Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Hasselmus

Muscardinus avellanarius

Udbredelse

I Danmark findes hasselmusen formentlig kun på Midt- og Sydsjælland, i den østlige del af Jylland og på Sydfyn. Arten er blandt andet fundet i Ravnebjerg skov på Sydfyn og i større skovområder ved Slagelse, Kirke Hvalsø og Rønnede på Sjælland og i et skovområde ved Vejle Fjord.

Udseende

Hasselmusen vejer 15-35 gram, og måler fra snudespids til halerod 6-9 cm. Halen, som er 5-8 cm lang, er et godt kendetegn, for den er dækket af lange hår og virker busket.

Den tætte pels er rødbrun på oversiden, mens den er lysere brun eller grålig på undersiden.

Benene er korte, og føddernes lange kløer er en tilpasning til dens klaterende levevis.

Føde

Føden varierer med årstiden, og den består af knopper, bladskud, pollen og nektar, bær, frugt, nødder og insekter. Planter som hassel, brombær og alm. gedeblad og insekter som bladlus og sommerfuglelarver er blot nogle af de arter, der indgår i hasselmusens fødevalg.

Levevis

Løvskov med urter, bærbuske og bregner som undervegetation samt uforstyrrede skovbryn er typiske levesteder for hasselmus. Undervegetationen er vigtig, for det er her, at dyrene finder en stor del af føden.

I sommerhalvåret opholder hasselmusen sig det meste af tiden i vegetationen, og bevæger sig kun sjældent rundt på jorden. Men når den går i vinterhi omkring oktober-november måned er det i en rede på eller i jorden. Reden bygger hasselmusen under en sten, mos eller nedfaldent løv eller mellem trærødder. Vintersøvnen varer til først på foråret.

Boet i sommerhalvåret er en eller flere kuglerunde reder, som hasselmusen laver af blade, bark og andet plantemateriale. Reden eller rederne bygges i undervegetationen eller trækronerne, men kan også findes i hule træer og i redekasser.

Yngleperioden er i juli til september, men ofte finder parringen sted i juni eller juli. Efter tre ugers drægtighed føder hunnen et kuld på oftest 3-4 unger. Når ungerne er 30-40 dage gamle, er de i stand til at klare sig selv.

Kun yderst sjældent vil hasselmusen bevæge sig over ubevoksede områder, men derimod spreder arten sig ved at klatre i vegetationen. Korridorer mellem egnede levesteder er derfor nødvendige for at sikre spredningsmuligheder, så levedygtige bestande kan opretholdes, hvor arten forekommer fåtalligt i mindre skove.

Trusler og bevaring

I takt med at skovdriften blev mere intensiv og løvskov erstattet med nåletræ er hasselmusens levevilkår blevet forringede. Opsplitning af skovarealer og fjernelsen af levende hegn har også påvirket levestederne negativt. Hasselmusen er afhængig af den sammenhængende vegetation, når den skal bevæge sig over store afstande. Og en ensartet skov uden undervegetation forhindrer derfor arten i at sprede sig.

Læs mere om hasselmusen

BioGrenzKorr - et internationalt projekt om bl.a. hasselmusen  
Beskyt hasselmusen  
Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007

Vidste du...?

Hasselmusen er en gnaver, og den eneste art i Danmark som tilhører syvsoverfamlien.

Plant for hasselmusen

Vil man hjælpe hasselmusen til at få flere og bedre levesteder, kan man søge om midler gennem Naturstyrelsens tilskudsordning "Plant for vildtet".

Læs mere om Plant for vildtet

Hvad kan hjælpe hasselmusen?

Hasselmusvenlig skovdrift vil sikre, at der er egnede levesteder. En sådan skovdrift indebærer blandt andet foryngelse af skoven, udtynding der tager hensyn til lystilførsel til gavn for fødeudbudet og gamle driftsformer som stævningsdrift (Se mere i linket nedenfor).

Ved at sikre at ledelinjer i landskabet samt skovbryn er minimum 25 meter brede skabes der gode spredningsmuligheder og levesteder for hasselmus.

Opsætning af redekasser på arealer, hvor der kendes til forekomst af hasselmus, kan hjælpe i områder, hvor der er mangel på naturlige redepladser.