Regler for regulering af ulv

I nedenstående uddybes forvaltningsplanens retningslinjer for regulering af ulv, baseret på Forvaltningsstrategi for regulering af problemulv af 19. juni 2017.

Ulven er omfattet af EU's habitatdirektiv, der indeholder et forbud mod forsætligt drab. Det betyder, at ulve kun kan reguleres under særlige betingelser, hvor Miljøstyrelsen kan give dispensation fra direktivets forbud.

Dispensationen kan gives, hvis der ikke findes anden løsning, og det ikke truer ulvens naturlige udbredelse. Begrundelsen for dispensation kan bl.a. være hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller for at forhindre alvorlig skade på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand og andre former for ejendom.

Ulve skal være såkaldte problemulve, for at Miljøstyrelsen kan give dispensation til at regulere dem. Det kan foregå på følgende måde

  1. Du oplever problemer med en mulig problemulv.
  2. Du anmelder hændelserne til den lokale ulvekonsulent hos Naturstyrelsen.
  3. Ulvekonsulenten vurderer i samråd med Miljøstyrelsen, om der er tale om en problemulv.
  4. Er der tale om problemulv, kan Miljøstyrelsen i mangel af andre løsninger give tilladelse til at regulere ulven.
  5. Ulven reguleres af en myndighed (f.eks Naturstyrelsen eller politiet) eller af private lodsejere, afhængigt af konkret vurdering foretaget af Miljøstyrelsen.

Hvornår er en ulv en problemulv?

Ulve kan udvise problematisk adfærd på flere måder. En ulv kan karakteriseres som problemulv, hvis den opfylder et eller flere af disse kriterier:

  • Ulve der mangler instinktiv skyhed over for mennesker 
    Ulve, som vænner sig til mennesker, og som ikke flygter ved konfrontation med mennesker. Det er ikke nok, at en ulv passerer tæt forbi bebyggelse, da det ligger inden for normal adfærd for især unge ulve.
  • Ulve der gentagne gange aktivt opsøger områder med mennesker (f.eks. gårdspladser etc.)
    Det drejer sig om ulve, som f.eks. forbinder tilstedeværelse af mennesker/bygninger mv. med føde og som aktivt og gentagne gange opsøger disse. Dette kan dog efter omstændighederne også være en naturlig ulveadfærd (f.eks. hvis får eller andre potentielle fødekilder findes tæt ved huse/gårdspladser).
  • Ulve der udviser truende irrationel adfærd (f.eks. syg af rabies.)
    Et eksempel på sådanne ulve kan være rabiessyge ulve. Sådanne ulve vil være utilregnelige og farlige for mennesker og dyr.
  • Ulve der gentagne gange angriber husdyr trods relevante og rimelige afværgeforanstaltninger
    Relevante og rimelige afværgeforanstaltninger forstås som ulvesikre hegn, der som minimum opfylder kriterier for sådanne i Miljøstyrelsens tilskudsordning til ulvesikring af hegn eller indhegninger med egnede vogterdyr. Det vil være ulvekonsulentens (Naturstyrelsens) opgave at tilse og vurdere de konkrete afværgeforanstaltninger (hegn, vogterhunde etc.).
  • Ulve der gentagne gange angriber hunde
    Ulve som opsøger og angriber hunde.

Gentagne gange betyder i ovenstående kriterier mere end to episoder på seks måneder, hvor angrebene sandsynliggøres at komme fra samme ulv (f.eks. vha. foto eller DNA), eller inden for et geografisk afgrænset område, der kan betragtes som et ulveterritorium under danske forhold.

Hvem beslutter, om der er tale om problemulv?

Identificering af en problemulv vil altid være forbundet med et vist skøn. Miljøstyrelsen afgør, om der er tale om problemulv. Det vil typisk foregå i tæt samarbejde med Naturstyrelsens lokale ulvekonsulent. Hvis man mener at have observeret en problemulv, kan man kontakte en af Naturstyrelsens ulvekonsulenter.

Hvad gør man med problemulve?

Hvis det er muligt, skal skader fra problemulve afværges, uden at ulven reguleres. Dog kan ulve, som udviser truende irrationel adfærd eller gentagne gange angriber hunde, reguleres uden afværgeforanstaltninger. Miljøstyrelsen skal altid foretage en konkret vurdering af, om der er tale om en problemulv, og hvilke afværgeforanstaltninger, der evt. skal bruges. De overordnede retningslinjer er:

  • Ulve der mangler en instinktiv skyhed over for mennesker 
    Skal forsøges afværget med skræmmemidler såsom signalpistoler, gummikugler eller fyrværkeri inden evt. regulering.
  • Ulve der gentagne gange aktivt opsøger områder med mennesker (f.eks. gårdspladser etc.)
    Skal forsøges afværget, f.eks. ved at fjerne potentielle fødekilder såsom let tilgængeligt affald inden evt. regulering.
  • Ulve der udviser truende irrationel adfærd (f.eks. syg af rabies.)
    Kan reguleres uden brug af afværgeforanstaltninger.
  • Ulve der gentagne gange angriber husdyr 
    Kan reguleres, hvis problemet fortsætter trods relevante og rimelige afværgeforanstaltninger.
  • Ulve der gentagne gange angriber hunde
    Kan reguleres uden brug af afværgeforanstaltninger.

Hvem må aflive problemulve?

Det kræver forudgående tilladelse fra Miljøstyrelsen at nedlægge en ulv. Både private og myndigheder kan søge tilladelse. I tilfælde, hvor det vurderes, at ulven kan være til fare for mennesker, reguleres den som udgangspunkt af myndighederne efter beslutning af Miljøstyrelsen.

  • Ulve der mangler en instinktiv skyhed over for mennesker
    Anses som farlige for mennesker og må derfor som udgangspunkt kun reguleres af en myndighed (f.eks Naturstyrelsen eller politiet).
  • Ulve der gentagne gange aktivt opsøger områder med mennesker (f.eks. gårdspladser etc.) 
    Kan reguleres af private lodsejere, brugere af et givet areal eller 3. part efter aftale med lodsejer eller bruger, eller af en myndighed (f.eks Naturstyrelsen eller politiet). Reguleringen skal foretages, så ulven kun nedlægges, hvis den opholder sig i områder tæt på beboelse, eller hvor der færdes mennesker. Det skal ske med riffel, hvor der anvendes ekspanderende ammunition med en kuglevægt mindst 9 gram (139 gr) og anslagsenergi E100 mindst 2700 J, eller kuglevægt mindst 10 gram (154 gr.) og anslagsenergi E100 mindst 2000 J.
  • Ulve der udviser truende irrationel adfærd (f.eks. syg af rabies.)
    Sådanne ulve vurderes at være utilregnelige og farlige for mennesker og må derfor som udgangspunkt kun reguleres af myndighed (f.eks Naturstyrelsen eller politiet).
  • Ulve der gentagne gange angriber husdyr trods relevante og rimelige afværgeforanstaltninger
    Kan reguleres af private lodsejere, brugere af et givet areal eller 3. part efter aftale med lodsejer eller bruger, eller af en myndighed (f.eks Naturstyrelsen eller politiet). Reguleringen skalforetages, så ulven kun reguleres, hvis den opholder sig inden for en ulvesikker indhegning. Naturstyrelsen skal inden da sikre, at indhegningen er ulvesikker i henhold til kriterierne i Miljøstyrelsens tilskudsordning til ulvesikring af hegn eller at der i indhegningen er anvendt egnede vogterdyr. Går husdyrene i hegn på arealer, der ikke ejes eller forpagtes, skal ansøger sikre, at ejer/forpagter godkender reguleringen, inden den gennemføres. Ulven skal reguleres med riffel, hvor der anvendes ekspanderende ammunition med en kuglevægt mindst 9 gram (139 gr) og anslagsenergi E100 mindst 2700 J, eller kuglevægt mindst 10 gram (154 gr.) og anslagsenergi E100 mindst 2000 J.
  • Ulve der gentagne gange angriber hunde
    Der forestår her en særlig udfordring ift. at regulere den rigtige ulv, hvorfor det som udgangspunkt kun må foretages af en myndighed (f.eks Naturstyrelsen eller politiet).

Hvad betyder en tilladelse til regulering af problemulv?

  • Tilladelsen giver ret til at regulere én ulv.
  • Det må kun ske på et areal, som defineres nærmere af Miljøstyrelsen.
  • Tilladelsen er gyldig til og med en på forhånd defineret dato, hvorefter den udløber uden yderligere varsel.
  • Der kan alt efter den konkrete situation gives tilladelse til regulering hele døgnet. Hvis en ulv reguleres i mørke eller i bymæssig bebyggelse, skal det ske under skærpede hensyn til sikkerheden.
  • Der kan alt efter den konkrete situation gives dispensation til at der anvendes kunstigt skjul (herunder køretøj), skydeplatforme, fælder og kunstigt lys i forbindelse med reguleringen.
  • Når en ulv er nedlagt (eller evt. anskudt), meddeler ansøger og/eller de personer ansøger bemyndiger til at gennemføre reguleringen, straks dette til Miljøstyrelsen via de i reguleringstilladelsen nærmere aftalte kontaktoplysninger. Det nedlagte individ tilfalder Miljøstyrelsen og anvendes til undersøgelse med henblik på den nationale registrering af ulve.   

Nærværende dokument tager ikke stilling til begrebet nødværge, som kan finde anvendelse i forbindelse med akut opståede situationer, hvor det ikke vurderes muligt, at indhente en forudgående tilladelse fra Miljøstyrelsen. Nødværgereglerne hører under Justitsministeriet og er defineret i Straffelovens §13: