Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Sydflagermus

Eptesicus serotinus

Udbredelse

I det meste af Danmark, med undtagelse af Nordøstsjælland og Jylland nord for Limfjorden, er sydflagermus en almindeligt forekommende art.

Udseende

Med et vingefang på ca. 35 cm, en kropslængde der, inklusive halen, måler omkring 12 cm og en vægt på 15-35 gram, hører sydflagermusen til de store flagermus i Danmark.

På bugen er pelsen gulbrun, mens den på ryggen er gråbrun. Snuden og de brede, trekantede og afrundede ører er sorte. Farven på den tynde flyvehud er sortbrun.

Føde

Føden består af insekter som biller, myg, fluer og natsværmere.

Levevis

Sydflagermusen er tilknyttet bebyggelse, og huse udgør både sommerkvarterer og vinterkvarterer for arten.

Føden jager flagermusene om natten i 5-20 meters højde over åbent terræn eller i skovkanten. I jagtflugten flyver sydflagermusen tæt på træer og i store sving og buer. I sensommeren og om efteråret udgør store insektmængder, stimlet sammen under kraftig vejbelysning, en stor del af føden.

Flagermus orienterer sig og fanger byttedyr ved ekkolokalisering. Det betyder, at flagermusen udsender nogle ultralydsskrig, der, når de rammer for eksempel et byttedyr, en gren eller en bygning, bliver kastet tilbage som et ekko. Når ekkoet opfanges af flagermusens ører, kan den danne sig et lydbillede af omgivelserne og derved bl.a. afgøre, hvor byttet befinder sig.

I maj måned finder hunnerne sammen i små ynglekolonier, og efter en drægtighedsperiode på 10-11 uger føder de hver en enkelt unge. Parringen har fundet sted allerede i efteråret, men sæden har indtil maj, hvor ægløsningen sker, ligget i livmoderen.

Naturlige fjender

Den danske bestand af sydflagermus trives, og selvom dyrene kan blive bytte for både natugler og slørugler, er det næppe noget, der påvirker bestanden.

Vidste du...?

At flagermus på bagfødderne har fem tæer med veludviklede kløer, som dyrene bruger til at hænge i, når de er i hvilestilling.

Har du set en flagermus?

Zoologisk Museum overvåger flagermusbestandende i Danmark og indsamler viden om flagermus. Museet vil gerne kontaktes, hvis du har oplysninger om flagermus' opholdskvarterer f.eks. i hule træer, kældre med videre.

Finder du en død flagermus (dele af en flagermus eller et mumie er nok), må du også gerne sende den ind til Zoologisk Museum til artsbestemmelse. 

Du kan enten sende flagermusen direkte eller aflevere den til  den lokale vildtkonsulent . Det er lige meget, hvilken stand flagermusen er i. Emballér den omhyggeligt i en tæt plasticpose. Oplys dit navn og din adresse, og hvor du har fundet flagermusen.

Send flagermusen til : Zoologisk Museum, Universitetsparken 15, 2100 København Ø, Telefon 35 32 22 22, att.: Pattedyrsektionen

Hvad kan hjælpe flagermusene?

Man kan give flagermusene uhindret adgang til deres vinterkvartererne ved at holde indgangen fri for bevoksning og kunstigt lys.

Det er vigtigt, at dyrene er uforstyrrede både i vintermånederne, og når de flyver ind og ud af deres vinterkvarterer i august-november og marts-juni. Store gamle træer i nærheden af vinterkvarteret er ideelle skjulesteder for flagermus.

Flagermus er sårbare over for menneskelige forstyrrelser i deres vinterkvarterer. Derfor bør man begrænse færdslen i umiddelbar nærhed af et vinterkvarter.

Hvis du finder en afkræftet flagermus

Det hænder, at man finder en flagermus liggende på jorden. Flagermusen virker sløv og har måske svært ved at flyve eller lette fra jorden. Flagermusen kan naturligvis være syg, men langt hyppigere er der tale om en stor unge, der er nødlandet under flyveøvelserne eller om en flagermus, der er udmattet og derfor gået mere eller mindre i dvale.

Sådanne dyr kan man forsigtigt hægte op et lidt beskyttet sted på et træ eller under et tagudhæng. Herfra kan den lettere flyve væk, når den er kommet til kræfter. Husk at bruge arbejdshandsker, når du rører ved flagermusen - den kan finde på at bide.

Flagemus i huset

Flagermusen er fredet, og det er  ulovligt at slå flagermus ihjel eller at ødelægge dens yngle- eller rasteområder.   

Har du flagermus i dit hus, bør du derfor som udgangspunkt acceptere de logerende og glæde dig over at have naturen tæt på.

Visse steder kan der dog opstå støj- eller lugtgener, som er så kraftige, at det kan være nødvendigt at få flagermusene til at flytte.  

Få tips og vejledning under Skadevoldende vildt