Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Ulv

Canis lupus

Efter knapt 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Nationalpark Thy i Nordjylland i november 2012. Siden er der observeret ulve og indsamlet DNA-spor i det meste af Jylland.

Ulven er Europas næststørste rovdyr på land, da kun den brune bjørn er større end ulven. Mange af de store rovdyr er i fremgang i Europa, hvilket primært skyldes fredning af dyrene i hele EU. De seneste år er rovdyr som ulv, brun bjørn og los derfor blevet mindre sjældne i Europa.

Tilskud til ulvesikre hegn

Hvis du holder mindre husdyr, kan du søge om tilskud til at opgradere dine hegn, så de bliver ulvesikre.

Læs mere om tilskud til ulvesikre hegn

110610_sl_vaterwolfrufus_nordwiese_bb

De fleste oplysninger på denne side bygger på to redegørelser fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet:

DCE's redegørelse: Ulve i Danmark - hvad kan vi forvente?

DCE's redegørelse: Vilde ulves farlighed over for mennesker

Naturstyrelsen har desuden udarbejdet to informationsfoldere om ulv. Du kan downloade folderne som pdf'er her:

Værd at vide om ulv i Danmark

Værd at vide om ulv for husdyrholdere


Ulvens levevis

Ulve lever som regel et kobbel, der består af en hanulv og en hunulv og hvalpene fra de seneste to år. I Tyskland består et gennemsnitskobbel af otte ulve fordelt på 3 generationer. I Nordamerika kan der være op til 15 ulve i et kobbel. Størrelsen af koblet afhænger af adgangen til føde og adgang til et tilpas stort territorium. 

Når ulvene er udvoksede, forlader de koblet. For hannernes vedkommende sker det, når de er godt et år gamle. De unge hanner forlader koblet for at finde en mage og et nyt territorium. Hunner bliver ofte i koblet til de er kønsmodne for at hjælpe forældrene med at passe det nye kuld. Hanulve parrer sig ikke med deres afkom. I Europa parrer ulve sig som regel i februar og marts måned, og de føder i gennemsnit fire til seks hvalpe i april eller maj måned. Antallet af hvalpe afhænger af fødemængden i koblets territorium.

Ulvens krav til føde betyder, at der kun lever få ulve inden for det samme territorium, som de forsvarer over for andre ulve. Ulvekoblets territorium er afhængig af mængden af og adgangen til føde. Ifølge DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, varierer ulves leveområder i det østlige Polen på mellem 100 til 300 kvadratkilometer. Hvis fødegrundlaget, der primært består af råvildt og kronvildt, er mindre, vil territoriet være tilsvarende større.

Selvom et ulvekobbel kan have et stort territorium, så bevæger de sig oftest primært rundt i et område på omkring 11-23 kvadratkilometer.

ha-dyr

Ulvens føde

Ulves valg af føde er blevet nøje undersøgt i Tyskland, hvor man har lavet analyser af 1900 indsamlede ekskrementer fra ulve. Analyserne af ekskrementerne viste ikke overraskende, at ulve overvejende er kødædere, der primært lever af råvildt og kronvildt. Undersøgelserne fra Tyskland viste, at ulve også æder vildsvin, harer, kaniner, fugle, fisk og småpattedyr som rotter, mus, mosegrise og endda rovdyr som eksempelvis ræv, mår, mårhund. En ulv kan gå i mange dage uden at spise, men den kan til gengæld nemt fortære op til 20 kilo kød i løbet af et døgn, hvis den har dræbt et stort bytte som et rådyr eller et krondyr.

Ulve jager som oftest helt unge, ældre, syge eller svagelige rådyr og krondyr. På den måde luger ulve ud i vildtbestandene, så kun de stærkeste dyr overlever. Ulve spiser også gerne ådsler, påkørte dyr og andre rovdyrs byttedyr. Ulve kan også finde på at dræbe husdyr som for eksempel får, lam, geder eller kalve. Tyske undersøgelser viser, at husdyr udgør en meget lille andel af ulvens fødevalg (i alt 0,6 procent). Der er yderst få kendte eksempler på, at ulve har angrebet større husdyr som heste, køer og æsler. 

Illustrationen viser, hvad tyske ulve typisk æder. Man kan forvente en lignende fordeling af byttedyr i Danmark bortset fra vildsvin, som kun findes sporadisk i den danske natur. 

Diagram-foedevarer

Forskellen på ulven og andre dyr

Dyr -ulv

Ulv

Ulven holder som regel sin hale lavt i modsætning til hunde, der ofte holder halen højt. En ulvs halespids er altid sort. Ulve holder ofte hovedet sænket, når de løber. Ulvens ører er kortere og bredere end en stor hunds, og dens øjne er skrå og gule. I vinterhalvåret har den en kraftig vinterpels. Sommerpelsen er mere tynd og kan give ulven et "forhutlet" udseende.

Dyr -schaefer

Schæfer

Nogle hunderacer ligner ulv meget som for eksempel schæferhund eller tjekkislovakisk ulvehund. Ulvelignende hunderacers bagparti er dog som udgangspunkt lavere end forpartiet, halespidsen er som regel ikke sort, og halen holdes ofte oprejst eller endda krøllet op over ryggen. Ulvelignende hunde har normalt også længere ører end ulve, og de bærer ofte hovedet højere end en ulve. En hunds gang er ofte i skiftende retning, mens en strejfende ulv ofte bevæger sig i en lige retning.  

Ræv

Ræv

En rævs kropsbygning er ret lavstammet, og den har forholdsvis korte ben. Pelsen er tyk og rødbrun (i sjældnere tilfælde sortbrun) på oversides, hvid på undersiden og strubepartiet. Rævens ører er lange og spidse, og den har en meget lang, tyk og busket hale, som stort set altid er hvid i spidsen.

Mårhund

Mårhund

En mårhund er på størrelse med en ræv. Der er dog mere lavstammet med korte ben og en fyldig, tyk pels. Hovedet er rævelignende, men har meget markante farvetegninger i sort og hvid, hvilket gør, at den kan minde om en vaskebjørn. Mårhunde har små ører, en gråbrun pelsfarve på kroppen, mørke ben og en pjusket hale med en sort halespids.

Grævling

Grævling

Grævlinger er kraftigt bygget med korte, tykke ben. Halen er kort, pjusket og har en hvid halespids. En grævlings ansigt har en karakteristisk sort og hvid aftegning, der minder om både mårhund og vaskebjørn, men snuden er længere. Kropsfarven er overvejende grå og undersiden er sort.

Kat

Kat

Katte har små, runde hoveder med korte snude og små ører. De fleste katte har en kort, tyk og stump hale. Katte har en tyk pels. Kattens kløer kan trækkes tilbage, og de er derfor ikke synlige i fodspor i sne, sand og mudder. I modsætning til de andre rovdyr på siden her, så er katte ferme til at klatre i træer.

Ulve kan ligne schæferhunde.
Sådan kender du forskel:

  1. En ulv har et højere bækkenparti, helt lige ryg og lange, tynde ben, der får den til at se mere højbenet ud end en schæferhund.
  2. En ulv har en krave af langhåret pels om halsen, mens schæferhunde har en tæt pels, der ikke hænger løst om nakken.
  3. En ulvs ører er kortere og bredere end en schæferhunds.
  4. En ulvs hoved er bredere og kraftigere end schæferhundens, og ulven øjne er gule og skråtsiddende.
  5. En ulvs fodspor er på størrelse med en schæferhunds. De kan se meget ens ud. En ulv løber ofte ligeud over lange strækninger, mens en hund ofte skifter retning.
Schæferhund og ulv

Er ulven farlig?

Ulve er rovdyr, og de kan potentielt set gøre stor skade på både dyr og mennesker. Ifølge DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, er risikoen for et ulveangreb på mennesker i Danmark dog meget lille. Men derfor bør man stadig tage sig i agt for en ulv, hvis man skulle møde den i naturen.

Når ulveangreb er sjældne, så skyldes det, at ulve ikke opfatter mennesker som byttedyr. Ulves byttedyr er primært råvildt og kronvildt. Derudover er de fleste ulve sky over for mennesker, og i langt de fleste tilfælde vil en ulv stikke af, hvis den får færten af et menneske i naturen. 

Oplysningerne om ulves farlighed over for mennesker er baseret på en redegørelse, som DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, har udarbejdet for Naturstyrelsen.

DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, henviser i et notat til Naturstyrelsen til en norsk undersøgelse fra 2002, der handler om ulveangreb på mennesker i perioden 1950-2000. I løbet af den 50-årige periode blev fire mennesker dræbt af ikke-rabies-smittede ulve i Europa, fire blev dræbt i Rusland, mens ingen mennesker i løbet af de 50 år blev dræbt af ulve i Nordamerika (USA og Canada). Lægges i samme periode de dødsfald til, som skyldtes rabies-smittede ulve, kan det samlede antal dræbte mennesker opgøres til ni i Europa, otte i Rusland og ingen i Nordamerika. Siden undersøgelsen af ulveangreb på mennesker i perioden 1950-2000, oplyser DCE, at én person er blevet dræbt af ulv i Alaska, USA.

 

Naturstyrelsen har fået lavet en undersøgelse af danskernes holdning til ulve i Danmark i forbindelse med de ulveinformationsmøder, der blev afholdt i Jylland i april måned 2015:  Læs undersøgelse af danskernes holdning til ulve i Danmark

Se også informationsvideoen, der blev vist på Naturstyrelsens informationsmøder om ulv:  Informationsvideoen "Ulve i Danmark"

DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, oplyser, at der i perioden 1950-2000 på verdensplan blev dræbt 332 mennesker af ulve, hvoraf 278 dødsfald skete i Indien. Tallene dækker over angreb fra både rabies-smittede og ikke-rabies-smittede ulve. DCE oplyser desuden, at rabies har været skyld i hovedparten af ulveangreb på mennesker uden dødelig udgang i Europa. I perioden 1950-2000 var der 59 ulveangreb på mennesker, hvoraf 38 var forårsaget af rabies-smittede ulve, mens resten (21) var forårsaget af ikke-rabies-smittede ulve. 

DTU-Veterinærinstituttet oplyser, at sygdommen rabies ikke længere findes i Danmark og Tyskland, og at der derfor kun er ubetydelig risiko for, at ulve, der vandrer til Danmark, kan have rabies.

Hvor vil ulve leve i Danmark?

Ulve bor helst i uforstyrrede områder, hvor der er rigeligt med vildt som for eksempel rådyr og krondyr. 

DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, har udpeget ti steder i Danmark, hvor det vurderes sandsynligt, at ulve kan bosætte sig. Det drejer sig primært om de vestlige og nordvestlige egne af Jylland: 

1. Kallesmærsk Hede og Oksby, Vejers, Bordrup, Ål, Vrøgum Klitplantager, 2. Ulfborg og Stråsø Plantage og Vosborg og Vind Hede, 3. Kronhede og Klosterhede Plantage, 4. Stenbjerg, Hvidbjerg og Lodbjerg Klitplantager, 5. Hanstholm Vildtreservat og Tved, Vilsbøl, Nystrup og Tvorup Klitplantager, 6. Vester Torup, Lild, Hjardemål og Østerild Klitplantage, 7. Rold Skov, Siem Skov, Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov, 8. Estvadgård Plantage, Hjelm og Hjerl Hede, 9. Løvenholm, Fjeld Skov og Fuglsø Mose, 10. Gludsted, St. Hjøllund og Skærbæk Plantage.

Læs DCE-redegørelsen "Ulve i Danmark - hvad kan vi forvente?" (2013)

Læs DCE-redegørelsen "Ulves adfærd nær bebyggelse" (2015)

Spanske studier viser, at ulve sjældent slår sig ned i områder med bebyggelser og veje, da de foretrækker uforstyrrede egne med masser af vildt. Fra Tyskland ved man, at særligt øde hede- og skovområder er attraktive for ulve.

DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, vurderer, at strejfende ulve i princippet kan vise sig i hele Jylland, mens de søger efter en mage. Når en hunulv og en hanulv vil etablere et territorium, vil de stille større krav til området som for eksempel, at de kan leve uforstyrret, og at der er rigeligt med vildt. 

Der findes ulvebestande i store dele af Europa blandt andet i Spanien, Italien, Frankrig, Polen, Tyskland, Rumænien, Bulgarien, Finland, Sverige, Norge og Danmark.

Så mange ulve kan der leve i Danmark

DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, vurderer ud fra antallet af egnede leveområder, at cirka 10 ulvekobler vil kunne etablere sig i Danmark. Hvis man sammenligner med tyske forhold, så vil et ulvekobbel typisk bestå af cirka otte ulve (voksne ulve og unger). Dermed vil der være tale om cirka 80 ulve i kobler, og derudover et ukendt antal strejfende ulve, idet unge ulve som regel søger væk fra flokken, når de bliver kønsmodne. 

DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, vurderer skønsmæssigt, at der vil kunne leve 100 ulve i Jylland. Udregningerne er blandt andet baseret på bestanden af råvildt og krondyr i Danmark. 100 ulve vil kunne æde cirka en tiendedel af det samlede årlige jagtudbytte af krondyr og råvildt i Jylland, som i jagtsæsonen 2011/2012 svarede til 82.671 dyr. Dette skal sammenholdes med en totalbestand på cirka 700.000 rådyr. 

Antallet af ulve og størrelsen af et kobbel afhænger af blandt andet af, om der er rigeligt med føde, om der er egnede yngleområder og ulvenes generelle sundhedstilstand og dødelighed. Hvis der er mangel på føde, så føder en hunulv typisk færre unger end hunulve, der lever i territorier med rigeligt føde.

 

Ulve i Europa

Ulven genindvandrede til Tyskland fra Polen i 1990'erne, og det første ulvepar etablerede sig i år 2000. Siden har ulvene bredt sig i primært nordvestlig retning. Strejfende, tyske ulve er fundet mod øst i Ukraine, mens strejfende ulve fra Alperne er fundet i Nordspanien. Gentest af de midtsvenske ulve viser, at de stammer fra de finsk-russiske ulvebestande. 

I Tyskland lever ulve typisk i nærheden af store, militære øvelsesområder og minedriftsområder, hvor der er store arealer med nåleskov, egeskov og hede. Ulvene lever hovedsageligt i områder, hvor der er meget lidt trafik.

Den danske ulvebestand betragtes som en del af den nordeuropæiske ulvebestand, da ulve kan vandre over store afstande og strejfe mellem landene. Ulven, der blev fundet i Nationalpark Thy, blev obduceret og DNA-testet, og man ved med sikkerhed, at den stammede fra Lausitz-området i Tyskland. Dermed har Thy-ulven vandret 850 kilometer fra dens fødeegn til Thy. Ulve kan løbe op til 40-45 kilometer i timen under jagt eller flugt, og de kan derfor ubesværet tilbagelægge flere hundrede kilometer i løbet af få døgn.

Ulve er meget tilpasningsdygtige og har i nyere tid udbredt sig i hele Nordamerika, Europa, Mellemøsten og Asien. 

 

Regler for regulering af ulv

I nedenstående uddybes forvaltningsplanens retningslinjer for regulering af ulv, baseret på Forvaltningsstrategi for regulering af problemulv af 19. juni 2017.

Ulven er omfattet af EU's habitatdirektiv, der indeholder et forbud mod forsætligt drab. Det betyder, at ulve kun kan reguleres under særlige betingelser, hvor Miljøstyrelsen kan give dispensation fra direktivets forbud.

Dispensationen kan gives, hvis der ikke findes anden løsning, og det ikke truer ulvens naturlige udbredelse. Begrundelsen for dispensation kan bl.a. være hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller for at forhindre alvorlig skade på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand og andre former for ejendom.

Ulve skal være såkaldte problemulve, for at Miljøstyrelsen kan give dispensation til at regulere dem. Det kan foregå på følgende måde
1. Du oplever problemer med en mulig problemulv.
2. Du anmelder hændelserne til den lokale ulvekonsulent hos Naturstyrelsen.
3. Ulvekonsulenten vurderer i samråd med Miljøstyrelsen, om der er tale om en problemulv.
4. Er der tale om problemulv, kan Miljøstyrelsen i mangel af andre løsninger give tilladelse til at regulere ulven.
5. Ulven reguleres af en myndighed (f.eks Naturstyrelsen eller politiet) eller af private lodsejere, afhængigt af konkret vurdering foretaget af Miljøstyrelsen.

Hvornår er en ulv en problemulv?

Ulve kan udvise problematisk adfærd på flere måder. En ulv kan karakteriseres som problemulv, hvis den opfylder et eller flere af disse kriterier:

  • Ulve der mangler instinktiv skyhed over for mennesker
    Ulve, som vænner sig til mennesker, og som ikke flygter ved konfrontation med mennesker. Det er ikke nok, at en ulv passerer tæt forbi bebyggelse, da det ligger inden for normal adfærd for især unge ulve.
  • Ulve der gentagne gange aktivt opsøger områder med mennesker (f.eks. gårdspladser etc.)
    Det drejer sig om ulve, som f.eks. forbinder tilstedeværelse af mennesker/bygninger mv. med føde og som aktivt og gentagne gange opsøger disse. Dette kan dog efter omstændighederne også være en naturlig ulveadfærd (f.eks. hvis får eller andre potentielle fødekilder findes tæt ved huse/gårdspladser).
  • Ulve der udviser truende irrationel adfærd (f.eks. syg af rabies.)
    Et eksempel på sådanne ulve kan være rabiessyge ulve. Sådanne ulve vil være utilregnelige og farlige for mennesker og dyr.
  • Ulve der gentagne gange angriber husdyr trods relevante og rimelige afværgeforanstaltninger
    Relevante og rimelige afværgeforanstaltninger forstås som ulvesikre hegn, der som minimum opfylder kriterier for sådanne i Miljøstyrelsens tilskudsordning til ulvesikring af hegn eller indhegninger med egnede vogterdyr. Det vil være ulvekonsulentens (Naturstyrelsens) opgave at tilse og vurdere de konkrete afværgeforanstaltninger (hegn, vogterhunde etc.).
  • Ulve der gentagne gange angriber hunde
    Ulve som opsøger og angriber hunde.

Gentagne gange betyder i ovenstående kriterier mere end to episoder på seks måneder, hvor angrebene sandsynliggøres at komme fra samme ulv (f.eks. vha. foto eller DNA), eller inden for et geografisk afgrænset område, der kan betragtes som et ulveterritorium under danske forhold.

Hvem beslutter, om der er tale om problemulv?

Identificering af en problemulv vil altid være forbundet med et vist skøn. Miljøstyrelsen afgør, om der er tale om problemulv. Det vil typisk foregå i tæt samarbejde med Naturstyrelsens lokale ulvekonsulent. Hvis man mener at have observeret en problemulv, kan man kontakte en af Naturstyrelsens ulvekonsulenter.

Hvad gør man med problemulve?

Hvis det er muligt, skal skader fra problemulve afværges, uden at ulven reguleres. Dog kan ulve, som udviser truende irrationel adfærd eller gentagne gange angriber hunde, reguleres uden afværgeforanstaltninger. Miljøstyrelsen skal altid foretage en konkret vurdering af, om der er tale om en problemulv, og hvilke afværgeforanstaltninger, der evt. skal bruges. De overordnede retningslinjer er:

  • Ulve der mangler en instinktiv skyhed over for mennesker 
    Skal forsøges afværget med skræmmemidler såsom signalpistoler, gummikugler eller fyrværkeri inden evt. regulering.
  • Ulve der gentagne gange aktivt opsøger områder med mennesker (f.eks. gårdspladser etc.)
    Skal forsøges afværget, f.eks. ved at fjerne potentielle fødekilder såsom let tilgængeligt affald inden evt. regulering.
  • Ulve der udviser truende irrationel adfærd (f.eks. syg af rabies.)
    Kan reguleres uden brug af afværgeforanstaltninger.
  • Ulve der gentagne gange angriber husdyr 
    Kan reguleres, hvis problemet fortsætter trods relevante og rimelige afværgeforanstaltninger.
  • Ulve der gentagne gange angriber hunde
    Kan reguleres uden brug af afværgeforanstaltninger.

 

Hvem må aflive problemulve?

Det kræver forudgående tilladelse fra Miljøstyrelsen at nedlægge en ulv. Både private og myndigheder kan søge tilladelse. I tilfælde, hvor det vurderes, at ulven kan være til fare for mennesker, reguleres den som udgangspunkt af myndighederne efter beslutning af Miljøstyrelsen.

  • Ulve der mangler en instinktiv skyhed over for mennesker
    Anses som farlige for mennesker og må derfor som udgangspunkt kun reguleres af en myndighed (f.eks Naturstyrelsen eller politiet).
  • Ulve der gentagne gange aktivt opsøger områder med mennesker (f.eks. gårdspladser etc.)
    Kan reguleres af private lodsejere, brugere af et givet areal eller 3. part efter aftale med lodsejer eller bruger, eller af en myndighed (f.eks Naturstyrelsen eller politiet). Reguleringen skal foretages, så ulven kun nedlægges, hvis den opholder sig i områder tæt på beboelse, eller hvor der færdes mennesker. Det skal ske med riffel, hvor der anvendes ekspanderende ammunition med en kuglevægt mindst 9 gram (139 gr) og anslagsenergi E100 mindst 2700 J, eller kuglevægt mindst 10 gram (154 gr.) og anslagsenergi E100 mindst 2000 J.
  • Ulve der udviser truende irrationel adfærd (f.eks. syg af rabies.)
    Sådanne ulve vurderes at være utilregnelige og farlige for mennesker og må derfor som udgangspunkt kun reguleres af myndighed (f.eks Naturstyrelsen eller politiet).
  • Ulve der gentagne gange angriber husdyr trods relevante og rimelige afværgeforanstaltninger
    Kan reguleres af private lodsejere, brugere af et givet areal eller 3. part efter aftale med lodsejer eller bruger, eller af en myndighed (f.eks Naturstyrelsen eller politiet). Reguleringen skalforetages, så ulven kun reguleres, hvis den opholder sig inden for en ulvesikker indhegning. Naturstyrelsen skal inden da sikre, at indhegningen er ulvesikker i henhold til kriterierne i Miljøstyrelsens tilskudsordning til ulvesikring af hegn eller at der i indhegningen er anvendt egnede vogterdyr. Går husdyrene i hegn på arealer, der ikke ejes eller forpagtes, skal ansøger sikre, at ejer/forpagter godkender reguleringen, inden den gennemføres. Ulven skal reguleres med riffel, hvor der anvendes ekspanderende ammunition med en kuglevægt mindst 9 gram (139 gr) og anslagsenergi E100 mindst 2700 J, eller kuglevægt mindst 10 gram (154 gr.) og anslagsenergi E100 mindst 2000 J.
  • Ulve der gentagne gange angriber hunde
    Der forestår her en særlig udfordring ift. at regulere den rigtige ulv, hvorfor det som udgangspunkt kun må foretages af en myndighed (f.eks Naturstyrelsen eller politiet).

Hvad betyder en tilladelse til regulering af problemulv?

  • Tilladelsen giver ret til at regulere én ulv.
  • Det må kun ske på et areal, som defineres nærmere af Miljøstyrelsen.
  • Tilladelsen er gyldig til og med en på forhånd defineret dato, hvorefter den udløber uden yderligere varsel.
  • Der kan alt efter den konkrete situation gives tilladelse til regulering hele døgnet. Hvis en ulv reguleres i mørke eller i bymæssig bebyggelse, skal det ske under skærpede hensyn til sikkerheden.
  • Der kan alt efter den konkrete situation gives dispensation til at der anvendes kunstigt skjul (herunder køretøj), skydeplatforme, fælder og kunstigt lys i forbindelse med reguleringen.
  • Når en ulv er nedlagt (eller evt. anskudt), meddeler ansøger og/eller de personer ansøger bemyndiger til at gennemføre reguleringen, straks dette til Miljøstyrelsen via de i reguleringstilladelsen nærmere aftalte kontaktoplysninger. Det nedlagte individ tilfalder Miljøstyrelsen og anvendes til undersøgelse med henblik på den nationale registrering af ulve.   

Nærværende dokument tager ikke stilling til begrebet nødværge, som kan finde anvendelse i forbindelse med akut opståede situationer, hvor det ikke vurderes muligt, at indhente en forudgående tilladelse fra Miljøstyrelsen. Nødværgereglerne hører under Justitsministeriet og er defineret i Straffelovens §13:

Om nødværge

Nødværgebestemmelsen hører under Justitsministeriet ressort. Justitsministeriet har overfor Miljøstyrelsen oplyst, at "handlinger under visse nærmere angivne betingelser er straffri efter straffelovens § 13 om nødværge. Handlinger foretaget i nødværge er således straffri, hvis de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebnes retsgodes betydning er forsvarligt. Efter straffelovens § 13, stk. 2, bliver en person, der overskrider grænserne for lovligt nødværge, dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse. Det vil bero på en konkret vurdering af omstændighederne i den enkelte sag, om forsætlig indfangning eller drab på en ulv er straffri efter straffelovens § 13 om nødværge. Det vil således bero på, om indfangningen eller drabet på ulven var nødvendig for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende angreb fra ulven og ikke åbenbart gik ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed og det angrebne retsgodes betydning var forsvarligt. Det må i den forbindelse antages, at drab på en ulv, der er nødvendig for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende angreb fra ulven mod et menneske, vil være straffri som lovlig nødværge".

 

Sådan beskytter vi ulven

Ulven har som følge af EU's habitatdirektiv været fredet i størstedelen af EU-landene siden 1992 og i dansk lovgivning desuden efter jagt- og vildtforvaltningsloven. Det er ifølge loven forbudt eksempelvis at jage eller indfange ulve. Det kan medføre bøder og fængsel i op til to år, hvis man skyder en ulv.

Hvis der er behov for at regulere (skyde) en ulv, så kræver det en tilladelse fra Miljøstyrelsen.

Forvaltningsplan for ulv

Den daværende miljøminister godkendte i juni 2014 forvaltningsplan for ulv. Planen viser, hvordan vi i fremtiden kan håndtere ulve i Danmark. Forvaltningsplan for ulv indeholder blandt andet en kompensationsordning for landmænd, der har mistet husdyr på grund af ulveangreb. Kompensationsordningen trådte i kraft 1. juli 2014. Forvaltningsplanen er dynamisk og kan tilrettes i takt med, at der indsamles mere viden om ulvens udbredelse i Danmark.

Læs forvaltningsplan for ulv

Forvaltningsplanen for ulv er udarbejdet af en arbejdsgruppe (ulvegruppen) under Vildtforvaltningsrådet. Rådet rådgiver miljø- og fødevareministeren i jagt- og vildtforvaltningsspørgsmål og består af en formand, der udnævnes af miljø- og fødevareministeren, og en række medlemmer, der repræsenterer interesseorganisationerne. 

Læs mere om Vildtforvaltningsrådet

Ulvens historie

I Danmark blev ulven endeligt udryddet ved Estvadgård syd for Skive i 1813. Først efter 199 års fravær blev der igen med sikkerhed konstateret ulv i Danmark. Det skete med fundet af en død ulv i Nationalpark Thy i Nordjylland. Ulven blev efterfølgende obduceret og DNA-testet.  

Ulve blev udryddet i det meste af det vestlige Europa i løbet af det 18. og 19. århundrede bortset fra mindre bestande i det nordlige Europa, Den Iberiske Halvø (Spanien, Portugal, Andorra og Gibraltar) og enkelte steder i Italien.

Ulvene blev hovedsageligt udryddet, fordi de angreb mindre husdyr. Angrebene på husdyr steg i takt med, at deres naturlige fødevalg forsvandt under krigene mellem landene i Europa, hvor soldater ofte måtte leve af det råvildt, kronvildt, kaniner og harer, de kunne nedlægge.

I det sydlige England var ulven stort set udryddet ved brug af fælder og jagt i slutningen af det 15. århundrede, og i det 16. århundrede fandtes der kun ulve ved grænsen til Skotland. Den sidste ulv på De Britiske Øer blev dræbt i 1680, der har dog været enkelte tvivlsomme observationer af ulv så sent som i slutningen af det 18. århundrede i Skotland.

I Tyskland blev ulven udryddet i det 18. århundrede, og selvom ulve forsøgte at genindvandre til det tidligere Østtyskland fra Polen i det 20. århundrede, så var en egentlig bestand først en realitet efter, at ulven blev totalfredet i hele Tyskland i 1990 efter genforeningen.

Det første tyske ulvepar fik hvalpe i år 2000. Ulvekobbel nummer to var en realitet i 2005, og i 2009 var der i alt seks ulvekobler i det sydlige Tyskland. Det tog altså ti år fra de første observationer af ulv i Tyskland, til der var et ynglende ulvepar på tysk jord. 

tidslinje-ulv

Hvordan beskytter man sine husdyr?

Ulvesikre hegn 

Ulvesikre hegn egner sig godt til mindre husdyr, og da det er yderst sjældent, at ulve angriber større husdyr som køer og heste, så vil udgifterne til ulvesikre hegn ikke stå mål med risikoen for ulveangreb. 

En af de bedste og mest effektive måder at sikre husdyr som får, lam, geder og andre mindre husdyr er at få opført ulvesikre hegn med ekstra strømførende tråde nær jorden. Den metode har man gode erfaringer med i både Tyskland, Frankrig, Norge og Sverige.

Ved at placere en ekstra elektrisk tråd højst 20 centimeter over jorden forhindrer man ulven i at kravle under hegnet. De elektriske tråde sættes med cirka 20 centimeters afstand i op til 120 centimeters højde, hvilket forhindrer ulven i at springe igennem og over hegnet. 

Ikke-elektriske trådhegn (såkaldte dyrehegn) bør være minimum 120-140 centimeter høje. Da ulve foretrækker at kravle under et hegn frem for at springe over, skal trådhegnet slutte helt tæt til jorden.

Ulve kan godt finde på at grave sig under et hegn, og derfor kan det være nødvendigt at folde hegnet, så det dækker jorden et godt stykke ud fra hegnet (cirka 100 centimeter). 

Ud over at holde ulve væk fra husdyrene i den ulvesikrede indhegning, så vil både ræve og løse hunde også få sværere ved at komme ind i indhegningen. 

Tag husdyrene ind om natten

Hvis man har få husdyr, så kan den bedste løsning være at tage dyrene ind i stalden om natten.

Får. Foto: Colourbox.com

Vogterhunde

I nogle tilfælde kan vogterhunde være en god hjælp for husdyrholdere. Det kræver dog ekspertise at få succes med vogterhunde. Man bør eksempelvis altid starte med en voksen og godt socialiseret hund, inden evt. hvalpe introduceres.

Oprindelsen af hundene er også vigtig. Pyrenæerbjerghunde fra Tyskland har vist sig at være meget effektive til at holde ulve væk uden at være aggressive over for mennesker.

Læs mere om vogterhunde:

Kompensation for tabte dyr

Der gives kompensation for skader forvoldt af ulv på husdyr i de tilfælde, hvor Naturstyrelsen kan medgive, at skaden er forvoldt af ulv. Styrelsen beslutter i den konkrete situation, om der kan udbetales kompensation med det samme, eller om der skal laves en nærmere undersøgelse af det dræbte eller sårede husdyr. I de tilfælde vil styrelsen indsamle DNA-spor fra bidmærker på det sårede eller dræbte husdyr. Når undersøgelsen er afsluttet, vil den skadelidte blive meddelt resultatet af undersøgelsen og kompensationens størrelse, hvorefter kompensationen vil blive udbetalt inden for fire uger.

Der ydes kompensation, hvis det vurderes, at de angrebne husdyr har været beskyttet på en forsvarlig måde. Der kræves ikke særlig ulvesikring af hegn, men husdyrene skal have været hegnet inde på en forsvarlig måde, som sikrer dyrene mod andre rovdyr i området. 

Der udbetales et fast beløb per dyr efter følgende satser, der også dækker destruktion af husdyret herunder transport af det dræbte dyr til destruktionsstedet (se tabel).

For skader på andre dyr end dem, der kan findes i skemaet, ydes kompensation baseret på en konkret vurdering med tillæg af omkostninger til destruktion.

Skadelidte skal hurtigst muligt efter et formodet ulveangreb henvende sig til en af Naturstyrelsens vildtkonsulenter i lokalområdet med speciale i ulv, så der kan ske en nærmere undersøgelse af de dræbte eller aflivede dyr. Det er også vigtigt, hvis der er tvivl om angrebet er forårsaget af ulv. 

  • Vildtkonsulent Tommy Hansen, Naturstyrelsen i Thy: 
    E-mail:  , tlf.: 7254 3963 / 2222 1671.
  • Vildtkonsulent  Jens Henrik Jakobsen, Naturstyrelsen i Vestjylland: 
    E-mail:  , tlf.: 7254 3663 / 2031 1180.
  • Vildtkonsulent Steen Fjederholt, Naturstyrelsen i Midtjylland: 
    E-mail:  , tlf.: 7254 3698 / 2527 6376.
  • Vildtkonsulent Ole Noe, Naturstyrelsen i Vadehavet:  
    E-mail:  , tlf.: 2098 3580.

Skadelidte skal skriftligt (gerne per e-mail) oplyse navn, adresse, cpr./cvr.nr., samt reg.nr. og konto nr. med henblik på en eventuel udbetaling af kompensation.

Naturstyrelsens beslutninger og vurderinger kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Art  Erstatning kr/stk  Destruktion kr/stk
Får/ged Lam/kid*
0 – 10 mdr.: 800 kr.
Voksen
10+ mdr.: 1200 kr.
Drægtigt får/ged
1200 x 1,7 = 2560 kr.
Får/ged med lam (≤ 4 mdr.)
1200 + 800/lam
Produktionsvæddere: efter konkret
vurdering
Efter regning
Gris Pattegris
0 – 6 mdr.: 200 kr.
Gris
6+ mdr.: 1000 kr.
Efter regning
Hest Føl: Efter konkret vurdering
Voksen: Efter konkret vurdering
Efter regning
Kvæg Kalv
30-50 kg: 2500 kr.
51-100 kg: 3000 kr.
101 – 200 kg: 3500 kr.
201 – 300 kg: 5000 kr.
301 – 400 kg: 6500 kr.
401 – 500 kg: 8000 kr.
501 – > 9500 kr.
Voksen over 24 mdr.
400 – 500 kg: 9000 kr.
501 – 600 kg: 10000 kr.
601 – > kg: 11000 kr
Efter regning
Hund Hund: Efter konkret vurdering
Specialtrænet hund: Efter konkret
vurdering (maks. 35.000)
Efter regning
Andre husdyr Efter konkret vurdering af den
enkelte art og individ.
Efter regning

Tilskud til ulvesikring af hegn

OBS: Nu er det muligt, at ansøge om tilskud til ulvesikre hegn. Tilskuddet sker inden for reglerne af den såkaldte de minimis-statsstøtte hvilket betyder, at hver ansøger maksimalt kan modtage tilskud på op til 105.750,00 kr.

Holder du mindre husdyr (får, geder etc.), kan du søge om tilskud til at opgradere eksisterende hegn, så de bliver ulvesikre.

Der gives tilskud til husdyrholdere inden for områder, hvor Miljøstyrelsen vurderer, at risikoen for ulveangreb er særlig stor. I februar 2017 er der udpeget ét område.  

Området er ca. 330 km2 og går fra Holstebro vestpå til Vemb sydpå til Tim og østpå til Grønbjerg og tilbage til Holstebro:

undefined

Elektriske hegn vil i langt de fleste tilfælde være den både bedste og sikreste afværgning mod ulv. Derfor målrettes tilskuddet mod at forstærke konventionelle hegn med ekstra strømførende tråde.  

Tilskudsordningen dækker merudgiften til ”ulvesikringen” af eksisterende hegn eller differencen mellem et nyt ”alm. fårehegn” og et nyt ulvesikkert fårehegn.  

Nedenstående definition af et ulvesikkert hegn har til formål, at det gøres muligt at tage udgangspunkt i allerede eksisterende hegn.

Et hegn bestående af eltråde eller eltråde i kombination med et ikke elektrisk hegn. Nederste eltråd placeres ca. 20 cm over jorden og er på intet sted  mere end 30 cm over jorden. Øverste eltråd placeres minimum 110 cm over jorden. Afstanden mellem nederste eltråd og næstnederste hegnstråd (eltråd eller flethegn) må ikke være mere end 20 cm og afstanden mellem øverste og næstøverste hegnstråd (eltråd eller flethegn) må ikke være mere end 30 cm. Ydermere må afstanden mellem de midterste tråde ikke overstige 30 cm. Spændingen i hegnet skal være mindst 4500 volt, og hegnet må ikke indeholde åbninger, hvorigennem ulven frit kan passere.   

Hvis man som husdyrholder inden for det udpegede område ikke etablerer ulvesikre hegn eller misvedligeholder et ulvesikkert hegn, så det ikke opfylder ovenstående definition på et ulvesikkert hegn, medfører det, at der efter gentagne ulveangreb (som udgangspunkt to ulveangreb, men beror på konkret vurdering) ikke udbetales yderligere kompensation ved tab af dyr.

Så meget tilskud kan du få

Langt de fleste fårehegn vil kunne opgraderes til at opfylde ovenstående definition af et ulvesikkert hegn ved at  eksisterende indhegninger suppleres med ekstra eltråde. 

Tilskuddet for opgradering af eksisterende hegn er fastsat til 12 kr./m. 

Ved nyetablering af ulvesikkert fårehegn (stationært såvel som mobilt) er tilskuddet ligeledes fastsat til 12 kr./m.

Der kan også søges om tilskud til en ny spændingsgiver til elhegnet, hvis ansøger kan godtgøre behovet for udskiftning. Miljøstyrelsen fastsætter tilskud til spændingsgiver ud fra en konkret vurdering, dog højst 10.000 kr.

Du kan højst få tilskud på 105.750,00 kr. Det skyldes, at udbetaling af tilskuddet sker inden for reglerne af den såkaldte de minimis-statsstøtte jf. Kommissionens Forordning (EU) Nr. 1408/2013 offentliggjort den 24. december 2013. Disse regler indeholder en bestemmelse om, at en virksomhed højst må få udbetalt 105.750,00 kr. (15.000 euro) i alt over en periode på 3 år. Efter reglerne for deminimis støtte skal eventuel anden de minimis støtte fratrækkes dette beløb.

Sådan afgrænses et område med særlig risiko for ulveangreb på husdyr

I Danmark er der pr. 19. februar 2017 ét risikoområde, hvor ulveangreb på husdyr vurderes sandsynlige.

Miljøstyrelsen foretager sammen med Naturstyrelsens lokale enheder afgrænsninger af potentielle risikoområder. Afgrænsningen tager udgangspunkt følgende kriterier:

  • Der er beviser eller stærke indicier for, at en eller flere ulve har taget permanent ophold i området.
  • Området har bekræftede ulveangreb på får.
  • Området har en størrelse, som forventes at kunne rumme en eventuel fremtidig ulvefloks leveområde jf. beskrivelse af ulves leveområder i notat af 2013 fra Aarhus Universitet ”Ulve i Danmark – hvad kan vi forvente?”.
  • Området er afgrænset af større veje, hvorved det er nemt for private lodsejere, at finde ud af om de er omfattet af tilskudsordningen.

Områdeafgrænsningen kan ændres, hvis det på et senere tidspunkt viser sig, at ulven gentagne gange angriber husdyr udenfor det afgrænsede område.

Tilskud til ulvesikker hegning meddeles på følgende vilkår   

  • Tilskud til opgradering/forstærkning af allerede eksisterende indhegninger meddeles udelukkende til hegn, som godtgøres at være i god stand, dvs. hegn som vurderes at kunne holde i min yderligere 5 år.
  • Tilskud til nyetablering af ulvesikre mobile hegn meddeles efter konkret vurdering (Ansøger skal godtgøre at hegnet i vidt omfang skal benyttes indenfor det geografisk fastsatte område).
  • Tilskud meddeles udelukkende til indhegning af mindre husdyr som får og geder og ikke større husdyr som køer og heste, da det er yderst sjældent, at disse angribes af ulv.
  • Tilskud meddeles udelukkende til indhegninger, som ligger indenfor det afgrænsede område.
  • Husdyrholder foranstalter som udgangspunkt selv opsætning og vedligehold af hegn.
  • Afgørelser om tilskud efter denne ordning kan ikke påklages.

Ansøg om tilskud til ulvesikring af hegn

Sådan tester vi om en ulv er en ulv

Ulven og tamhunden, som nedstammer fra ulven, er så nært genetisk beslægtet, at de kan få unger med hinanden. I sådanne tilfælde bliver afkommet hybrider af både ulv og hund.

Hvor ulve er beskyttet i forhold til EU’s habitatdirektiv, så er hybrider ikke beskyttede, og hybrider skal aflives, hvis DNA-undersøgelser kan bekræfte, at der er tale om hybrider. Aflivning af hybrider skal foretages, da hybrider er med til genetisk set at true ulven som art. Der kan også være det problem med hybrider, at de ikke er så sky over for mennesker, som rigtige ulve er. 

I Danmark bliver der med jævne mellemrum indsamlet DNA-spor fra bidmærker på dræbte husdyr og fra ulvelignende ekskrementer for at afgøre, om det er en ulv eller en stor hund, der har nedlagt dyret. DNA-prøverne analyseres af det tyske Senckenberg Research Institute og DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Der udføres artsbestemmelse og hvis muligt - efterfølgende individbestemmelse, der sammenlignes med et tysk DNA-register. I Tyskland har man siden 1990’erne registeret ulve, der er indvandret til landet fra eksempelvis Polen og Rumænien.

Læs artiklen: De danske ulve er rigtige ulve