Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Skovmår

Martes martes

Udbredelse

Skovmår er udbredt over hele landet med undtagelse af Bornholm og nogle mindre øer. Arten er dog forholdsvis sjælden.

Udseende

Skovmåren er et lille mårdyr, der vejer omkring halvanden kilo, hunnerne dog lidt mindre. Fra snudespids til halerod måler den ca. 50 cm, og den buskede hale bliver omkring 25 cm lang.

Den mørkebrune pels er kort og ru om sommeren, mens den er tyk og glansfuld om vinteren. Underulden er lys brun, og på halsen har skovmåren en gullig plet. Pelsen fældes i maj-juni, og vinterpelsen er vokset ud i oktober.

Skovmåren har følsomme knurhår omkring den sorte snude, og ørerne er store og trekantede.

På poterne er pelsen lidt mørkere end på resten af dyret, og om vinteren er trædepuderne dækket af hår. Kløerne kan trækkes delvis ind.

Føde

Smågnavere, egern, fugle og fugleæg er skovmårens foretrukne føde, men den tager også snegle, frøer og insekter. En stor del af efterårsføden består af bær.

Levevis

Skovmåren lever i nåleskov, løvskov og blandingsskov, men kan godt forekomme i mere åbne habitattyper. Dyrene er overvejende nataktive og søger føde både på jorden og i træerne. Om sommeren og efteråret, når der er rigeligt med føde, gemmer skovmåren små forråd rundt omkring i terrænet.

Hanner og hunner færdes oftest kun sammen i parringstiden, og begge køn forsvarer et territorium mod individer af deres eget køn. Hannerne har et større territorium end hunnerne, og der kan være flere hun-territorier inden for en enkelt hans leveområde. Territoriet markeres med urin, ekskrementer og et sekret fra nogle kirtler, der findes ved halen.

Skovmåren er en god klatrer, og boet er som regel en naturlig hulhed i et træ eller en gammel sortspætterede. Der kan være flere bo inden for et individs territorium.

Skovmåren har forlænget drægtighed, hvilket betyder, at når parringen har fundet sted i juni-august, befinder de befrugtede æg sig i et hvilestadium i livmoderen. Først om foråret sætter æggene sig fast i livmodervæggen, og den egentlige fosterudvikling finder sted. Fosterudviklingen tager en måned, og i marts-april fødes et kuld på 2-4 unger.

Naturlige fjender

Ræven kan som den eneste art i Danmark tage skovmår.

Trusler og bevaring

Mangel på egnede hvilesteder/bo kan lokalt være en trussel, og det hjælper derfor skovmåren, at gamle, hule træer og træer med sortspættereder bevares.

Læs mere om skovmåren

MiljøDanmark 2/08: Den gådefulde mår
Animal Diversity Web  (Engelsk) 
FugleogNatur.dk

 

Vidste du...?

I 1930erne blev skovmåren fredet i Danmark. Bestanden var på det tidspunkt meget lille, fordi arten var et attraktivt jagtbytte.

Sådan er skovmåren beskyttet

Habitatdirektivets bilag V  
Fredet

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies