Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Ulv

Canis lupus

Efter knapt 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Nationalpark Thy i Nordjylland i november 2012. Siden er der observeret ulve og indsamlet DNA-spor i det meste af Jylland.

Ulven er Europas næststørste rovdyr på land, da kun den brune bjørn er større end ulven. Mange af de store rovdyr er i fremgang i Europa, hvilket primært skyldes fredning af dyrene i hele EU. De seneste år er rovdyr som ulv, brun bjørn og los derfor blevet mindre sjældne i Europa.


Miljøstyrelsen har desuden udarbejdet to informationsfoldere om ulv. Du kan downloade folderne som pdf'er her:

Værd at vide om ulv i Danmark

Værd at vide om ulv for husdyrholdere


Ulvens levevis

Ulve lever som regel et kobbel, der består af en hanulv og en hunulv og hvalpene fra de seneste to år. I Tyskland består et gennemsnitskobbel af otte ulve fordelt på 3 generationer. I Nordamerika kan der være op til 15 ulve i et kobbel. Størrelsen af koblet afhænger af adgangen til føde og adgang til et tilpas stort territorium. 

Når ulvene er udvoksede, forlader de koblet. For hannernes vedkommende sker det, når de er godt et år gamle. De unge hanner forlader koblet for at finde en mage og et nyt territorium. Hunner bliver ofte i koblet til de er kønsmodne for at hjælpe forældrene med at passe det nye kuld. Hanulve parrer sig ikke med deres afkom. I Europa parrer ulve sig som regel i februar og marts måned, og de føder i gennemsnit fire til seks hvalpe i april eller maj måned. Antallet af hvalpe afhænger af fødemængden i koblets territorium.

Ulvens krav til føde betyder, at der kun lever få ulve inden for det samme territorium, som de forsvarer over for andre ulve. Ulvekoblets territorium er afhængig af mængden af og adgangen til føde. Ifølge DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, varierer ulves leveområder i det østlige Polen på mellem 100 til 300 kvadratkilometer. Hvis fødegrundlaget, der primært består af råvildt og kronvildt, er mindre, vil territoriet være tilsvarende større.

Selvom et ulvekobbel kan have et stort territorium, så bevæger de sig oftest primært rundt i et område på omkring 11-23 kvadratkilometer.

Ulvens føde

Ulves valg af føde er blevet nøje undersøgt i Tyskland, hvor man har lavet analyser af 1900 indsamlede ekskrementer fra ulve. Analyserne af ekskrementerne viste ikke overraskende, at ulve overvejende er kødædere, der primært lever af råvildt og kronvildt. Undersøgelserne fra Tyskland viste, at ulve også æder vildsvin, harer, kaniner, fugle, fisk og småpattedyr som rotter, mus, mosegrise og endda rovdyr som eksempelvis ræv, mår, mårhund. En ulv kan gå i mange dage uden at spise, men den kan til gengæld nemt fortære op til 20 kilo kød i løbet af et døgn, hvis den har dræbt et stort bytte som et rådyr eller et krondyr.

Ulve jager som oftest helt unge, ældre, syge eller svagelige rådyr og krondyr. På den måde luger ulve ud i vildtbestandene, så kun de stærkeste dyr overlever. Ulve spiser også gerne ådsler, påkørte dyr og andre rovdyrs byttedyr. Ulve kan også finde på at dræbe husdyr som for eksempel får, lam, geder eller kalve. Tyske undersøgelser viser, at husdyr udgør en meget lille andel af ulvens fødevalg (i alt 0,6 procent). Der er yderst få kendte eksempler på, at ulve har angrebet større husdyr som heste, køer og æsler. 

Illustrationen viser, hvad tyske ulve typisk æder. Man kan forvente en lignende fordeling af byttedyr i Danmark bortset fra vildsvin, som kun findes sporadisk i den danske natur. 

Forskellen på ulven og andre dyr

Ulv

Ulven holder som regel sin hale lavt i modsætning til hunde, der ofte holder halen højt. En ulvs halespids er altid sort. Ulve holder ofte hovedet sænket, når de løber. Ulvens ører er kortere og bredere end en stor hunds, og dens øjne er skrå og gule. I vinterhalvåret har den en kraftig vinterpels. Sommerpelsen er mere tynd og kan give ulven et "forhutlet" udseende.

Schæfer

Nogle hunderacer ligner ulv meget som for eksempel schæferhund eller tjekkislovakisk ulvehund. Ulvelignende hunderacers bagparti er dog som udgangspunkt lavere end forpartiet, halespidsen er som regel ikke sort, og halen holdes ofte oprejst eller endda krøllet op over ryggen. Ulvelignende hunde har normalt også længere ører end ulve, og de bærer ofte hovedet højere end en ulve. En hunds gang er ofte i skiftende retning, mens en strejfende ulv ofte bevæger sig i en lige retning.  

Ræv

Ræv

En rævs kropsbygning er ret lavstammet, og den har forholdsvis korte ben. Pelsen er tyk og rødbrun (i sjældnere tilfælde sortbrun) på oversides, hvid på undersiden og strubepartiet. Rævens ører er lange og spidse, og den har en meget lang, tyk og busket hale, som stort set altid er hvid i spidsen.

Mårhund

Mårhund

En mårhund er på størrelse med en ræv. Der er dog mere lavstammet med korte ben og en fyldig, tyk pels. Hovedet er rævelignende, men har meget markante farvetegninger i sort og hvid, hvilket gør, at den kan minde om en vaskebjørn. Mårhunde har små ører, en gråbrun pelsfarve på kroppen, mørke ben og en pjusket hale med en sort halespids.

Grævling

Grævling

Grævlinger er kraftigt bygget med korte, tykke ben. Halen er kort, pjusket og har en hvid halespids. En grævlings ansigt har en karakteristisk sort og hvid aftegning, der minder om både mårhund og vaskebjørn, men snuden er længere. Kropsfarven er overvejende grå og undersiden er sort.

Kat

Kat

Katte har små, runde hoveder med korte snude og små ører. De fleste katte har en kort, tyk og stump hale. Katte har en tyk pels. Kattens kløer kan trækkes tilbage, og de er derfor ikke synlige i fodspor i sne, sand og mudder. I modsætning til de andre rovdyr på siden her, så er katte ferme til at klatre i træer.

Ulve kan ligne schæferhunde.
Sådan kender du forskel:

  1. En ulv har et højere bækkenparti, helt lige ryg og lange, tynde ben, der får den til at se mere højbenet ud end en schæferhund.
  2. En ulv har en krave af langhåret pels om halsen, mens schæferhunde har en tæt pels, der ikke hænger løst om nakken.
  3. En ulvs ører er kortere og bredere end en schæferhunds.
  4. En ulvs hoved er bredere og kraftigere end schæferhundens, og ulven øjne er gule og skråtsiddende.
  5. En ulvs fodspor er på størrelse med en schæferhunds. De kan se meget ens ud. En ulv løber ofte ligeud over lange strækninger, mens en hund ofte skifter retning.
Schæferhund og ulv