Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Vaskebjørn

Procyon lotor

Udbredelse

Vaskebjørnen stammer fra Nord- og Mellemamerika. I løbet af 1900-tallet er der i Tyskland udsat et mindre antal vaskebjørne, ligesom der også er undsluppet en del fra pelsfarme. Herfra har arten spredt sig til hele Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg, Nordfrankrig, det nordlige Schweiz, Østrig, Tjekkiet, samt Polen, Slovakiet og det vestlige Rusland.

Er arten i Danmark?

I Danmark er vaskebjørne observeret på flere lokaliteter i perioden 2007-2012. Arten betegnes foreløbig som sjælden i Danmark. Danske observationer af vaskebjørn menes hovedsagelig at være af dyr, der er sluppet fri fra dyrehold. Vaskebjørne kan dog også indvandre fra Tyskland, hvor arten er ved at etablere sig.

På kortet til højre kan du se artens nuværende kendte udbredelse i EU

Udseende

Vaskebjørnen har en kropslængde på 48-70 cm og hale på 20-26 cm. Vægten ligger på 5-8 kg. Den tætte pels er på oversiden grå, brunlig eller rødbrun og på bugen oftest gråhvid. Vaskebjørnen har tydelig ansigtsmaske; den sorte pels dækker fra kinderne henover øjnene og den inderste del af snuden. Den sorte ansigtsmaske er omgivet af lys/hvidlig pels. Halen er tyk og tværstribet med 5-7 sorte ringe. Vaskebjørnen oplagrer fedt i halen som derfor bliver tyndere hen over vinteren. Om sommeren er halen forholdsvis tynd.

Forvekslingsmuligheder

Vaskebjørnens sort-hvide ansigt gør at den nemt kan forveksles med både grævling og mårhund. Men i modsætning til både grævling og mårhund er vaskebjørnens hale tværstribet og halen er derfor et godt kendetegn.

Læs mere om grævling

Læs mere om mårhund

Levevis

Vaskebjørnens foretrukne leveområde er løvskov i nærheden af vand, særligt områder med gamle, hule træer. Arten er dog meget tilpasningsdygtig og kan leve i en lang række habitater f.eks. dyrkede områder og byområder.

Hule træer, huller i jorden eller kvasbunker benyttes både som opholdssteder om dagen og under vintersøvnen. I Nordamerika finder man også vaskebjørne i lader og på lofter.

Vaskebjørnen er nataktiv og kan både klatre og svømme. En stor del af føden søges i vand. Netop derfor antages den at kunne være en konkurrent til hjemmehørende mårdyr.

Hanner og hunnerlever hver for sig, og færdes kun sammen i parringstiden. Hunnen danner sammen med sine unger små familiegrupper.

Parringen finder sted i februar-marts. Hunnen er drægtig i ca. 2 måneder og føder et kuld på 3-6 unger i april-maj. Vaskebjørnen får kun et kuld unger om året. Når ungerne er 6-7 måneder gamle kan de klare sig selv.

Vaskebjørnen er altædende og finder sin føde både i træerne, på jorden og på lavt vand. Føden består blandt andet fisk, padder, krybdyr, krebs, muslinger, insekter, fugle og fugleæg, små pattedyr, samt plantekost, ådsler og husholdningsaffald.

Vidste du...?

At vaskebjørnen kan overføre hundegalskab til ræve, hunde og mennesker.

Hvorfor uønsket

Vaskebjørnen vil sandsynligvis være en konkurrent til hjemmehørende mårdyr som ilder, lækat og skovmår. Derudover kan vaskebjørnen true biodiversiteten lokalt, f.eks. fordi den plyndrer fuglereder for æg. Vaskebjørnen udviser en stor fingerfærdighed og er i stand til at bryde ind i hønsehuse og åbne skraldespande, hvorved den kan være til gene for borgerne. Vaskebjørne kan endvidere overføre rabies til ræve, hunde og mennesker.

Status for bekæmpelse

Selvom der jævnligt ses vaskebjørne i Danmark, tyder det ikke på, at der er etableret en fast bestand. Så længe der ikke er etableret en bestand kan arten bekæmpes ved regulering hvis jægere og myndigheder fastholder fokus på arten. Hvis arten først etableres kan den være vanskelig/umulig at udrydde.

Læs mere om bekæmpelse af vaskebjørn