Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Marsvin

Phocaena phocaena

Udseende

Med en kropslængde på blot 1.4 - 1.8 meter og en kropsvægt på cirka 55-65 kilo er marsvinet en af verdens mindste hvaler.

Marsvinet har en lille, robust krop som spidser til mod halefinnen. Den har ét såkaldt blåsthul, som er hvalens ydre næseåbning.

Hovedet er lille og afrundet, og marsvinet har ikke det tydelige, karakteristiske næb, delfiner har. Hvalen er en tandhval med cirka 100 afrundede tænder.

Brystfinnerne eller lufferne er små, mørke og bagudrettede. Rygfinnen er placeret umiddelbart bag midten af dyret. Den er lav, trekantet og bred, og på forkanten af finnen er der såkaldte tuberkler, som er runde hudknuder forårsaget af vævsforandringer. Selve halefinnen har en lav kløft.

Hvalens overside varierer fra mørkegrå til blåsort, mens undersiden er hvid eller grålig. På siderne er der en gradvis overgang fra mørk til lys farve. Halefinnen er sort på begge sider.

Føde

Marsvinet spiser primært torsk- og sildefisk, men marsvin kan også æde blæksprutter og krebsdyr.

Levesteder

Marsvinet lever i salte og brakke havområder, hvor der er tilstrækkelige føderessourcer især fisk.

Det antages, at marsvin er særligt følsomme over for forstyrrelser i parringsperioden, der finder sted i juli til august måned. Marsvin kælver som regel i maj eller juni måned efter en drægtighedsperiode på omkring 11 måneder. Kalven vejer omkring 10 kilo ved fødslen, og den dier hos moderen i 8-11 måneder. 

Marsvin færdes ofte i grupper på to til fem dyr, men i områder med rigelig føde kan grupperne være større. Selvom dyrene ofte er flokdyr, så er det ikke usædvanligt, at de færdes alene.

Marsvin bevæger sig med langsomme og rullende bevægelser i vandet. Føden finder de ved såkaldt ekkolokalisering, hvor de ved at udsende højfrekvente og stærke lydbølger i en stråle rammer eksempelvis fisk, hvorefter lyden bliver kastet tilbage. Marsvinet opfanger de reflekterede lydbølger i underkæben og øret, og på denne måde bestemmer hvalen afstanden og retningen til byttet.

Udbredelse

Marsvinet er almindeligt forekommende i Storebælt, Lillebælt, Skagerrak, Kattegat og Nordsøen. I flere år var marsvinet i tilbagegang i Østersøen, men et EU-projekt, der blev sat i gang i maj 2011, viser, at der er en bestand på knapt 3000 marsvin i Østersøen. Marsvin ses sjældent i Øresund. 

Vidste du...?

Et marsvin kan være dykke i op til 10 minutter, men oftest varer et dyk mellem to og seks minutter.

Hvad kan hjælpe marsvinet?

Marsvin drukner ofte i fiskenet. Beregninger viser, at der i Nordsøen i gennemsnit i perioden 1994-2001 årligt døde 4000 marsvin i garnfiskerier efter torsk og pighvar.

På trods af en markant nedgang i garnfiskeriet med en deraf følgende reduktion i antallet af druknede marsvin, er bifangsten af marsvin dog stadig en trussel mod marsvinebestanden. 

I 2002 indførte EU forbud mod drivgarn i Nordsøen for at mindske antallet af druknede marsvin.

ASCOBANS -aftalen (under Bonn-konventionen) om beskyttelse af småhvaler i Nordsøen og Østersøen anbefaler, at bifangsten af marsvin i Nordsøen hurtigst muligt reduceres til under 1,7 procent af bestanden under henvisning til, at en større ikke-naturlig årlig dødelighed ikke er bæredygtig på længere sigt.

Denne reduktion indgår derfor også i målsætningen for handlingsplanen for reduktion af utilsigtet bifangst af marsvin i Danmark.

Der har i de senere år været gennemført forsøg med såkaldte pingere på fiskenet for at sikre, at marsvinene kunne opdage nettene og undgå at blive viklet ind i dem og drukne. I 2000 blev det lovpligtigt at bruge pingere i garnfiskeri ved vrag i Nordsøen i perioden 1. august - 31. oktober.