er de invasive arter svære eller umulige at udrydde, når de først har etableret sig. De invasive arter kan være en direkte trussel mod den naturlige fauna og flora, og de optager plads i naturen.
Forstyrrelse og friluftsliv
Menneskelig forstyrrelse som f.eks. sejlads, støj fra skibe, badegæster eller kondiløb kan være en trussel mod de mere sårbare arter som f.eks. sæler, marsvin, kolonirugende vandfugle eller ynglende rovfugle i skoven.
Tungmetaller og bundskrab i havet
Tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra skibe udgør en trussel i vores marine vandområder. Samtidig kan effektivt fiskeri og bundskrab på havet udgøre en trussel mod nogle af vores fiskearter og bunddyr som for eksempel muslinger.
Klimaforandringer
Klimaforandringer forstærker de trusler mod den eksisterende natur, der er nævnt ovenfor. Klimaet har afgørende indflydelse på arternes udbredelse, og når det ændrer sig hurtigt, kan det medfører drastiske ændringer i sammensætningen af arter. Nogle arter begunstiges og andre får ringere kår. Trækfuglenes træktidspunkter og bøgens udspring har allerede ændret sig i løbet af de sidste par årtier. Det forudses, at geografiske forskydninger af arter vil stige i fremtiden både på land og i havet, som det for eksempel er ved at ske med torsken.
International koordinering af indsatser mod biodiversitetstruslerne
Globalt varierer truslerne mod naturen, og de ydelser vi får fra den. I forbindelse med vores teknologiske kunnen er der ikke længere nogle dele af kloden, der ikke er påvirket. Truslerne er ofte grænseoverskridende f.eks. luftforurening, klimaforandringer eller overfiskeri. Derfor er det også nødvendigt at koordinere indsatserne internationalt.
Supplerende materiale og links
IPBES (Den internationale platform for biodiversitet og økosystemtjenester)
EEA - biodiversity (EU's hjemmeside om biodiversitet og økosystemtjenester)
CBD (Den internationale biodiversitetskonvention)