Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Gråsæl

Gråsælen er udbredt i hele Nordatlanten. De lever især af fisk, men spiser også krebsdyr og blæksprutter. Sælen holder til i kystområder på øer, sandstrande, rev, skær, holme og sandbanker, hvor de kan leve uforstyrret.

Gråsælen kan kendes på den korte grålige pels med mørke pletter. Hannernes pels er mørkegrå med få lyse pletter, mens hunnernes oftest er lysegrå med mørke pletter.

Udbredelse

Gråsælen var tidligere en almindelig og udbredt sælart i de danske farvande og ynglede frem til omkring 1900 på uforstyrrede lokaliteter ved de danske kyster. I dag forekommer arten  fåtalligt  i Østersøen, Kattegat og Vadehavet. I de senere år er antallet af gråsæler, der ses i danske farvande steget. I Østersøen ved Bornholm og Christiansø ses særligt mange gråsæler. Ynglebestanden er dog fortsat lille; kun 5-10 gråsælhunner føder deres unger i Danmark. 

Efter næsten 100 års pause tyder meget på, at Danmarks største sæl, gråsælen, igen er begyndt at yngle i den danske del af vadehavet. Det vurderer Naturstyrelsen på baggrund af tre fund af gråsælunger på kun tre uger i starten af 2007. Den ene unge blev fundet på Fanøs vestkyst mandag den 22. januar, den anden den 1. februar ved Blåvands Huk, og den tredie på stranden ud for Kærgaard Plantage.

Gråæler opleves i Danmark bedst på det lille skær Tat ved Christiansø.

Udseende

Kropsformen, spæklaget, den korte, glatte pels og lemmerne, som er omdannede til luffer, er alle tilpasninger til livet i vand.

Hunnernes pels er oftest lysegrå med spredte mørke pletter. Hannerne er mørkegrå med nogle få lyse pletter. Hos begge køn er bugen lidt lysere end oversiden.

I modsætning til spættet sæl går den lange snude med den lige næseryg i ét med panden. Gamle hanner kan have en let krummet næseryg. Gråsælen har ingen ydre ører.

Forlufferne bruges når sælen bevæger sig på land, mens baglufferne bruges til at skabe fremdrift, når dyret svømmer.

Hannen, som kan være mere end dobbelt så stor som hunnen, kan veje op til 300 kg og blive mere end to meter lang.

Føde

Gråsæl lever især af fisk, men tager også krebsdyr og blæksprutter. Mens små byttedyr som regel sluges hele under vandet, tager sælen større byttedyr med til overfladen, hvor forluffernes kløer bruges til at rive byttet i mindre stykker før de sluges.

Levevis

Gråsæl forekommer i kystområder, hvor der er uforstyrrede øer, sandstrande, rev, skær, holme og sandbanker. Her både hviler og yngler sælerne. På land er sælerne ofte samlet i små flokke.

Den kræver uforstyrrede opholdssteder såsom øer, sandbanker og rev, hvilket giver arten mulighed for at yngle og skifte pels.

I parringstiden, som finder sted i marts-april, opretter de stærkeste hanner et harem. Der kan være op til ti hunner i et harem, og det bliver forsvaret aggressivt mod andre hanner.

Når ægget er blevet befrugtet befinder det sig i et hvilestadium i livmoderen. Først efter en periode på omkring fire måneder, sætter ægget sig fast i livmodervæggen og gennemgår den egentlige fosterudvikling, som tager ca. otte måneder. Det kalder man forlænget drægtighed. Når ungen fødes i februar-marts har den en hvid uldpels, som ikke er vandskyende, og det vil sige, at indtil den har skiftet til den egentlige pels 2-3 uger efter fødslen, er den tvunget til at blive på land. Efter tre uger dier den ikke længere, men må klare sig selv.

Trusler og bevaring

Gråsælen var tidligere intensivt jaget, og arten forsvandt næsten helt fra Danmark. Sælerne er meget følsomme over for forstyrrelser, især i yngletiden.

Konflikter med fiskeriet

I takt med at gråsælen er blevet mere talrig i danske farvande, klager især kystfiskere over, at sælerne tager fangsten og ødelægger garn. Svenske undersøgelser peger på, at det især er bestemte gråsælhanner, der specialiserer sig i at gå i fiskeredskaber.

Naturstyrelsen har nu åbnet mulighed for, at man med gyldig licens som erhvervs- eller bierhvervsfisker kan ansøge om dispensation til at regulere enkelte gråsæler, der gør alvorlig skade på fangst eller garn.

For at beskytte den sårbare ynglebestand er der etableret en 30 km’s beskyttelseszone omkring ynglelokaliteterne, hvor man ikke kan regulere i yngleperioden. I Natura 2000-områder, der er udpeget som beskyttelsesområder for gråsælen, kan der ikke reguleres. Der er herudover en række øvrige vilkår, som skal overholdes for, at man kan få tilladelse til regulering. 

Læs om regulering af gråsæl

Regulering af skadevoldende vildt

Hvad kan hjælpe arten?

Det er nødvendigt med et tilstrækkelig stort areal, der er egnet som yngle- og hvilepladser, og der skal sikres ro specielt i yngletiden i det tidlige forår og under pelsfældningen, der foregår i juni-august.