Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Øresvin

Tursiops truncatus

Udseende

Øresvinets størrelse på 2-4 meter lader til at være korreleret med levested; øresvin i farvarme vande har mindre og slankere kroppe, mens de i kolde farvande generelt er større. Vægten varierer således også fra 150 til 650 kilo. Hanner bliver kønsmodne når de er 8-12 år og hunnerne i en alder af 10-12 år.
Øresvinets overside er mørkegrå, mens undersiden er lysere, grænsende til hvid. Denne farveforskel gør øresvinet svært at se, både oppefra og nedefra når de svømmer. Over og underkæbe er forlængede, hvilket giver øresvin deres karakteristiske forlængede næser. Deres rigtige næse er dog placeret ovenpå hovedet; det såkaldte blåsthul. Finnerne er formet af tæt væv og indeholder hverken knogler eller muskler. Dyret skaber fremdrift ved at bevæge halefinnen op og ned.

Føde

Øresvinets føde består af fisk, blæksprutter og krabber. De kan samarbejde om at drive stimer af fisk sammen for at optimere udbyttet og bruger ofte halen til at lamme byttet. Det er endvidere teoretiseret at øresvin kan lamme deres bytte via biosonar. Byttet fanges og fastholdes med de spidse tænder, men sluges helt. Krabber og andre bundlevende byttedyr søges ofte alene.

Udbredelse

Ses kun sjældent i de danske farvande og regnes generelt ikke som en af vores hjemmehørende delfinarter. Øresvinet findes i alle tropiske og tempererede have verden over, med undtagelse af Ishavet og Antarktis. Indtil 1950’erne var øresvinet ret almindelig i de sydlige dele af Nordsøen hvorefter det trak længere ned til den Engelske kanal. De senere år er den igen spredt ud i Nordsøen.

Vidste du...?

Øresvinet har været holdt i fangenskab siden 1930’erne og er derfor et af de bedst undersøgte delfiner i verden hvad dens adfærd angår.

Levevis

 Øresvin orienterer sig primært via en evne kaldet biosonar. Ved at udsende kliklyde og lytte til ekkoet som tilbagekastes kan de lokalisere byttedyr og forhindringer. Man mener endda at denne evne er så præcis at de kan skelne mellem formen på objekter af samme størrelse. På trods at biosonar, har øresvin et veludviklet syn og ser godt, selv i svagt lys, både over og under vand.

Øresvin kommunikerer både ved bevægelser og via lyd. De har ingen stemmebånd, men kan producere en række lyde ved hjælp af 6 luftblærer som sidder omkring blåsthullet. Hvert øresvin har sin egen stemme og der er bestemte lyde som identificerer hvert individ i en flok. Man har registreret over 30 forskellige lyde som hver har forskellige betydninger, men der er nok ikke tale om et decideret sprog. De er generelt meget intelligente. Der er lavet mange forsøg for at teste deres kognitive evner og man har blandt andet fundet ud af at de har en fornemmelse for deres eget ”selv”, og at de endda kan forstå tal og numeriske værdier. I et forsøg med plader med varierende antal prikker, kunne øresvin meget hurtigt skelne mellem pladerne og vælge den med flest. Ofte langt hurtigere end mennesker var i stand til det.  

Store hajarter og spækhuggere jager øresvinet. Delfiner er dog ikke forsvarsløse og er kendte for at ”torpedere” deres fjender.