Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Sumpbæver

Myocastor coypus

Udseende

Sumpbæveren er en stor gnaver; kroppen er 40-60 cm lang, halen 30-45 cm og den vejer 5-9 kg. Pelsen er brun eller gulbrun, dog hvid forrest på snuden. Halen er rund og skællet med sparsom hårvækst. På bagfødderne er der svømmehud mellem tæerne, og sumpbæveren har et fodaftryk på op til 15 centimeter. Fortænderne er fremtrædende og tydeligt gul-orange. 

Forvekslingsmuligheder

Sumpbæveren kan eventuelt forveksles med bisamrotte og bæver. Bisamrotten er dog mindre, og halen er sammentrykt fra siderne. Bæveren er større, med en større hale, der er fladtrykt.

Bisamrotte  
Bæver

Levevis

Sumpbævere er akvatiske; de lever i og nær vand, og holder til ved vandløb, søer, åer og damme. Selvom de oftest findes ved ferskvand er der fundet populationer ved både brak- og saltvand.

Sumpbævere lever oftest i par, men tilstedeværelsen af mange individer i de mest favorable områder kan give indtryk af en koloni. Sumpbævere graver komplekse gangsystemer i bredder og diger, men anvender også huler gravet af f.eks. bisamrotter, eller anlægger overfladiske reder i vegetationen eller på lavt vand.

Parring sker hele året rundt, da hunnen kommer i brunst hver 24. til 26. dag. Hunnen er drægtig i ca. 130 dage og nedkommer med et kuld på 2-9 unger. Dievorterne er placeret på siden af kroppen, så ungerne kan die mens de svømmer. Efter 5-7 uger vænnes ungerne fra og lever af plantemateriale.

Sumpbævere bliver typisk kønsmodne efter ca. 8 måneder, men kan allerede blive kønsmodne fra 4 måneders alderen. I naturen bliver sumpbævere sjældent mere end 3 år, mens de i fangenskab kan blive op til 6-7 år.

Sumpbæveren er planteæder, og spiser særligt planter fra vådområder, men også afgrøder. Sumpbævere foretrækker områder med en rig vegetation af næringsrige planter. Der er dog også set eksempler på, at sumpbævere lejlighedsvis spiser ferskvandsmuslinger.

Udbredelse

Sumpbæveren stammer fra den tempererede del af Sydamerika, men er indført til Europa som farmdyr under navnet Nutria i 1926. Dyrene anvendes både til pels og konsum. Det er undslupne farmdyr samt individer, der er bevidst udsat, der har spredt sig voldsomt og i dag udgør et stort problem i mange europæiske lande. I Italien, Tyskland og Frankrig er arten således i dag udbredt i hele landet.

Er arten i Danmark?

I Danmark har der kun været sporadiske fund af sumpbæver. Det vidner om, at disse individer sandsynligvis er undslupne fra fangenskab. Sumpbævere har angiveligt svært ved at overleve i det danske klima, da de nemt kan omkomme på grund af frostskader på poter og hale, når søer og vandløb fryser til om vinteren.

På kortet til højre kan du se artens nuværende kendte udbredelse i EU

Vidste du...?

Bestandene af sumpbæver er mange steder i Europa tættere end i Sydamerika, hvor arten stammer fra.

Hvorfor uønsket

Sumpbæveren graver gange i bredder og brinker, og kan dermed underminere disse samt diger, og gøre skade på dræningssystemer. Sumpbæveren kan endvidere gøre skade på afgrøder og naturlig plantevækst. Således kan den ved høje bestandstætheder omdanne marskland til åbent vand ved at marskplanterne bortgræsses. Dette har ikke bare betydning for planterne, men også de fugle, fisk og invertebrater, der er tilpasset marsklandet.

Status for bekæmpelse

Sumpbæveren har ikke etableret nogen fast bestand i Danmark, formentlig fordi de danske vintre er for kolde. Stiger temperaturen i forbindelse med klimaændringer er der dog en mulighed for at en bestand kan etableres. Så længe der ikke er etableret en fast bestand, vil det være muligt at bekæmpe arten ved regulering såfremt jægere og myndigheder er opmærksomme på den.

Læs mere om bekæmpelse af sumpbæver

Har du set en invasiv art?

Vi vil gerne vide, hvis du har set en invasiv art. Indberet din observation her:

Indberet en invasiv art