Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Muldvarp

Talpa europaea

Udbredelse

Muldvarpen mangler på en række mindre øer, men er ellers vidt udbredt og almindelig i Danmark.

Udseende

Med den cylindriske krop, det spidse hoved og de specialiserede forfødder ligner muldvarpen ikke andre danske pattedyr.

Muldvarpen er et lille dyr, der måler 15-18 cm fra snudespids til halespids, og som vejer mellem 75 og 95 gram. Hannerne er lidt større end hunnerne, men ellers ligner de to køn hinanden.

Pelsen er tæt og sort, og dens særlige struktur med underuld og dækhår der er næsten lige lange, og som er filtret ind i hinanden, så der skabes en elastisk overflade, gør det muligt for muldvarpen at bevæge sig både frem og tilbage i gangene, uden at den får jord i pelsen.

Forfødderne er specialiserede til gravning ved at håndfladen er stor og hænderne drejet udefter.

Muldvarpen har ingen ydre ører og dens meget små øjne er næsten skjult i pelsen.

Føde

Regnorme udgør langt den største del af muldvarpens føde, men også insektlarver af bl.a. sommerfugle og biller samt andre smådyr indgår i fødevalget.

Levevis

Muldvarpen bygger gangsystemer i jorden, hvor jordlaget er blødt og dybt, og hvor der er rigeligt med føde. Den er sjælden i nåleskov, men findes ellers i mange typer habitat, især enge, græsarealer, dyrkede arealer, løvskov og i haver. Et gangsystem kan være op til 200 meter langt. Selvom muldvarpen kan finde på at søge noget af føden på jordoverfladen, finder den langt det meste i gangsystemerne. Muldvarpen kan på denne måde opbygge et lager af friske regnorme.

Ved at bide regnormene i forenden kan muldvarpen gøre så meget skade på ormen, at den ikke kan bevæge sig. På denne måde kan muldvarpen opbygge et lager af mad, der holder sig frisk, i hvert fald ind til regnormen har regenereret forenden, og kan kravle væk igen.

Muldvarpen lever alene, men i april-maj mødes hanner og hunner for at parre sig. Efter fire ugers drægtighed føder hunnen et kuld på 2-6 unger. Indimellem får muldvarpen endnu et kuld unger i sensommeren. Ungerne kan efter fire-fem uger selv søge føde i gangsystemet.

Naturlige fjender

Muldvarpen indgår jævnligt i musvågens og natuglens fødevalg, men ræv og grævling kan også finde på at æde en muldvarp.

Læs mere om muldvarpen på fugleognatur.dk

Vidste du...?

Muldvarpenes graveaktivitet forsyner jordens organismer med ilt. Det fremmer omsætningen af planterester til muld.

Beskyttelse og regulering

Muldvarpen kan reguleres som  skadevoldende vildt  året rundt, med lovlige midler, uden forudgående tilladelse.